Kød fra laboratoriet og planter i etager - fremtidens fødevareproduktion bliver helt anderledes

Katherine Richardson, leder af KU’s Sustainability Science Center og medlem af Klimarådet

I Danmark er fødevareproduktion nærmest synonymt med land- eller jordbrug. Der er dog en voksende erkendelse af de miljøomkostninger, der er forbundet med anvendelse af jorden til fødevareproduktion – og med det også en stigende bekymring. Når vi diskuterer, hvordan disse miljøpåvirkninger skal håndteres i Danmark, skal vi huske på, at fremtidens fødevareproduktion formentlig ikke i lige så høj grad vil basere sig på direkte anvendelse af jordarealer, som tilfældet er i dag.

Over en tredjedel af Jordens isfrie arealer anvendes til landbrug i dag, og utallige videnskabelige redegørelser konkluderer, at en udvidelse af dette areal med henblik på yderligere landbrugsdrift er fuldstændig uforeneligt med at overholde målsætningerne i Paris-aftalen. Der er derimod meget, der taler for en reduktion af det samlede areal, som anvendes til fødevareproduktion, blandt andet fordi så mange vigtige økosystemer er blevet indskrænket i forbindelse med omdannelse af vild natur til landbrugsjord, hvilket i høj grad truer biodiversiteten.

Men kan man overhovedet forestille sig, at en voksende verdensbefolkning i fremtiden vil kunne brødfødes uden en udvidelse af det areal, som i dag er dedikeret til landbrug?

Ifølge den nyeste forskningslitteratur er svaret et klart ja! Fremtidens fødevareproduktion bliver simpelthen nødt til at få »mere ud af mindre«. Det er nødvendigt at have et langt større fokus på næringsværdien af fremtidens fødevarer i forhold til den miljøbelastning, som produktionen medfører, end vi har i dag.

Den igangværende offentlige debat om klimapåvirkningen fra vores kødproduktion er et godt eksempel på et voksende fokus på den miljøbelastning, der er forbundet med vores kost. Meget tyder på, at vi i de vestlige lande kommer til at reducere vores kødforbrug, men kødproduktionen vil næppe helt ophøre.

Da en stor del af nutidens landbrugsarealer bliver anvendt til produktion af dyrefoder, er der kommet bredt fokus på at finde alternative foderstoffer til dyr. Hvis man kan fodre dyr med proteiner, der kan produceres uden brug af landarealer eller med meget begrænsede arealer, vil det være muligt at frigøre flere arealer til direkte produktion af føde til mennesker. Man kan f.eks. sagtens forestille sig, at dyrefoder i fremtiden vil baseres på proteiner indvundet fra planktonorganismer i havet eller endda fra insekter.

Det er heller ikke sikkert, at fremtidens »kød« udelukkende vil stamme fra dyr! »Plantefars«, der minder om kød, men er baseret på planteproteiner, findes allerede i køledisken hos flere danske supermarkeder. Der kan dog også laves »rigtigt kød« i laboratoriet ved dyrkning af celler og genetiske materialer udvundet fra dyr. I dag er laboratorieproduceret kød for dyrt til, at det kan sælges på det åbne marked, men dette kan meget vel ændre sig fremover.

Det virker også sandsynligt, at en del af fremtidens fødevareproduktion vil flytte fra »landet« ind til byen. Allerede nu ser man taghaver både i København og andre større byer, og arkitekter eksperimenterer i dag med etablering af »grønne vægge« således, at flere facader på bygninger vil kunne bruges til planteproduktion. Tag- og væghaver vil næppe komme til at brødføde mange mennesker, men for folk i byen kan de komme til at udgøre en vigtig kilde til friske grøntsager mv.

Og der er ikke langt fra at dyrke planter oven på bygninger til også at dyrke dem indenfor. Der er spændende forsøg og demonstrationer i gang, hvor man i lukkede bygninger dyrker planter i flere etager. Lys tilføres ved hjælp af energieffektive LED-pærer, og jordvarme kan i mange tilfælde anvendes til opvarmning.

Forsøg af denne type viser for visse afgrøder, at produktionen i forhold til arealstørrelsen langt overstiger den, der kan opnås ved konventionelt landbrug. At man i lukkede systemer vil kunne få totalt styr på sin anvendelse af kvælstof, er enormt vigtigt, da udledning af reaktiv kvælstof kan være en direkte kilde til drivhusgasudvikling.

Kan man dyrke planter i lukkede systemer, kan man også opdrætte dyr på samme måde. At holde dyr i lukkede systemer vil give mulighed for at opsamle klimagasserne forbundet med dyrehold. Af hensyn til dyrevelfærd vil mange helst se kreaturer i det åbne land, men sandheden er, at de fleste af de dyr, der i dag produceres i Danmark, tilbringer hele deres liv indenfor. At bevæge sig fra staldbygninger til lukkede systemer, hvor det er muligt at opsamle udledte klimagasser samt næringssalte og pesticider, vil være et forholdsvis lille skridt. Tager man skridtet videre og opstiller disse lukkede systemer i etager, vil man kunne producere mange flere dyreenheder pr. kvadratmeter, end det er muligt i dag.

Selv om de fleste i dag forbinder fødevareproduktion med »landbrug« eller »jordbrug«, er der meget, der tyder på, at produktion af store dele af fremtidens fødevarer i langt mindre grad vil tage udgangspunkt i direkte anvendelse af jorden. Klimakrav og en voksende verdensbefolkning kommer altså fuldstændig til at ændre landbruget, som vi kender det i dag.

Artiklen blev bragt i Berlingske den 8. december 2018.