Et større reduktionsbehov kræver flere omstillingselementer
Energistyrelsen har opjusteret sit centrale skøn for reduktionsbehovet, så reduktionsbehovet nu er 13,4 mio. ton CO2e, mens det tidligere var 9,4 mio. ton.
Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 er den officielle kilde til vurdering af, hvordan det ser ud med opfyldelse af Danmarks klimamålsætninger. Derfor har Klimarådet i sin rapport taget udgangspunkt i basisfremskrivningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at opfylde 2030-målet i ikke-kvotesektoren. Efter udgivelsen af basisfremskrivningen har Energistyrelsen revurderet dette skøn og offentliggjort en formel rettelse den 29. maj 2017.
I rapporten har Klimarådet undersøgt 20 omstillingselementer inden for forskellige sektorer og peger på otte omstillingselementer, der tilsammen reducerer udledningerne i ikke-kvotesektoren med 12,0 mio. ton CO2e over perioden fra 2021 til 2030. Det betyder, at der mangler 1,4 mio. ton for at opfylde det opjusterede reduktionsbehov.
Generelt set viser Klimarådets analyse, at det er overkommeligt for Danmark at opfylde målet i ikke-kvotesektoren. Der er derfor gode grunde til at overveje en større reduktion, end det centrale skøn for reduktionsbehovet giver anledning til. I rapporten peger Klimarådet på to yderligere omstillingselementer, hvis man vil stræbe efter en større reduktion af drivhusgasudledningen inden 2030, nemlig energipil og træpillefyr.
Hvis man tilføjer disse ekstra omstillingselementer opfyldes det justerede reduktionsbehov. Klimarådet peger derudover på biogas i naturgasnettet for at opnå en større reduktion.
Med tilføjelsen af disse omstillingselementer peger Klimarådet nu på i alt på 11 omstillingselementer, som man bør prioritere i klimapolitikken frem mod 2030.
Tabel 1 erstatter dermed tabel 1.1 og 6.1 i rapporten.