Omstilling frem mod 2030

I løbet af de kommende år skal Folketinget vedtage et nyt energiforlig, og regeringen vil i forbindelse med den klimapolitiske redegørelse i 2017 fremlægge en klimaplan, der samler regeringens initiativer på klimaområdet. Den nuværende VLAK-regering, der blev dannet i efteråret 2016, har i sit regeringsgrundlag efterspurgt Klimarådets anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan omstille ikke-kvotesektoren, og derfor har denne rapport særligt fokus på ’biler, bønder og boliger’, som denne del af økonomien populært betegnes. Det er Klimarådets håb, at vi med denne rapport kan inspirere regeringen og de øvrige partier i Folketinget til en frugtbar diskussion af de muligheder, der ligger i de enkelte omstillingselementer, og hvordan de kan bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i 2030 samtidig med, at det endelige mål om et lavemissionssamfund i 2050 tænkes med i kommende politiske tiltag.

Klimarådet analyse baserer sig på Energistyrelsens centrale skøn for reduktionsbehovet.  Dette skøn er blevet opjusteret efter, at rapporten er gået i tryk, så reduktionsbehovet nu er 13,4 mio. ton CO2e, mens det tidligere var 9,4 mio. ton. Opjusteringen er så væsentlig en ændring af rapportens præmisser, at Klimarådet har udarbejdet indstiksnotatet Energistyrelsen har opjusteret sit skøn for reduktionsbehovet i ikke-kvotesektoren frem mod 2030 (downloades via menuen ovenfor), der indeholder Klimarådets yderligere anbefalinger til opfyldelse af målet i lyset af den nye situation.

Klimaloven er vedtaget med udgangspunkt i målet om et lavemissionssamfund i 2050, men den klimapolitik, Danmark skal gennemføre i dag, har ofte et lidt kortere sigte. I denne rapport ser Klimarådet derfor på, hvordan omstillingen mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges i det kommende årti. Hvis vi skal realisere ambitionen om et lavemissionssamfund i 2050, er det afgørende, at omstillingen mod 2030 får den rigtige retning og et passende tempo.

For at skabe overblik over så bred en opgave bruger Klimarådet i denne rapport begrebet omstillingselement. Med omstillingselementer menes omstillinger i produktion eller forbrug, der kan fungere som byggeklodser i arbejdet med at skabe et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser. Det kan fx være elbiler, bioforgasning af husdyrgødning eller energirenovering af bygninger. Denne rapport har analyseret mulighederne i 20 omstillingselementer med henblik på at sammensætte en pakke af elementer, der kan sikre opfyldelse af målet i 2030 ud fra klare kriterier. 

Klimarådet ser også ud over Danmarks grænser. EU sætter i høj grad rammerne for den danske klima- og energipolitik, og denne rapport redegør for den seneste udvikling i den europæiske klimaregulering. Rapporten retter også fokus mod den globale klimadagsorden og Parisaftalen. Nok er aftalen et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det erkendes, at den ikke er tilstrækkelig, hvis den globale opvarmning skal holdes under 2 grader. Derfor er der i aftalen indbygget en forventning om, at landenes ambitionsniveau for udledningsreduktioner vil stige, og af den grund er det sandsynligt, at EU vil øge sine klimaambitioner i de kommende år, hvilket Danmark bør være forberedt på i tilrettelæggelsen af sin målopfyldelse.

Klimarådet forholder sig til målopfyldelsen frem mod 2030 med udgangspunkt i begrebet omstillingselement, som betegner klimavenlige ændringer af produktion eller forbrug. Ved at fokusere på omstillingselementer bliver det muligt at konkretisere diskussionen af målopfyldelsen, så man kan fastlægge en retning for den grønne omstilling i de forskellige dele af samfundet.

Klimarådet peger på to hovedkriterier, når der skal vælges omstillingselementer til at opfylde målet i 2030. Kriterierne er dels prisen, og dels om elementet peger i retning af Danmarks klimamål for 2050. Tilsammen bør disse kriterier udgøre hovedakserne i den samfundsøkonomiske prioritering.

Analysen af de enkelte omstillingselementer forholder sig til både pris og potentiale i forhold til reduktion af drivhusgasser, men tager ikke stilling til, hvilke afgifter, tilskud, krav eller andet, der skal til for at realisere omstillingselementerne. På den måde adskiller omstillingselementer sig fra virkemidler, og dermed kan overvejelserne holdes på et mere overordnet niveau, uden at diskussionen kommer til at handle om, hvem der skal betale for hvad. Virkemidler er naturligvis vigtige for gennemførelsen af nye klimapolitiske tiltag, og en detaljeret analyse af centrale virkemidler kan passende bygge oven på denne rapport.

Et større reduktionsbehov kræver flere omstillingselementer

Energistyrelsen har opjusteret sit centrale skøn for reduktionsbehovet, så reduktionsbehovet nu er 13,4 mio. ton CO2e, mens det tidligere var 9,4 mio. ton.

Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 er den officielle kilde til vurdering af, hvordan det ser ud med opfyldelse af Danmarks klimamålsætninger. Derfor har Klimarådet i sin rapport taget udgangspunkt i basisfremskrivningens centrale skøn for reduktionsbehovet for at opfylde 2030-målet i ikke-kvotesektoren. Efter udgivelsen af basisfremskrivningen har Energistyrelsen revurderet dette skøn og offentliggjort en formel rettelse den 29. maj 2017. 

I rapporten har Klimarådet undersøgt 20 omstillingselementer inden for forskellige sektorer og peger på otte omstillingselementer, der tilsammen reducerer udledningerne i ikke-kvotesektoren med 12,0 mio. ton CO2e over perioden fra 2021 til 2030. Det betyder, at der mangler 1,4 mio. ton for at opfylde det opjusterede reduktionsbehov.

Generelt set viser Klimarådets analyse, at det er overkommeligt for Danmark at opfylde målet i ikke-kvotesektoren. Der er derfor gode grunde til at overveje en større reduktion, end det centrale skøn for reduktionsbehovet giver anledning til. I rapporten peger Klimarådet på to yderligere omstillingselementer, hvis man vil stræbe efter en større reduktion af drivhusgasudledningen inden 2030, nemlig energipil og træpillefyr. 

Hvis man tilføjer disse ekstra omstillingselementer opfyldes det justerede reduktionsbehov. Klimarådet peger derudover på biogas i naturgasnettet for at opnå en større reduktion.

Med tilføjelsen af disse omstillingselementer peger Klimarådet nu på i alt på 11 omstillingselementer, som man bør prioritere i klimapolitikken frem mod 2030.

Tabel 1 erstatter dermed tabel 1.1 og 6.1 i rapporten.

Danmark skal i 2050 være uafhængig af fossile brændsler. På vejen dertil er Danmark forpligtet til at opfylde en række klimamålsætninger, hvoraf de fleste er besluttet i EU. Klimarådet forventer, at Danmark opfylder de fleste af sine målsætninger frem mod 2020, men det kræver det politisk handling, hvis Danmark i 2030 skal opfylde EU’s mål for reduktion af udledningerne i ikke-kvotesektoren og regeringens eget mål om 50 pct. vedvarende energi i energiforsyningen.

I Energistyrelsens seneste fremskrivning forventes det, at Danmark i 2020 vil opfylde EU’s krav til såvel udbredelsen af vedvarende energi som til udledningerne i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien.  Ligeledes ser det ud til, at vi når det mål om 40 pct. reduktion i de samlede danske udledninger i forhold til 1990, som et flertal i Folketinget tidligere har bakket op om. Til gengæld viser fremskrivningen, at det EU-mål, som Danmark har for anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren i 2020, kræver igangsættelse af nye initiativer.

I 2030 ser tingene anderledes ud. Mange af de nuværende klimatiltag og -initiativer udløber om få år, og derfor viser fremskrivningen, at den grønne omstilling vil gå i stå, hvis vi ikke gennemfører nye tiltag på klima- og energiområdet. Derfor kræver det politisk handling, hvis Danmark i 2030 skal opfylde EU’s mål for reduktion af udledningerne i ikke-kvotesektoren og regeringens eget mål om 50 pct. vedvarende energi i energiforsyningen.

Regeringen har sat mål for vedvarende energi i 2030

Målet om 50 pct. vedvarende energi i 2030 bliver styrende for omstillingen af den danske energiforsyning og transport de næste år. Den kommende energiaftale bør skabe stabile rammer for omstillingen til vedvarende energi i det kommende årti, så regeringens mål om en andel af vedvarende energi i energibehovet på 50 pct. i 2030 som minimum nås.

Rapporten retter også fokus mod den globale klimadagsorden og Parisaftalen. Nok er aftalen et vigtigt skridt i den rigtige retning, men det erkendes, at den ikke er tilstrækkelig, hvis den globale opvarmning skal holdes under 2 grader. Derfor er der i aftalen indbygget en forventning om, at landenes ambitionsniveau for udledningsreduktioner vil stige, og af den grund er det sandsynligt, at EU vil øge sine klimaambitioner i de kommende år, hvilket Danmark bør være forberedt på i tilrettelæggelsen af sin målopfyldelse.

I december 2015 lykkedes det verdens statsledere at nå til enighed om den til dato mest vidtgående globale aftale på klimaområdet. Parisaftalen har som målsætning at holde den globale temperaturstigning i forhold til det førindustrielle niveau ’et stykke’ under 2 grader med sigte på at begrænse stigningen til 1,5 grader. Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark nationalt og internationalt bidrage til at opfylde denne ambitiøse målsætning. 

Parisaftalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men det vil kræve en væsentlig forøgelse af landenes indmeldte klimaambitioner at nå målsætningen. Hvis ikke der vedtages og igangsættes større reduktionsindsatser i de kommende årtier, vil der blive behov for langt mere drastiske reduktioner af drivhusgasudledningen fra midten af dette århundrede. 

Det globale drivhusgasbudget giver forventning om øgede klimaambitioner i EU. Det har selvsagt betydning for dansk klimapolitik, som derfor i udgangspunktet bør tage i betragtning, at EU’s målsætninger sandsynligvis vil blive skærpet.