Statusrapport 2022

Klimaloven fra 2020 sætter det klimapolitiske år i faste rammer. Klimarådets statusrapport er første begivenhed i lovens årshjul. Rapporten har de danske klimamål i 2025, 2030 og 2050 som omdrejningspunkt. Klimarådet vurderer, hvordan udsigterne er til at opfylde målene, hvilke problemstillinger klimapolitikken bør have fokus på, og hvilke politiske virkemidler der kan bringe Danmark tættere på målene. En central del af rapporten er Klimarådets lovbundne vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at målet om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 nås. Klima-, energi- og forsyningsministeren vurderer samme spørgsmål i regeringens årlige klimaprogram i september. En vigtig diskussion er, hvad Danmark bør gøre for at opfylde klimamålene. Klimarådet dykker derfor ned i de mest centrale klimapolitiske områder lige nu, samtidig med at rådet belyser den videre vej mod målet om nettonuludledninger senest i 2050. Dansk klimapolitik udspiller sig på en international arena, hvor særligt EU påvirker rammerne og mulighederne for Danmarks indsats. Derfor har rapporten et særligt fokus på europæisk klimapolitik. Ligeledes trækker rapporten tråde til den globale klimaindsats, hvor det seneste klimatopmøde, COP26, tydeligt viste, at der endnu er lang vej, før Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning med sigte på 1,5 grader, er nået.

Parisaftalens medlemslande har et langsigtet mål om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader, med sigte på 1,5 grader. Desuden skal landenes evne til at tilpasse sig effekterne af klimaforandringer styrkes. Parisaftalens temperaturmål vil dog være uden for rækkevidde, medmindre der omgående sker en gennemgribende reduktion af de globale drivhusgasudledninger. Sådan lyder konklusionen fra den seneste delrapport fra FN’s klimapanel, IPCC. IPCC’s delrapport dannede et videnskabeligt grundlag for de politiske forhandlinger ved FN’s 26. klimakonference i Glasgow, COP26, i 2021. Her skulle Parisaftalens medlemslande øge deres klimaambitioner for første gang siden indgåelsen af Parisaftalen i 2015. COP26 viste, at mange lande har skærpet deres nationale klimamål, men at politisk handling stadig ikke sker i det tempo, som videnskaben og de faktiske konsekvenser af klimaforandringerne tilsiger. Hvis Parisaftalens målsætninger skal efterleves, og de værste konsekvenser af klimaforandringer skal afbødes, er der et presserende behov for, at ambitionerne øges yderligere og understøttes af ambitiøse politikker og hurtig handling. I dette kapitel beskrives de globale rammer for dansk klimapolitik, og Danmarks klimaindsats sættes i et globalt perspektiv.

Klimaloven fastslår, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Det er i loven defineret som et mål om nettonuludledning, hvor der er balance mellem udledninger og optag af drivhusgasser. Mange lande har sat sig nettonulmål, men det er uklart, hvordan landene vil nå dem. For at nå nettonul skal især én udfordring håndteres: knapheden på kulstof. Der skal bruges kulstof til både brændsler, materialer og kulstoflagring, og samtidig skal Jordens begrænsede areal både bruges til fødevareproduktion, biodiversitet og CO2-optag i biomasse. Derfor skal kulstof fra biomasse bruges varsomt, hvis nettonul skal nås uden at overskride planetens grænser. Samtidig kan vi ikke være sikre på, at ny teknologi vil gøre os i stand til at indfange tilstrækkelig store mængder CO2 direkte fra luften. Danmark bør vise en succesfuld vej til nettonul, som andre lande kan lade sig inspirere af. Sådan fortolker Klimarådet ambitionen om, at Danmark skal være et foregangsland. Nettonul kræver langtidsplanlægning, som vil mindske risikoen for fejlinvesteringer. Dette kapitel diskuterer, hvordan Danmark kan opfylde rollen som foregangsland på vejen mod nettonul.

Dansk klimapolitik bliver til i et tæt samspil med klimapolitikken i EU. I EU vedtages rammer og forpligtelser for de enkelte medlemslande, og vil man udforme en hensigtsmæssig dansk klimapolitik, er det nødvendigt at holde disse rammer og forpligtelser for øje. EU-Kommissionen foreslår markante ændringer i EU’s klimapolitik, både hvad angår forpligtelser og fælleseuropæiske virkemidler. Lovforslagene vil få markant betydning for, hvordan Danmark bør planlægge opfyldelsen af 70-procentsmålet, ligesom det vil få stor betydning for, hvilke virkemidler Danmark kan, skal og bør benytte for at fremme den grønne omstilling. Dette kapitel ser både på Danmarks nuværende EU-forpligtelser for 2020 og 2030 samt på den øgede betydning, EU-rammerne kan få, hvis EU-Kommissionens seneste udspil bliver vedtaget.

Klimarådet skal ifølge klimaloven vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Til det formål udviklede Klimarådet sidste år en metode til at vurdere regeringens samlede klimaindsats. Denne metode vil også danne udgangspunkt for vurderingen i år. Klimarådet skal desuden vurdere status for opfyldelsen af klimamålet i 2025, der er blevet indskrevet i klimaloven siden Klimarådets statusrapport fra 2021. Vurderingen af klimaindsatsen tager udgangspunkt i regeringens klimaprogram og klimaredegørelse til Folketinget, der indeholder regeringens køreplan for realisering af 70-procentsmålet i 2030. Dette kapitel starter med et kort overblik over det seneste års klimaindsats, og derefter gives en kort indføring i Klimarådets metode, der danner grundlag for vurderingerne. Dernæst præsenteres Klimarådets vurderinger af målopfyldelse for 2030 og 2025. Vurderingerne underbygges efterfølgende ved en sektorvis gennemgang af regeringens klimaindsats og dens initiativer på tværs af sektorer.

Der er behov for at vedtage flere virkemidler, hvis Danmark skal nå i mål med 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030. Det viste Klimarådet i kapitel 5. Samtidig skal klimapolitikken også rette blikket mod tiden efter 2030 og målet om nettonuludledninger senest i 2050, som blev behandlet i kapitel 3. Efter Klimarådets vurdering bør den primære drivkraft i klimapolitikken være en generel drivhusgasafgift på både kort og langt sigt. Afgiften kan dog ikke stå alene, og klimapolitikken vil kræve både planlægning, understøtning af teknologiudvikling og andre supplerende virkemidler rettet mod specifikke områder. Afgiften og de øvrige virkemidler skal hjælpe til, at Danmark lykkes med at gøre fødevaresystemet mere klimavenligt, producere tilstrækkeligt med grøn strøm, omstille energiforbruget i blandt andet transporten til elektrificering eller grønne brændstoffer samt fange og lagre kulstof. På den lange bane skal Danmark nå helt i mål på disse områder, men allerede i 2030 skal vi være nået et godt stykke af vejen. Dette kapitel sætter fokus på indførelsen af en ensartet afgift, som skal give en grundlæggende tilskyndelse til grøn omstilling på tværs af områder. Dernæst slår kapitlet ned på tre centrale og aktuelle områder i klimapolitikken: omstilling af fødevaresektoren, behovet for dansk produktion af grøn strøm samt produktion og anvendelse af grønne brændstoffer baseret på power-to-X.