Danmark og EU's 2030-klimamål

Offentliggjort den 14. november 2016
Klimarådet har analyseret Danmarks andel af EU’s 2030-klimamål. Umiddelbart lyder opgaven stor, men målet indeholder så meget frihed, at Danmark ikke behøver gennemføre en forhastet og fordyrende omstilling i perioden 2021-2030. Det giver i stedet mulighed for at iværksætte gennemtænkte tiltag, der også bringer os på rette spor mod 2050.

EU har et klimamål for 2030 om at reducere drivhusgasudledningen med 30 pct. i forhold til 2005 fra den del af økonomien, der ikke er omfattet af kvotesystemet. Det drejer sig hovedsageligt om landbrug, transport og den individuelle opvarmning i boliger og erhverv. Medlemslandene har fået tildelt reduktionsmål for ikke-kvotesektoren på 0-40 pct., og da Danmark er et af de rigeste EU-lande, har vi fået et mål på 39 pct. Det lyder umiddelbart højt, men når målet analyseres nærmere, er det ikke så vanskeligt at leve op til.

Danmark bør undgå at købe sig til reduktioner

Danmark har mulighed for at benytte sig af flere såkaldte fleksibilitetsmekanismer for at opfylde sit mål. Det vil sige valgfrihed mellem forskellige måder at reducere drivhusgasser på. Klimarådets analyse viser imidlertid, at nogle af mulighederne for fleksibilitet ikke vil medføre reelle reduktioner frem mod 2030, og Klimarådet anbefaler derfor, at Danmark ikke benytter fleksibilitetsmulighederne fuldt ud. Konkret bør Danmark undgå at købe sig til reduktioner i udlandet i form af kvoter fra kvotesystemet eller kreditter i ikke-kvotesektoren.

Opgaven er stadig overkommelig

Selvom Danmark undlader at bruge sin fulde fleksibilitet og købe reduktioner i udlandet, vil opgaven være overkommelig. Faktisk vurderer Klimarådet, at opfyldelse af Danmarks reduktionsforpligtelse i ikke-kvotesektoren for 2030 med delvis brug af mulighederne for fleksibilitet vil kræve reduktioner i perioden 2021-30 med et lidt lavere tempo end i den nuværende forpligtelsesperiode, der dækker 2013-2020.

Vælger Danmark at foretage de fleste reduktioner inden for Danmarks grænser, betyder det, at vi stadig skal øge reduktionstempoet væsentligt i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien efter 2030 for at kunne opfylde det klimapolitiske mål for 2050.

Reduktioner skal planlægges i god tid

Selvom Danmark tidligere har formået at reducere udledninger i et lignende tempo, vil der for især transporten og landbruget være tale om en væsentlig udfordring, da disse sektorer i 2020 tilsammen ventes at stå for 80 pct. af udledningerne i den ikke kvote-omfattede del af økonomien.

For at vurdere, hvordan opgaven bedst løses, bør der fra politisk side snarest igangsættes analyser af reduktionspotentialer og -omkostninger ved forskellige tiltag, der i perioden 2021-2030 kan bringe Danmark på rette spor frem mod målet i 2050.

Klimarådets analyse Danmark og EU’s 2030-klimamål - analyse af Kommissionens forslag til reduktionsmål uden for kvotesektoren samt tilhørende faktaark kan downloades i menuen.