Klimaregnskab fra landmændene kan gøre grøn omstilling billigere

Af Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet

En vigtig nyhed for klimaet, der landede midt i sommerens agurkedyrkning, var EU’s længe ventede udspil til en landefordeling af reduktionsmålet i 2030 for ikke-kvotesektoren, der omfatter landbrug, transport og individuel boligopvarmning. I Danmark skal vi reducere drivhusgasudledningen fra ikke-kvotesektoren med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005. Det bliver mildt sagt en stor opgave.

Landbruget står for en betydelig del af drivhusgasudledningerne i den danske ikke kvotesektor, og det vil ikke være realistisk at opfylde reduktionsforpligtelsen uden bidrag fra landbruget. De fleste europæiske lande har reduceret deres landbrugsudledninger væsentligt siden 1990, og i den sammenhæng ligger Danmark ikke over gennemsnittet.

»I Danmark skal vi reducere drivhusgasudledningen fra ikke-kvotesektoren med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005. Det bliver mildt sagt en stor opgave«

Landbruget har også mulighed for at bidrage

En mulighed for at nedbringe drivhusgasudledningerne er at producere mindre. Men en nedgang i landbrugsproduktionen i Danmark kan føre til en øget landbrugsproduktion i andre lande, hvor der ikke foregår en effektiv regulering af drivhusgasudledningerne. I så fald vil vi ikke være nået det egentlige mål nærmere – nemlig en global reduktion i drivhusgasudledningerne.

En anden mulighed er at reducere udledningerne gennem teknologiske løsninger, men her adskiller landbrugets drivhusgasudledninger sig væsentligt fra resten af samfundets udledninger. En benzindrevet bil kan erstattes af en elbil, og energiforsyningen kan baseres på vindmøllestrøm, men landbruget bliver ikke mere klimavenligt blot ved hjælp af en enkelt teknologi. Der er dog en række metoder, der hver især kan reducere udledningerne.

Landbrugets udledninger sker i høj grad som led i nogle naturlige processer, som det dog er muligt at påvirke med forskellige tiltag. Eksempelvis kan udledningen af metan fra køernes fordøjelse reduceres 5-10 pct. ved at ændre fodersammensætningen, metan fra husdyrgødningen kan reduceres omkring 30 pct. ved bioforgasning, og lattergas fra marken kan reduceres ved en bedre kvælstofudnyttelse.

Et klimaregnskab er nødvendigt for at bidrage klogt

En omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasudledningerne fra landbrugsproduktionen kræver en betydelig indsigt i reduktionsomkostningerne. Og her bør landmændene spille en nøglerolle. Den enkelte landmand har den største indsigt i, om det på den pågældende bedrift vil være billigst eksempelvis at ændre fodersammensætning til køerne, forgasse gyllen eller forbedre kvælstofudnyttelsen på markerne. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, så skal vi kende de enkelte bedrifters udledninger.

I dag opgøres landbrugets drivhusgasudledning i Danmarks officielle klimaregnskab i stort omfang baseret på normtal. Bidraget fra teknologiske tiltag medregnes dermed først, når tilpas mange har indført den pågældende teknologi. Hvis landbrugets forskellige klimatiltag skal kunne godskrives, så kræver det et klimaregnskab for de enkelte bedrifter.

Et vigtigt element i at nedbringe landbrugets udledninger er altså et detaljeret kendskab til de forskellige udledningskilder. Den samlede udledning fra landbruget beregnes i dag på baggrund af en masse underliggende data. En stor del af disse er til rådighed allerede, idet landmanden skal indberette dem til gødningsregnskabet, husdyr- og arealregisteret. Hvis et redskab til beregning af udledninger på bedriftsniveau udvikles, vil det derfor ikke være et stort problem for landmanden at supplere med ekstra data om eksempelvis foder sammensætning og anvendt teknologi. Med et veldokumenteret klimaregnskab i hænderne bliver det lettere at finde omkostningseffektive veje til, hvordan det danske landbrug kan arbejde hen mod en mere klimavenlig landbrugsproduktion. Hvis omstillingen ikke skal blive dyrere end nødvendigt, bør vi allerede nu tage de første spadestik til at skabe et klimaregnskab, der kan udgøre fundamentet for reduktioner af landbrugets udledninger.

(Debatindlæg bragt i LandbrugsAvisen d. 2. september 2016)