Klimarådet: Helhedstænkning er en forudsætning for den grønne omstilling

2025-planen indeholder dog en afskaffelse af PSO-afgiften. Det hævdes at være et stort skridt fremad i den grønne omstilling, der samtidigt vil hæve danske virksomheders produktivitet og løse Danmarks EU-retlige problem med PSO'en.

I Klimarådet er vi ikke i tvivl om, at rigtig mange af de, der støtter afskaffelsen af PSO-afgiften, oprigtigt ønsker at fremme den grønne omstilling. Men vi mener også, at en målrettet sænkning af energiafgiften på el er en bedre og billigere vej at gå. 

Som Klimarådet tidligere har påpeget, er det muligt at justere PSO-afgiften, så den bliver i overensstemmelse med EU-retten og samtidigt sikrer en fortsat brugerbetaling for grøn strøm.

Elektrificering skal gøre samfundet grønnere
De fleste er enige om, at fremtidens energiforsyning i langt højere grad skal være baseret på elektricitet, da vedvarende energikilder som vind og sol leverer energi i form af el. Der kan altså være store klimagevinster ved at omlægge det fossile energiforbrug til elektricitet.

Omlægning af energiforbruget til elektricitet kaldes for elektrificering. Fjernes PSO-afgiften, vil det utvivlsomt øge elforbruget, men et øget elforbrug er ikke det samme som elektrificering.

Elektrificering betyder, at en del af vores energiforbrug – baseret på fossile brændsler – omlægges til elektricitet. Det kan eksempelvis være, når en familie udskifter benzinbilen med en elbil eller udskifter oliefyret med en varmepumpe.

Udskiftning af fossile brændsler med elektricitet er kun grønt, hvis det øgede elforbrug dækkes af ekstra elproduktion fra vedvarende energikilder. Hvis elforbruget bare øges, udgør det i sig selv en klimabelastning, fordi den ekstra el typisk vil blive leveret fra kulfyrede eller naturgasfyrede kraftværker.

Klimabelastningen kan dog neutraliseres ved udbygning med vedvarende elproduktionskapacitet. Men som nævnt lægger 2025-planen ikke op til en øget udbygning med vedvarende elproduktionskapacitet – tværtimod.

I Klimarådet har vi beregnet konsekvenserne af en afskaffelse af PSO-afgiften. Beregningerne viser, at fjernes PSO'en, vil CO2-udledningerne fra det danske elforbrug øges med cirka 3 millioner tons i 2020. I det regnestykke lægger vi endda til grund, at de kystnære vindmøller, som diskuteres i øjeblikket, rent faktisk bliver opstillet. Sløjfer man disse, vil den øgede udledning selvsagt blive endnu større.

Ifølge 2025-planen vil afskaffelsen af PSO give en samfundsøkonomisk gevinst på godt 2 milliarder kroner. Men hvis det øgede elforbrug skal dækkes af vedvarende energi, vil det koste godt 1,5 milliarder kroner ekstra i årlig støtte til vedvarende energi. Dermed fordufter størstedelen af den påståede samfundsøkonomiske gevinst.

Målrettede lempelser er vejen frem
Det samfundsøkonomiske regnestykke kunne blive væsentligt bedre, hvis afgiftslempelsen på el i stedet blev målrettet på de områder, hvor elektricitet kan erstatte fossilt brændselsforbrug.

Hvis vi målretter afgiftslempelsen, vil der være tale om reel elektrificering, uden at det øvrige, eksisterende elforbrug øges med et øget CO2-udslip til følge. Eksempelvis har Klimarådet beregnet, at der kan opnås en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 1 milliard kroner alene ved at lempe afgiften på el til opvarmning. I de 1 milliard kroner er allerede indregnet meromkostningen til udbygning med vedvarende energi.

Virksomheder bør også betale for grøn strøm
Ifølge 2025-planen vil det være til gavn for både de danske virksomheder og den samlede danske økonomi, når virksomhederne ikke længere skal betale PSO-afgift af deres strømforbrug. Her antager man, at PSO’en ”kunstigt” fordyrer strømmen og udhuler den danske konkurrenceevne uhensigtsmæssigt.

Argumentet forudsætter, at den pris, som kulkraftværkerne kan levere strøm til, er den samfundsøkonomisk ”rigtige” elpris. Men hvis man har en målsætning om, at vores energiforsyning skal omstilles til vedvarende energi, så er den samfundsøkonomisk ”rigtige” elpris lig med prisen på grøn strøm.

PSO-afgiften dækker i dag en del af omkostningen ved at producere grøn strøm, og hvis PSO'en afskaffes, kommer danske virksomheder til at betale mindre for strømmen, end det koster at producere den, hvis den skal være grøn.

Dermed bliver afskaffelsen af PSO til en erhvervsstøtte, der tilskynder til overforbrug af strøm, og det vil faktisk hæmme produktiviteten, hvis vi altså måler produktiviteten korrekt og indregner den faktiske samfundsøkonomiske omkostning ved strømforbruget.

Afgiftslettelser skal ses i et større perspektiv
Men elproduktionen er jo underlagt EU's CO2-kvotesystem, så derfor er det angiveligt ikke noget problem, hvis afskaffelsen af PSO'en fører til øget CO2-udledning fra Danmark og nabolande. Det vil blot medføre, at der bliver udledt tilsvarende mindre CO2 fra andre EU-lande, lyder argumentet.

Gid det var så vel, men det store overskud af CO2-kvoter betyder, at loftet over de samlede CO2-udledninger ikke er bindende i disse år. Ifølge nylige prognoser kan vi ikke engang være sikre på, at kvoteoverskuddet forsvinder på denne side af 2030.

Det er et sundt princip, at den, der bruger strømmen, også bør betale, hvad det koster at producere den. Klimarådet anbefaler derfor, at PSO'en fortsat finansieres over elregningen med de justeringer, der er nødvendige af hensyn til EU-retten.

Elektrificeringen af elforbruget kan fremmes på en billigere måde via målrettede sænkninger af energiafgiften på el til opvarmning og af registreringsafgiften på elbiler, som nærmere beskrevet i Klimarådets seneste rapport. Det vil være den bedste løsning – set i et helhedsperspektiv.

(Debatindlæg bragt i Altinget d. 28. september 2016)