Sådan gør vi dansk landbrug grønnere

Af Peter Birch Sørensen, Formand for Klimarådet

Hvis vi skal nå i mål med et samfund med meget lave udledninger, kræver det en markant reduktion i de drivhusgasser, der stammer fra fødevareproduktionen.

Over hele verden er man i gang med at se på, hvad vi kan gøre for at mindske de menneskeskabte klimaforandringer. I Paris for et år siden blev verdens ledere enige om at arbejde for at holde den globale temperaturstigning et stykke under 2 grader.

Omlægning af vores energiforbrug væk fra kul, gas og olie og over til energi baseret på vind, sol og biomasse er et væsentligt element i den nødvendige grønne omstilling. Men det bliver også nødvendigt at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbrugsdriften.

Det lyder umiddelbart mærkeligt, at noget så naturligt som dyr og planter kan være et problem, når vi diskuterer menneskeskabte klimaforandringer, men ikke desto mindre står landbrugsproduktionen på globalt plan for 10-12 pct. af de samlede drivhusgasudledninger.

Landbrugets udledning kommer især fra køernes fordøjelse og gødning af landbrugsjorden. I Danmark, hvor vi har været dygtige til at nedbringe drivhusgasudledningen fra energiforbruget, står landbrugsproduktionen for omkring 20 pct. af de samlede udledninger.

Klimavenlig produktion

For at begrænse de globale klimaforandringer må landbrugsproduktionen omstilles i en mere klimavenlig retning. Det gælder også i Danmark.

Klimarådet har derfor i en ny analyse set nærmere på, hvordan landbrugets udledning af drivhusgasser kan nedbringes på en klog måde.

Klog regulering af drivhusgasudslippet kræver, at myndighederne og landmændene har de nødvendige værktøjer og data til rådighed til at understøtte reguleringen. Landbrugets udledninger er langt mere komplicerede, end det er tilfældet i energi- og transportsektoren.

Udledninger i landbruget er afhængige af jordbundsforhold, staldtype, husdyrtype, fodersammensætning mv. En opgørelse af udledningerne på bedriftsniveau vil give mulighed for en omkostningseffektiv regulering, hvor den enkelte landmand og landbrugskonsulenterne kan bruge deres viden om lokale og økonomiske forhold til selv at vælge den reduktionsmåde, der er billigst for bedriften.

Det er nemlig ikke alle reduktionstiltag, der er lige relevante for den enkelte bedrift, og omkostningerne varierer fra bedrift til bedrift. Det vil derfor være unødigt dyrt at kræve eller tilskynde til specifikke tiltag på samtlige bedrifter i hele landet.

Klimarådet har udviklet en prototype på et værktøj til at opgøre drivhusgasudledningerne fra den enkelte bedrift. Vi har taget udgangspunkt i den officielle metode til opgørelse af landbrugets samlede udledninger.

Til beregningerne anvendes primært informationer om bedriften, som den enkelte landmand allerede oplyser, og standardværdier fra FN eller danske forskere. Dermed vil de administrative omkostninger være begrænsede. Opgørelsen kan gøres mere præcis ved at inddrage flere informationer fra den enkelte landmand.

Der er uundgåeligt en afvejning mellem at mindske den administrative byrde og præcisionen i opgørelsen.

Mange instrumenter i spil

En omkostningseffektiv regulering på bedriftsniveau kan være afgifter, tilskud, en kombination af afgifter og tilskud eller omsættelige kvoter (evt. med gratis tildeling). I dag er landbrugets drivhusgasudledning ikke direkte reguleret, mens der f.eks. er afgift på udledning af CO2 fra benzin, diesel, olie og naturgas.

CO2 fra el- og fjernvarmeproduktion er omfattet af EU's kvotesystem, hvor en vis del af kvoterne tildeles gratis til virksomhederne, og der gives tilskud til opstilling af vindmøller. Der er dermed mange forskellige instrumenter i spil.

Afvejning af, hvem der betaler

Hvis reduktionstiltagene øger produktionsomkostningerne, kan det lede til en udflytning af dele af landbrugsproduktionen.

Risikoen kan dog mindskes, hvis reguleringen tilrettelægges, så staten og landmændene deler omkostningerne. I sidste ende er det en politisk afvejning, hvem der skal bære omkostningerne ved en reduktion af drivhusgasudledningen.

Klimarådet anbefaler, at der implementeres et værktøj til opgørelse af drivhusgasudledninger på bedriftsniveau med henblik på en omkostningseffektiv regulering af det samlede danske drivhusgasudslip.

(Kronik bragt i Børsen den 22. december 2016)