Grøn omstilling er en bunden opgave

Af Katherine Richardson, medlem af Kimarådet

Landbruget skyld i 20 pct.

I 1990 udgjorde udledninger fra landbruget ca. 16 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. I dag udgør de mere end 20 pct. At landbruget i dag udgør en forholdsvis større andel af de samlede udledninger, skyldes, at CO2-udledninger, der er forbundet med vores energiforbrug, er kraftigt nedadgående som følge af mere tilgængelige teknologier. Danmark kan hverken indfri egne eller EUs målsætninger for reduktion af drivhusgasser i midten af dette århundrede alene vha. tiltag i energisektoren.

Den nemmeste vej til at reducere landbrugets udledninger er at reducere omfanget af landbruget. Mindre produktion giver færre udledninger, men vi skal stadig have mad på bordet.

De fleste er heldigvis enige om, at der er langt mere konstruktive strategier, der kan og skal anvendes for at sikre, at dansk landbrug i år 2050 er langt mindre klimabelastende, end det er i dag. Men det sker ikke af sig selv. Vi skal turde kaste os ud i nye måder at producere vores fødevarer på.

Den teknologiske udvikling vil med stor sandsynlighed på sigt kunne bidrage til, at fremtidens landbrug bliver mere klimavenligt.

Kvælstof er synderen

Vi ved, at frigørelse af reaktivt kvælstof i miljøet udgør en stor del af landbrugets klima- og miljøbelastning. Så måske man kunne forestille sig, at visse dele af produktionen i fremtiden vil kunne finde sted på en måde, hvor det reaktive kvælstof ikke slippes løs i den frie natur?

Det sker kun, hvis vi arbejder hårdt og målrettet på at opnå resultater. Der er et presserende behov for forskning og udvikling, så nye metoder og teknologier kan blive en realitet.

Landbruget bør dog ikke bare læne sig tilbage og regne med, at fremtidens teknologiske løsninger og produktionsformer med et snuptag alene vil kunne løse landbrugets klimaudfordringer. Som tingene ser ud i dag, er der meget, vi allerede kan og bør gøre. Forskellige behandlinger af husdyrgødningen, som f.eks. forsuring eller bioforgasning, kan reducere udledningen af drivhusgasser betragteligt.

Sammensætningen af produktionen betyder også meget for omfanget af drivhusgasudledninger. Den store produktion af køer og grise er årsag til knap 90 pct. af dansk landbrugs udledninger, når man medregner udledningerne fra produktion af foder på dansk jord. Der findes andre former for kød som f.eks. kylling, der er langt mindre klimabelastende, så alene ved at ændre på sammensætningen af kødindtaget, vil vi kunne mindske klimabelastningen. Den måde, man behandler sin jord på, har betydning for klimaet, og kulstofbindende tiltag, der øger optaget af kulstof i jorden og planter, kan bidrage til væsentlige reduktioner af drivhusgasudledningen. I bestræbelserne på at indfri Danmarks målsætning om at være et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser i 2050 er det vigtigt, at vi som samfund kan følge med i udviklingen i landbrugets udledninger.

Klimarådets forslag

For at få et mere præcist indblik i, hvor udledninger i landbruget stammer fra, fremlagde Klimarådet i december 2016 et forslag til en måde at opgøre udledningerne fra den enkelte bedrift. Det vil samtidig give den enkelte landmand mulighed for at følge med i udledninger fra sin bedrift, således at han på den måde fik mulighed for at mindske klimabelastningen dér, hvor det giver mest mening.

Klimarådets forslag til et bedriftsregnskab skal videreudvikles, men vil på sigt kunne bruges til at følge udviklingen i landbrugets udledninger. Hvis forslaget skal danne grobund for et redskab til fremme af landbrugets grønne omstilling, kræver det en indsats at opnå et detaljeret billede af mulighederne for reduktion af drivhusgasser.

(Debatindlæg bragt i LandbrugsAvisen d. 11. april 2017)