Kronik: Spillet om elbilerne er i gang

KRONIK - Statsministeren overraskede mange, da han annoncerede regeringens nye mål om et stop for salg af benzin- og dieselbiler fra 2030, der ifølge regeringen vil indebære mindst 1 mio. elbiler og plug-in-hybridbiler på de danske veje i 2030. Kritikere har fremført, at den grønne omstilling burde fokusere mindre på transporten og mere på landbruget, hvor der findes samfundsøkonomisk billigere tiltag til reduktion af drivhusgasudledningerne.

Der er gode argumenter for, at landbruget burde bidrage mere til omstillingen, end regeringens klimaplan lægger op til, men det er også vigtigt at få gang i omstillingen af transporten. En bil har typisk en levetid på omkring 15 år, og mange biler holder længere. Hvis Danmark skal være fossilfri i 2050, og hvis vi skal undgå at skrotte velfungerende benzin- og dieselbiler i stort omfang, når vi nærmer os 2050, skal salget af konventionelle biler derfor ned omkring nul allerede fra starten af 2030'erne. Da salget af lavemissionsbiler kun udgør en forsvindende del af bilsalget i dag, er der behov for at give udviklingen et kraftigt skub, hvis det langsigtede klimamål skal nås.

Et ambitiøst mål?

Man kan diskutere, hvor ambitiøst 2030-målet for antallet af lavemissionsbiler bør være. Hvis der er udsigt til store fremtidige prisfald på f.eks. elbiler, taler det for at udskyde størstedelen af omstillingen, indtil prisfaldet er slået igennem. Forventningen til udviklingen i bilefterspørgslen og den vægt, man tillægger fremtidige frem for nutidige omkostninger, spiller også ind på den optimale omstillingshastighed.

Under alle omstændigheder er der dog kun begrænset spillerum for at udskyde omstillingen, hvis 2050-målsætningen om en fossilfri bilpark skal nås. Klimarådet har vurderet, at en målsætning om mindst 500.000 rene nuludslipsbiler i 2030 er ambitiøs, men samfundsøkonomisk forsvarlig. Rådet forventer, at der på det tidspunkt tillige vil være ca. 300.000 plug-in-hybridbiler, hvorved man kommer op på godt 800.000 lavemissionsbiler.

Forvirring om omkostning

Der er en del forvirring om, hvor meget det vil koste at øge antallet af lavemissionsbiler. I debatten har cirkuleret en omkostning på over 80 mia. kr. ved opfyldelse af regeringens 2030-mål. Det er ministeriernes vurdering af de akkumulerede omkostninger for statskassen frem mod 2030 i form af f.eks. afgiftsnedslag eller direkte tilskud til lavemissionsbiler.

Afgiftslettelser eller tilskud er imidlertid en omfordeling fra staten til borgerne og udgør derfor ikke en omkostning for samfundet som helhed. Den samfundsøkonomiske omkostning ved fremme af elbiler består primært af meromkostningen ekskl. moms og afgifter ved anskaffelse og drift af en elbil sammenlignet med en konventionel bil i samme bilklasse.

Klimarådets årsrapport fra 2017 skønnede, at nutidsværdien af den samfundsøkonomiske omkostning ved at nå op på ca. 520.000 rene elbiler i 2030 vil være ca. 1,9 mia. kr., når man indregner elbilernes miljøgevinster i form af lavere lokal luftforurening. Det tal inkluderer ikke omkostninger til ladeinfrastruktur udover i private hjem, men til gengæld indregner det heller ikke gevinsten for energisystemet, ved at elbilernes batterier kan fungere som korttidslager for den svingende elproduktion fra vind og sol.

Den samfundsøkonomiske omkostning ved at nå op på over en halv million rene elbiler i 2030 er altså absolut overkommelig, men staten står til et noget større tab af nettoindtægter fra bilbeskatningen. Det giver en god anledning til at gentænke hele vores bilbeskatningssystem. Når bilerne forurener mindre, er det også naturligt, at de beskattes mindre.

Lavere bilbeskatning giver plads til en vis stigning i indkomstskatten, uden at skattetrykket stiger, og indkomstskatten er mindre forvridende end den nuværende høje registreringsafgift. Samtidigt vil den teknologiske udvikling forbedre muligheden for at indføre roadpricing, der sætter målrettet ind mod den største såkaldte eksternalitet ved biltransporten: trængselsproblemet. En nærmere udredning af disse spørgsmål er et oplagt emne for den kommission for grøn omstilling af transportsektoren, som regeringen vil nedsætte.

En ny tilskudsmodel

Samtidigt bør lavemissionsbilerne gives et skub på den korte bane for at bringe 2030-målet inden for rækkevidde. Klimarådet har fremlagt en tilskudsmodel, som vil give væsentligt flere elbiler pr. støttekrone end den nuværende støttemodel med nedsat registreringsafgift, der primært gavner de store elbiler og plug-in-hybridbiler på bekostning af de små elbiler. Omkostningseffektivitet i støttepolitikken er et mål, alle må kunne enes om.

Kronikken blev bragt i Børsen den 2. november 2018.