Analyse: Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Klimarådet vurderer hvert år, hvordan det går med opfyldelsen af Danmarks nationale klimamålsætninger og internationale forpligtelser. I 2018 har Folketinget i Energiaftalen besluttet, at Danmark skal være drivhusgasneutral i 2050. Det betyder, at der ikke må udledes flere drivhusgasser, end der fjernes fra atmosfæren ved fx skovrejsning. Samtidig er regeringen i år kommet med et klima- og luftudspil, der indeholder forslag til en klimaplan frem mod 2030.

Målet i 2050 kræver en stor indsats for at fjerne udledninger af drivhusgasser i alle sektorer, men samlet set ser tempoet i reduktionen af drivhusgasudledninger i næste årti ud til at blive sænket til en fjerdedel af tempoet i reduktionen i indeværende årti, hvis man ikke går videre, end Energiaftalen og regeringens klima- og luftudspil lægger op til. Det viser Klimarådets nye analyse Status for Danmarks klimamål og –forpligtelser 2018.

”Målet om et drivhusgasneutralt samfund i 2050 er et ambitiøst mål, og derfor er det stærkt problematisk, hvis tempoet i den grønne omstilling falder til en fjerdedel af vores nuværende omstillingshastighed. Dermed kommer vi til at skubbe den grønne omstilling foran os, og Danmark får derfor meget travlt efter 2030, hvis vi skal nå målet i 2050,” siger Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet og professor i Økonomi ved Københavns Universitet.

Der er gode omstillingsmuligheder frem mod 2030

Danmark har en forpligtelse over for EU om en reduktion af drivhusgasudledningerne på 39 pct. målt i forhold til 2005 i den del af samfundet, der ikke er omfattet af kvotesystemet. For at opfylde en del af denne forpligtelse lægger regeringen op til at annullere CO2-kvoter, men det vil kun i meget ringe grad sænke udledningerne frem mod 2030, og samtidigt vil det udskyde den nødvendige grønne omstilling i Danmark. Klimarådet foreslår i stedet at få gang i en række omstillingselementer, som vi alligevel skal gennemføre på længere sigt, og som medfører reelle reduktioner af Danmarks drivhusgasudledninger frem mod 2030. Det kan fx være en øget indsats for energieffektiviseringer, varmepumper og tiltag i landbrugssektoren og transportsektoren.

”Der er masser af perspektivrige og relativt billige muligheder for omstilling, og derfor er det en dårlig ide, hvis Danmark annullerer CO2-kvoter for at udskyde en del af omstillingen, når vi ved, at de næste 10 år af kampen mod klimaforandringerne bliver afgørende,” siger Peter Birch Sørensen.

EU’s 2020-forpligtelse for transport kræver yderligere tiltag

Som følge af en EU-forpligtelse skal Danmark i året 2020 have 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren. Forpligtelsen nås ikke med de tiltag, der er planlagt i dag, og regeringen lægger derfor op til at forhøje kravet til andelen af biobrændstoffer i benzin, diesel og gas. Det kan føre til øget forbrug af biodiesel, som i forhold til fossilt diesel ofte medfører lige så høje – og i nogle tilfælde højere – udledninger af drivhusgasser.

”Som det er nu, er biodiesel ikke nogen gevinst for klimaet. Det er konklusionen i adskillige analyser, og derfor er det vigtigt, at forbruget af biodiesel ikke stiger yderligere. Klimarådet foreslår, at der laves et loft over forbruget, så EU-kravet ikke medfører et øget forbrug af biodiesel i 2020. Elbiler, biogas, andre 2.-generationsbiobrændstoffer og bioethanol kan tilsammen sørge for, at forpligtelsen i 2020 opfyldes. Klimarådet anbefaler også, at Danmark over det kommende årti udfaser alle biobrændstoffer, der ikke bidrager væsentligt til at reducere drivhusgasudledningerne,” siger Niels Buus Kristensen, medlem af Klimarådet og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt, Oslo.

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018 kan downloades i menuen "Læs mere".