Klimarådet: Klimamål nås ved at forske i løsninger til både 2030 og 2050

Af Peter Møllgaard
Formand for Klimarådet

Danmark har sat ambitiøse mål for reduktion af vores drivhusgasudledninger.

Vi har endnu til gode at se en færdigforhandlet klimalov, men baseret på de politiske udmeldinger forventer Klimarådet, at den vil indeholde et mål om, at vi som nation reducerer vores drivhusgasudledninger på dansk jord med 70 procent i 2030 og med 100 procent senest i 2050.

Klimarådet har i en nylig analyse anbefalet, at disse mål understøttes af rullende tiårige klimaplaner.

Klimaplanerne vil konkretisere klimapolitikken og kan følges op på via klare indikatorer for den grønne omstilling og årlige fremskrivninger, som skal sandsynliggøre, at vi kommer i mål.

Hvordan når vi i mål?
Lige nu er det ikke sandsynligt, at vi kan komme helt i mål med 70-procentsmålsætningen i 2030 med kendte løsninger.

Klimarådet er endnu ikke færdigt med at regne på, hvor langt vi kan komme med de klimapolitiske tiltag, som allerede findes, eller som er så tæt på markedet, at de kan implementeres snarligt.

I starten af det nye år kommer Klimarådet med en første analyse af, hvad der skal til af yderligere politiske tiltag i forhold til at nå i mål.

Både på det teknologiske område og i forhold til adfærdsændringer er der mange ubekendte, mange mulige løsninger og ofte ikke klare tegn på, hvilke løsninger der vil være de bedste for Danmark.

Derfor er der god brug for forskning, udvikling og demonstrationsprojekter, som kan tydeliggøre, hvad vi skal satse på for at komme i mål, både med 2030-målsætningen og med det langsigtede mål i 2050. Vi skal have fundet måder at reducere ophobningen af drivhusgasser på.

Behov for forskning inden for flere felter
Set ud fra klimaets og forskningens perspektiv er der ikke lang tid, for det tager tid at bremse ophobningerne af drivhusgasser, og det tager tid at bringe løsninger fra grundforskningsstadiet til demonstrationsstadiet og derfra ud i samfundet og resten af verden.

Derfor er vi også nødt til at arbejde med en portefølje af forsknings-, udviklings- og demonstrations-projekter inden for de sektorer, hvor udfordringerne er størst.

Det er de for eksempel inden for landbruget, den tunge transport og særligt energikrævende tung industri.

Samtidig er det vigtigt ikke kun at tænke i teknologiske løsninger. Adfærdsændringer kan også være en samfundsøkonomisk effektiv løsning. Endelig er det vigtig at tænke systemisk: Drivhusgasreduktioner i en sektor kan godt findes i en anden sektor.

Der er altså brug for både de tekniske videnskaber, samfundsøkonomi og humaniora – og helst i brede forskningsprojekter, som tænker på tværs af discipliner og sektorer, og som udvikler løsninger sammen med erhvervsliv og samfund.

Vi skal trække på andres ekspertise
Danmark er et lille land. Vi har været teknologisk foregangsland for eksempel på vindmøller, og vi kan også blive det på andre områder, for eksempel inden for områder som energikonvertering og –lagring af vedvarende energi og smart udnyttelse af variable vind- og solressourcer.

Her har Danmark en klar styrkeposition med baggrund i de gode vindforhold. Men vi kan og skal ikke være teknologiførende på alle områder.

Måske er de teknologiske løsninger, som Tyskland finder på tung transport, bedre? I al fald bliver de implementeret i en større skala, end Danmark kan.

Det kunne være et område, hvor det er vigtigere for Danmark at have det, man med et engelsk fagudtryk kalder absorptive capacity, altså kompetencer til at forstå og følge teknologiudviklingen i resten af verden for at vælge den mest effektive samfundsøkonomiske løsning.

Et af de områder, hvor Danmark nok har særlige forudsætninger for at være førende, er sektorkobling, altså evnen og viljen til at tænke på tværs – til at tænke i systemer.

Vi er måske, måske ikke verdensmestre i det, men vi har under alle omstændigheder mulighederne for at tænke endnu mere systemisk.

Det kan for eksempel være i forhold til arealanvendelsen i Danmark og optimal udnyttelse af bioenergiressourcer fra landbrug og skov. Hvis det lykkes os at blive rigtigt gode til det, er det noget, som vi kan eksportere til udlandet, til gavn for klimaet og måske også til gavn for dansk erhvervsliv.

Klimalov med globalt ben
For Klimarådet er hensynet til klimaet naturligvis det væsentligste. De globale udledninger skal reduceres, vi kommer til at ændre vores adfærd, og vi skal øge optag og lagring af CO2 fra atmosfæren.

Men på mange områder kan de løsninger, vi finder, gå hånd i hånd med grøn vækst, for eksempel drevet af systemeksport eller eksport af grøn energi.

Det er også baggrunden for, at Klimarådets forslag til en kommende klimalov indeholder et globalt ben, som kan indeholde alt fra diplomatiske indsatser over for FN og EU, over teknologiudvikling og til eksport af grøn energi.

For at komme i mål i 2050, med 2030 som en vigtig mellemstation, er vi nødt til at sætte gang i fri grundforskning, målrettet strategisk forskning, udvikling af løsninger og demonstrationsprojekter, som viser, at løsningerne kan skaleres, så de faktisk bidrager til at reducere vores drivhusgasudledninger.

Det er hensigtsmæssigt, at de offentlige forskningsmidler, som bringes i spil, bruges til open science, altså offentligt tilgængelige forskningsresultater, så andre forskere både i Danmark og i udlandet kan bygge videre på dem.

Når det drejer sig om forskning, står vi altid på skuldrene af giganter.

Vi er naturligvis nødt til at prioritere blandt forskningsmidlerne.

Men det er også vigtigt, at vi får en portefølje af forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, som gør, at vi får noget, vi kan bringe i spil på den korte bane, noget, vi kan forvente bliver klar på den mellemlange bane, og noget, som med held og godt samspil med den internationale forskningsverden kan levere de 'overraskende løsninger' om 15-20 år.

Debatindlægget blev bragt på Altinget.dk den 18. november 2019.