Lavbundsjorder kan bidrage markant og omkostningseffektivt til 70-procentsmålet

Ifølge en ny analyse fra Klimarådet kan vådlægning af danske lavbundsjorder være et meget vigtigt redskab til at finde væsentlige reduktioner på vejen mod 70-procentsmålet i 2030. Lavbundsjorderne fylder knap syv pct. af det dyrkede landbrugsareal. Alligevel står dræning og dyrkning af disse jorder for over halvdelen af udledningerne fra det danske landbrugsareal, der er under plov. Hvis alle lavbundsjorder vådlægges, vurderer Klimarådet, at op imod ca. 4,1 mio. ton CO2 potentielt kan reduceres.

Analysen viser samtidig, at vådlægning af lavbundsjorder sammenlignet med andre tiltag i mange tilfælde er et omkostningseffektivt klimatiltag, set med samfundsøkonomiske briller. Den lave samfundsøkonomiske pris skyldes til dels, at vådlægning af alle kulstofrige lavbundsjorder samtidig vil bidrage til at løse en del af Danmarks problemer med kvælstofforurening af vandløb og kystnære områder.

”Lavbundsjorderne belaster klimaet rigtig meget, og vores analyse viser, at det er relativt billigt for samfundet at mindske den forurening. Vådlægningen af lavbundsjorder bør gennemføres i stort omfang, fordi det kan føre os et godt stykke ad vejen mod vores 70-procentsmål i 2030,” siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

Bedre data er afgørende for regulering

En bedre regulering er vigtig for, at vi kan indfri potentialet. Men det kræver et mere retvisende datagrundlag, end vi har i dag. Derfor anbefaler Klimarådet, at der hurtigst muligt laves nye målinger af lavbundsjordernes drivhusgasudledninger og dræningstilstand. Et forbedret datagrundlag er forudsætningen for en effektiv regulering, der sikrer, at de rigtige jorder udtages og i den rigtige rækkefølge.

For nogle lavbundsjorder er vådlægning kompleks

Vådlægning af lavbundsjorder kan have mange sideeffekter, både positive og negative, som der bør tages hånd om. For at stoppe udledningerne fra lavbundsjorder skal dræningen afbrydes, så jorden igen bliver mættet med vand. For nogle lavbundsjorder vil en hurtig og ukoordineret vådlægning dog kunne skabe nogle negative sideeffekter såsom fosforudvaskning og oversvømmelse af nabojorder. Men en væsentlig del af de danske lavbundsjorder vil formentlig kunne vådlægges hurtigt og uproblematisk og dermed bidrage med store reduktioner på kort sigt.

Derfor anbefaler Klimarådet, at der etableres et nationalt screeningskort, som kan hjælpe med at identificere områder med enten få eller mange sideeffekter. Klimarådet vurderer desuden, at der er brug for mere viden for at beregne omfanget af og omkostningerne til at afhjælpe de negative sideeffekter ved vådlægning af lavbundsjorderne.

En generel drivhusgasafgift kan også finde anvendelse på lavbundsjorder

Brugen af økonomiske incitamenter er kompliceret, og kan ikke stå alene på dette område. Men Klimarådet konkluderer, at en generel drivhusgasafgift med de rigtige forudsætninger også kan lægges på udledningerne fra lavbundsjorder. Det vil tilskynde landbruget til først at vådlægge de lavbundsjorder, der har det dårligste økonomiske udbytte. Hvis afgiften indfases gradvist frem mod 2030, vil flere lavbundsjorder blive taget ud af landbrugsdrift og vådlagt, efterhånden som afgiften stiger. Det vil derfor tilskynde til en omkostningseffektiv vådlægning af lavbundsjorder.

Aftaleordning skal mindske negative sideeffekter

På grund kompleksiteten kan en afgift ikke stå alene og vil tage tid at forberede. Derfor anbefaler Klimarådet, at der indføres en bindende og tidsbegrænset aftaleordning mellem offentlige myndigheder og landmænd, der ønsker at vådlægge deres lavbundsjorder. Aftaleordningen skal sammen med et nationalt screeningskort sikre, at vådlægningen af lavbundsjorderne sker på en koordineret måde, så man får tid til at afhjælpe negative sideeffekter såsom fosforudvaskning og oversvømmelse af nabomarker, og så man sikrer, at de positive sideeffekter indfries.

Landmænd, der indgår den tidsbegrænsede aftale, vil så helt eller delvist kunne fritages for at betale afgiften, mens der iværksættes tiltag for at imødegå de negative sideeffekter, som gør, at deres lavbundsjord ikke kan vådlægges med det samme.

Midlertidige tilskud gennem auktion

I dag eksisterer der en tilskudsordning, men den er kun lidt benyttet, blandt andet på grund af sideeffekter. Samtidig betales høje kompensationer pr ton CO2e, hvilket gør det dyrt for statskassen, og dermed landets borgere. Klimarådet peger på, at der midlertidigt kan indføres auktionsbaserede tilskud i stedet for de faste tilskud i regeringens nye lavbundsordning. Kombineret med udsigten til en generel drivhusgasafgift og en aftaleordning for lavbundsjorderne på lidt længere sigt vil dette være en omkostningseffektiv, midlertidig løsning.

Deltagelse i aftaleordningen kan stilles som betingelse for at få tilskud til projektudgifter og kompensation under den nye lavbundsordning på kort sigt. Endelig bør det sikres, at EU’s arealtilskud kan bevares, når en jordejer vådlægger sin kulstofrige lavbundsjord.

Fakta:

• Der er i alt godt 170.000 hektar lavbundsjorder i Danmark. Det svarer til over halvdelen af Fyns samlede areal og knap syv procent af det dyrkede landbrugsareal.
• Klimarådet har beregnet, at de gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger ved vådlægning ligger på 20-138 kr. pr. ton sparet CO2. Selv for de relativt få lavbundsjorder, der er dyrket med afgrøder af høj værdi, som fx kartofler, er prisen ved vådlægning gennemsnitligt under 200 kr. pr. ton sparet CO2.
• På grund af manglende data er eventuelle ekstraomkostninger til afhjælpning af fosforproblemer, oversvømmelse af naboarealer, mv. dog ikke indregnet, men alene vurderet gennem følsomhedsanalyser. Disse viser, at selv ved ganske store stigningerne i afværgeomkostningerne er udtagning af lavbundsjorder et samfundsøkonomisk omkostningseffektivt omstillingselement til at nå 70 procentsmålet.
• Vådlægning af danske lavbundsjorder kan potentielt reducere de årlige, danske udledninger med op til 4,1 mio. ton CO2. Lavbundsjorderne fylder knap syv pct. af det dyrkede landbrugsareal. Det præcise tekniske potentiale kan dog først fastslås, når data for udledningerne er forbedret, ligesom mere viden er nødvendigt om omkostningerne ved at løse de negative sideeffekter, for at bestemme det endelige samfundsøkonomiske potentiale for at vådlægge de kulstofrige lavbundsjorder.
• Siden 2015 har der eksisteret en støtteordning for udtagning og vådlægning af lavbundsjorder, men ordningen har indtil videre haft meget lille effekt og kun 1.200 af de 170.000 hektar lavbundsjorder er blevet udtaget og vådlagt. Folketinget har derudover afsat 200 mio. kroner om året frem til 2030, som skal bruges på udtagning af i alt omkring 15.000 hektar lavbundsjorder.