Behov for øget elektrificering for at nå klimamål

Af Poul Erik Morthorst, medlem af Klimarådet

En større og større del af den strøm, der kommer ud af stikkontakterne i de danske hjem og som virksomhederne bruger, er grøn, og det er selvfølgelig noget, vi skal glæde os over. Vi skal dog ikke tro, at vi er i mål med udbygningen af den vedvarende energi og elektrificeringen af samfundet, og der er behov for, at regeringen er ambitiøs i arbejdet med sin kommende elektrificeringsstrategi.

Har vi nok vindkraft?
En lang række af regeringens initiativer for at nå vores klimamål vedrører en generel elektrificering af samfundet, og derudover vil der være behov for en stor udbygning af vedvarende energi, hvis regeringens høje potentiale for power-to-X skal indfries, for hvis ikke strømmen er grøn, så er der ikke en klimagevinst i at lave den om til flydende brændstof. Reduktionspotentialet for power-to-X er dybt afhængigt af en tilstrækkelig udbygning af den vedvarende elproduktion for at kunne levere den forventede reduktion af CO2e-udledninger via brintproduktion. Så selvom vi har meget vindkraft i Danmark, og der er planlagt nye, store havvindmølleparker, er det formentlig ikke nok.

Vi skal også tænke på vores rolle i et Europa, der skal reducere sin klimabelastning kraftigt over de næste år. Fx vil Tysklands nye klimamål om klimaneutralitet i 2045 kræve massive mængder grøn energi. Danmark har med vores store potentiale for vindkraft på havet betingelserne for at levere en del af denne energi. Enten som el eller konverteret til brint. Det skal vi tage med i vores planlægning. 

Eksport af grøn energi
Det kræver også en udbygning af elnettet, når vi skal flytte store mængder strøm gennem Danmark og ud i Europa. Det skal gøres på en omkostningseffektiv måde, der sikrer, at den grønne strøm fortsat vil være billig. Selvom vi har et godt transmissionsnet i dag, så kræver det endnu større transmissionsforbindelser, som enten skal være luftledninger eller kabler i jorden. Det er langt dyrere at grave kablerne ned end at lade dem hænge over jorden, men de overjordiske ledninger vil ofte være til gene for de mennesker, der bor i nærheden, da de forringer udsigten. 

I den sammenhæng bør regeringen overveje, om den med den store prisforskel in mente bør lave en erstatningsordning, som kan gøre luftledningerne mere spiselige for de mennesker, der skal se på dem. Det kan måske virke som en bagatel, men det er et konkret problem, som risikerer at stå i vejen for den grønne omstilling, hvis det ikke bliver håndteret på en måde, der tager hensyn til både borgere og økonomi.

Strategien må ikke glemme CO2-afgiften
Udover potentialet for eksport af grøn strøm, skal vi også huske, at der stadig er et uindfriet potentiale for CO2-reduktioner i industrien herhjemme. Når vi taler om elektricitet er den grønne strøm billig, men den samme logik gælder desværre ikke for gas. Her har man i naturgas et fossilt alternativ, der er langt billigere end biogas, så længe prisen på CO2 udledninger er så lav, som den er i dag.

I Klimarådet har vi foreslået, at der indføres en høj og ensartet afgift på alle drivhusgasudledninger, som vil give tilskyndelse til, at alle reduktionstiltag, der er billigere end afgiften, realiseres på markedsvilkår. Afgiften bør indfases gradvist mod et betydeligt niveau, som Klimarådet tidligere har vurderet til at ligge i omegnen af 1.500 kr. pr. ton CO2e i 2030. En sådan afgift vil i høj grad tilskynde til elektrificering i blandt andet industrien og bør også indtænkes i en elektrificeringsstrategi, da afgiften vil få en helt afgørende betydning for virksomhedernes ageren frem mod 2030. Hvis prissignalerne ikke er korrekte i forhold til driften af anlæggene, vil man ikke opnå det intelligente energisystem, vi snakker om i skåltalerne.

Virksomheder kan fx købe en elkedel, der kan erstatte naturgas til produktion af damp, når elprisen er lav, men modsat fjernvarmeværkerne, der bruger elkedler i stor stil i dag, har virksomhederne slet ikke samme incitamenter til at bruge elkedler. Det skyldes, at virksomhederne betaler en langt lavere afgift på naturgas, end fjernvarmeselskaberne gør. Betalingen for CO2 i den kvoteomfattede industri er under en tredjedel af, hvad den er i varmesektoren.

Der er nok at tage fat på i en elektrificeringsstrategi, og man kunne nævne flere ting, fx også elbiler og en øget elektrificering af transporten, som der ikke er plads til i dette indlæg, og det bliver interessant at se, hvad regeringen vil satse på. Overordnet bør fokus være på at sikre en øget elektrificering på omkostningseffektiv vis, der også tager folks bekymringer alvorligt.

Indlægget blev bragt i Altinget d. 4. juni og kan også læses her.