Svært at nå 2030-målet uden en ambitiøs afgift på drivhusgasser
Af Klimarådet – Jørgen Elmeskov, Bente Halkier, Per Heiselberg, Jette Bredahl Jacobsen, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Peter Møllgaard og Katherine Richardson
I Klimarådets statusrapport konkluderede vi for nyligt, at regeringen trods betydelig fremdrift endnu ikke har vist, hvordan den vil nå 70-procentsmålet. Det skyldes bl.a., at der er behov for at konkretisere flere af de virkemidler, der skal få os i mål. Det gælder ikke mindst en drivhusgasafgift. Det er Klimarådets klare vurdering, at en generel drivhusgasafgift bør udgøre fundamentet i klimapolitikken, selv om den ikke kan stå alene.
Der er ikke noget nyt i, at vi har brug for en CO2-afgift, men det er igen blevet aktualiseret af krigen i Ukraine, fordi den nuværende situation giver os endnu en grund til hurtigst muligt at blive så fossilfrie som muligt. Mange virksomheder er i denne tid i en usikker position. Krigen ændrer dog ikke på, at vi som samfund skal bevæge os i en mere klimavenlig retning, og vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis vi udsætter de svære beslutninger om fx en CO2-afgift. Selv om indførelsen af en drivhusgasafgift ikke bør udsættes, må det anerkendes, at for nogle mennesker kan den kombinerede effekt af høje energipriser og en afgift være en betydelig belastning. Hvis man politisk ønsker at kompensere de hårdest ramte, hvilket provenuet fra afgiften jo giver mulighed for, er det vigtigt at det ikke neutraliserer prissignalerne til at holde igen med fossilt energiforbrug.
Hurtig udmelding giver mere effektiv omstilling
Regeringen bør snarest melde et sigtepunkt for afgiftsniveauet i 2030 ud, så borgere og virksomheder kan indstille sig på og agere efter, at det bliver dyrere at udlede drivhusgasser. Det vil sende et klart signal om, at olie og gas også i fremtiden vil være dyre energiformer, og at prisstigningerne ikke er et midlertidigt fænomen, som går væk, når krigen forhåbentligt snart ophører. Hvis ikke virksomheder og borgere har et pejlemærke, risikerer omstillingen at blive forsinket og efterfølgende forhastet og dermed dyrere end nødvendigt. Det gælder både set fra samfundets perspektiv og for den enkelte aktør, som risikerer at lave fejlinvesteringer eller ikke kan handle med rettidig omhu. Klimarådet har tidligere vurderet, at den samlede tilskyndelse til reduktioner bør være i størrelsesordenen 1.500 kr. pr. ton CO2, og selv om der er usikkerhed om den nødvendige afgiftssats, synes dette niveau stadig at være inden for skiven.
En afgift bør også dække landbrugets udledninger
Selvom man kan skrue en model sammen på forskellige måder, der beskytter danske arbejdspladser i landbruget, så kommer vi ikke udenom, at en afgift på landbrugets udledninger vil få stor betydning for dansk landbrugsproduktion, og vi er nødt til at diskutere fremtiden for dansk landbrug. Det er en diskussion uden nemme svar, men jo mere man undtager landbruget for en afgift, desto dyrere bliver den grønne omstilling for samfundet samlet set. Der vil på den ene eller anden måde uundgåeligt være landmænd, der kommer i klemme i den omstillingsproces, og andre som vinder. Hvordan man vælger at tage hånd om dette er i høj grad et politisk spørgsmål.
Det er også i forhold til landbruget vigtigt at understrege, at en afgift ikke kan stå alene, og politisk kan der gøres mere for, at den enkelte landmand kan flytte sin produktion i mere klimavenlig retning. Pga. manglende klimaregulering af landbruget har udvikling af reduktionsmuligheder været begrænset hidtil. Derfor kan der også være behov for at se til udlandet for inspiration, at påvirke EU i en grønnere retning, samt at fokusere flere offentlige midler til forskning i reduktionsmuligheder inden for fødevaresystemet.
Der er de seneste par år sket en betydelig fremdrift mod opfyldelse af 70-procentsmålet. Men der er stadig langt til mål, og nogle af de sværeste områder udestår. Regeringen bør hurtigst muligt designe og bygge afgiftsmotoren. Når den bliver startet og gradvist sat op i omdrejninger, vil det sende de rigtige signaler og bidrage til at skabe en mere tydelig vej frem mod 2030-målet i retning af en fossilfri fremtid.
Indlægget blev bragt i Berlingske søndag d. 20. marts 2022.