Vi får mere vedvarende energi – elnettet skal kunne følge med

Af Peter Møllgaard og Poul Erik Morthorst, hhv. formand for Klimarådet og medlem af Klimarådet

Over de kommende år vil en stigende andel af vores energiforbrug blive elektrificeret enten direkte via fx elbiler og varmepumper eller indirekte via grønne brændstoffer fra power-to-X. Det er bydende nødvendigt, at udbygningen af den vedvarende energi følger med, da vi ikke opnår den ønskede klimaeffekt, hvis strømmen i nettet er sort.

Regeringens nye udspil ”Danmark kan mere II” sætter et højt ambitionsniveau for udbygningen af vedvarende energi og har potentiale til at blive et stort skidt frem i den grønne omstilling. Udspillet er særdeles vigtigt i lyset af den brede politiske aftale om en markant power-to-X-produktion, som skal bruge store mængder grøn strøm. Samtidig betyder udspillet, at vi hurtigere kan slippe ud af afhængigheden af russisk naturgas og andre fossile brændsler, som anvendes i el- og varmeproduktionen og øvrige dele af vores energisystem.

Elnettet skal kunne bære en hurtig udbygning af vedvarende energi
Med planerne for yderligere elproduktion og elektrificering er det essentielt, at vi har et elnet, der kan følge med. Det er derfor bekymrende, når vi kan konstatere, at elnettet i flere områder er for presset til, at nye solcelle- eller vindmølleprojekter bliver til virkelighed. Et ofte fremført eksempel er Lolland og Falster, som er solrige øer med attraktive arealer til solcelleparker, men hvor elnettet begrænser mulighederne for nye anlæg på kort sigt. Det er en central udfordring, når vi taler om, hvordan vi på klimavenlig facon skal sætte strøm til det stigende elforbrug.

Tidligere har elforbruget og etableringen af ny elproduktionskapacitet udviklet sig langsomt, og det har derfor været mere enkelt at forudse de nødvendige udbygninger, men de tider er forbi. Der kan ske en fordobling af elforbruget frem mod 2040, og derfor er der brug for en massiv udbygning af elnettet, som skal sættes i gang snarest muligt.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at udbygning af elnettet er dyrt. Derfor skal man balancere risikoen for overinvesteringer og behovet for hurtigst muligt at etablere mere vedvarende energi. Energinet, som har ansvaret for udbygningen af det overordnede elnet i Danmark, har fornylig gjort opmærksom på, at de over de kommende fem år vil investere cirka 30 milliarder kroner i elnettet. Sideløbende med disse investeringer er der vedtaget en række forskellige tiltag, som man håber på, vil reducere risikoen for flaskehalse i elnettet. Fx er der en ny regulering på vej, som betyder, at solceller og vindmøller skal betale en større del af regningen til elnettet, og hvor der samtidig gives økonomisk incitament til at placere sig i områder, hvor der i forvejen er ledig netkapacitet. Det er endnu uklart, hvad effekten af de nye tiltag vil blive, og samtidig synes der at være politisk utilfredshed med udsigten til øget producentbetaling.

Uanset hvad den politiske diskussion ender med, så bør det være en politisk topprioritet, at udbygningen og finansieringen af elnettet ikke udgør en unødvendig barriere for udbygning af vedvarende energi. Er der problemer, der ikke kan håndteres med de nuværende og kommende rammevilkår, kan der være behov for en politisk indsats, der sikrer en mere langsigtet ændring af tilgangen til udbygningen. Denne skal både kunne håndtere en fremtid med et øget behov for netudbygninger og reinvesteringer i det eksisterende net samt en stigende usikkerhed om elforbruget og ny elproduktion.

Fokus på hurtige processer
Derudover er det centralt, at Energinet gennemfører de nødvendige projekter så hurtigt som muligt. Begge underskrivere af dette indlæg har siddet i Energinets bestyrelse i en tid, hvor elforbruget udviklede sig langsomt i forhold til i dag. Som allerede nævnt er den tid forbi, og der kan være behov for, at Energinet tilpasser sagsbehandlingen af nye projekter, så de følger med tiden og de nye krav om en hurtig etablering af vedvarende energi. Kan flere af processerne køres parallelt i højere grad end i dag? Og kan samarbejdet med andre aktører, fx kommuner, miljømyndigheder og lodsejere strømlines yderligere?  Det er sådanne spørgsmål som Energinet bør være ekstra opmærksom på, men som man også bør rejse politisk. Energinet har en vigtig rolle at spille, men de har samtidig behov for politisk opbakning, som rækker ud over deres umiddelbare, lovbetingede kompetencer.

Behov for bred indsats
Et robust og stærkt elnet er langt fra det eneste, som vi mangler for at kunne sætte grøn strøm til elektrificeringen, men det er en vigtig forudsætning for hele den grønne omstilling og bevægelsen mod et fossilfrit samfund. Udover at bygge mere vind og solenergi, skal vi energieffektivisere, elektrificere store dele af vejtransporten, bruge flere varmepumper og meget, meget mere. Meget af det beror dog på viljen til at producere grøn strøm, og vores klare indtryk er, at den vilje er til stede blandt producenterne. Begrænsninger i elnettet må ikke holde den gejst nede og dermed udskyde den grønne omstilling og vores uafhængighed af naturgas og andre fossile brændsler.

Indlægget har også været bragt i Politiken og kan læses her.