Renovering af utætte huse og grøn varmeforsyning går hånd i hånd

Af Klimarådet – Jørgen Elmeskov, Bente Halkier, Per Heiselberg, Jette Bredahl Jacobsen, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Peter Møllgaard og Katherine Richardson

Vinteren nærmer sig, og mange skruer i denne tid op for varmen og gruer for regningen, der bliver dyrere og dyrere. Særligt for de ca. 400.000 gasfyrsejere.

Krigen i Ukraine har fået vores øjne op for afhængigheden af russisk naturgas, og det har accelereret den politiske beslutning om, at naturgas og olie skal ud af den danske varmeforsyning. Det er kun blevet mere aktuel i lyset af de alvorlige gaslækager i Østersøen. Ind skal i stedet mange kilometer fjernvarmeledninger og tusindvis af varmepumper. Derfor arbejder kommunerne og forsyningsselskaberne i øjeblikket på fuld kraft med at tegne de langsigtede varmeplaner i de danske byer. Og inden udgangen af 2022 skal alle danskere med gasfyr have modtaget et brev fra kommunen, hvor de kan få at vide, om de kan få fjernvarme, om de skal overveje at skifte fyret ud med en varmepumpe, eller om de kan forblive på gasnettet.

Hastighed er et must i den grønne omstilling, men langsigtede løsninger kræver, at vi graver et spadestik dybere, så vi kan få lagt de rette planer. Her er det specielt vigtigt at se på sammenhængen mellem, hvordan vi producerer varmen, og hvordan bygningerne bedst udnytter varmen.

Hvad skal erstatte gas?

Kommuner og forsyningsselskaber har primært tre muligheder at vælge mellem, når de skal planlægge udskiftningen af gasfyret. Placeringen af de nuværende gasopvarmede bygninger har nemlig stor betydning for, hvilken løsning der bedst kan betale sig. Den første mulighed er at udvide allerede eksisterende fjernvarmeområder. Det kan være relevant for de gasfyrede bygninger, der ligger tilpas tæt op ad fjernvarmeområdet, og hvis der er ledig kapacitet i det eksisterende fjernvarmesystem. Her vil der ofte være tale om fjernvarmeanlæg, der afbrænder biomasse og affald.

Den anden mulighed er at opføre et nyt fjernvarmesystem. Det kan være relevant, hvis der er mange bygninger med naturgas, der ligger tæt sammen, men som ligger langt fra et eksisterende fjernvarmeværk. Eller hvis der ikke er ledig kapacitet i et eksisterende fjernvarmesystem. Her er det oplagt at overveje at opføre et nyt fjernvarmeværk, som laver varme fra store varmepumper, hvis det kan kombineres med geotermisk varme eller overskudsvarme fra datacentre eller industri.

Den tredje mulighed er at opfordre boligejere til at opføre varmepumper, som kan producere varme med strøm fra vedvarende energikilder. Individuelle varmepumper kan være relevante i områder, hvor der er relativt langt imellem bygningerne, eller hvor tilslutningen til fjernvarmen kan være påvirket af, at mange i forvejen har investeret i individuelle varmepumper.

Fælles for de nye fjernvarmeanlæg og de individuelle varmepumper er, at de kan baseres på strøm fra vedvarende energi, og at de er mest effektive, når de ikke skal varme vandet meget op. Den lave temperatur mindsker også varmetabet i distributionsnettet. I fagsproget kalder man det lavtemperaturvarme. Udfordringen er dog, at lavtemperaturvarmen ofte ikke vil kunne opvarme ældre bygninger, som ikke er energirenoveret tilstrækkeligt. Og her kommer mange af de naturgasfyrede bygninger i klemme.

Effektiv varmeforsyning kræver energirenoveringer

Klimarådet er i gang med en analyse, der kigger på de naturgasfyrede bygninger. Analysens foreløbige resultater viser bl.a., at halvdelen af bygningerne er ældre, ineffektive bygninger med høje varmeforbrug. De gamle parcelhuse, og andre tidstypiske huse med mindst 35 år på bagen har ofte meget varmt vand cirkulerende rundt i radiatorerne for at kunne varme huset ordentligt op om vinteren. Her er der altså tale om det modsatte af lavtemperaturvarme –højtemperaturvarme.

Hvis de ineffektive bygninger med gasfyr skal kunne opvarmes med lavtemperaturvarme, kræver det, at bygningerne bliver energirenoveret eller får installeret nye radiatorer. Derfor er det essentielt, at myndighederne samtænker en langsigtet energirenovering både med den forestående udfasning af gas samt med udbygningen af fjernvarmeinfrastrukturen. Ellers er der risiko for, at forsyningsselskaberne vælger at investere i nye fjernvarmesystemer til høje temperaturer. Store varmepumper har svært ved at levere de høje temperaturer alene, og derfor vil fjernvarmeselskaber med højtemperatursystemer ofte være nødsaget til at fravælge varmepumperne helt eller supplere med andre varmekilder. Her er der en risiko for at valget falder på biomasse, som man dermed binder sig til i mange år fremover.

Der er behov for et tydeligt signal om mindre biomasse i varmeforsyningen

Afbrænding af biomasse har typisk en negativ klimapåvirkning især på kort sigt. Biomasse er desuden en knap ressource, som vi har behov for til mange formål.

Hvis vi bygger nye fjernvarmesystemer, som i høj grad er baseret på biomasse, vil vi øge forbruget af biomasse. Det kan belaste klimaet og bidrage til et ikke-bæredygtigt forbrug af biomasseressourcer. Derfor er der brug for en politisk drøftelse af, hvor meget biomasse vi skal tillade, at der bruges i fremtiden, og hvordan biomassen skal prioriteres. Energirenovering er i mange tilfælde både energibesparende og økonomisk fornuftigt i sig selv. Og så kan energirenoveringer desuden være forudsætningen for, at fjernvarmeforsyningen kan omstille sig fra biomasse til de effektive lavtemperaturløsninger. Her kan ændringer i enkelte bygninger altså blive en gevinst for et helt fjernvarmesystem og også for samfundsøkonomien.

Store beslutninger og konsekvenser

Udfasningen af naturgas fører altså flere politiske beslutninger med sig. Hvor skal fjernvarmenettet udbygges og hvor skal boligejerne opfordres til at købe varmepumper? Skal fjernvarmen have høj eller lav temperatur? Og skal vi enten binde os til biomasseafbrænding eller investere yderligere i energirenoveringer? Kommuner og fjernvarmeselskaber laver netop nu varmeplaner og konkrete projektforslag til fjernvarmeudbygninger. Deres valg har ikke kun konsekvenser for omstillingen væk fra naturgas, men vil også tegne konturerne for varmeforsyningen i vores fremtidige samfund.

Imens står ca. 400.000 gasfyrsejere tilbage med en række valg. Skal man vente på fjernvarmen eller investere i en varmepumpe? Den enorme gasregning har allerede fået mange borgere til at investere i varmepumper, selvom de endnu ikke ved, om de i stedet kunne kobles på fjernvarmenettet. Dette kan være problematisk for økonomien i fjernvarmen, som i høj grad afhænger af, at mange tilslutter sig.

Heldigvis får energipriserne mange til at energirenovere deres bygninger. Det kan gavne den individuelle husejer, der får en mindre energiregning, og det vil samtidig muliggøre, at vi kan udnytte de grønne og effektive varmekilder. Det er helt oplagt, at boligejerne får lavet energitjek, får optimeret deres varmesystem og overvejer, om det giver mening at forbedre boligens energitilstand.

Der er grund til at agere hurtigt, når det kommer til krig og klima. Men fart må ikke trumfe fornuftig planlægning. Derfor skal beslutningstagere sørge for, at renovering af vores utætte bygninger samtænkes med fremtidens grønne varmeforsyning. Det kan gøre gasudfasningen til en samfundsøkonomisk fornuftig trædesten mod et klimaneutralt samfund.

Indlægget blev bragt i Dagbladet Information d. 24. oktober og kan læses her.