Vurderingsnotat —
Published
October 30 2020
Kommentering af regeringens Klimaprogram 2020
Klimarådet skal i henhold til klimalovens §5, stk. 1 kommentere klimaprogrammet, og dette vurderingsnotat udgør denne kommentering. Notatet forholder sig overordnet til programmet og identificerer 9 opmærksomhedspunkter, som både regeringen og Folketingets partier med fordel kan have fokus på i de kommende klimaforhandlinger. Notatet skal dermed ikke ses som en fyldestgørende vurdering af hele klimaprogrammets indhold, og fx undlader Klimarådet at kommentere på regeringens stillingtagen til Klimarådets anbefalinger, hvilket i stedet vil blive behandlet i rådets kommende og mere indgående rapport om klimaindsatsen.
Opsummering af Klimarådets opmærksomhedspunkter
Klimaprogrammet udgør et godt udgangspunkt for de kommende forhandlinger på klimaområdet. Klimarådet konkluderer, at regeringen allerede er godt i gang og har forhandlet flere initiativer på plads med Folketinget, som vil reducere udledningen med 4 mio. ton CO2e i 2030 i forhold til et reduktionsbehov på 20 mio. ton. Dermed resterer 16 mio. ton, som i klimaprogrammet er dækket med tekniske reduktionspotentialer. I den forbindelse har Klimarådet følgende 9 opmærksomhedspunkter:
- Der er behov for klarhed om baseline: Reduktionsbehovet til at nå 70-procentsmålet i 2030 og nye tiltag, der opfylder dele af dette behov, bør i klimaprogrammet ikke blandes sammen med tidligere identificerede drivhusgasreduktioner, der allerede er indregnet i baselinen.
- Vigtigt med tidlige klimabeslutninger: Selv om der stadig er 10 år til 2030, er det vigtigt med beslutninger om virkemidler, der allerede nu udpeger, hvor reduktionerne konkret skal finde sted. Her kan regeringen med fordel gå længere.
- Tidlige reduktioner øger sikkerheden for at nå i mål: Regeringen lægger op til, at en stor del af omstillingen mod 2030 skal ske efter 2025. Det er en risikabel strategi, hvis de potentialer, der satses på, falder mindre fordelagtigt ud.
- Skridtet fra tekniske potentialer til faktiske reduktioner bør gøres tydeligere: For at kunne vurdere udsigterne til at de tekniske reduktionspotentialer kan få Danmark i mål, bør det gøres tydeligere, hvordan regeringens initiativer understøtter realiseringen af disse potentialer.
- Kendte tiltag kan bidrage mere: Sammenlignet med klimaprogrammet har Klimarådet identificeret yderligere reduktionspotentialer med kendte teknologier, som kan sænke behovet for at satse på nye og stadig umodne løsninger.
- Kun det høje skøn for tekniske potentialer bringer regeringen i mål: Klimaprogrammet understreger den betydelige usikkerhed i potentialerne, og da kun programmets høje skøn opfylder 70-procentsmålet, understreger det behovet for at identificere yderligere potentialer.
- Regeringen ser meget optimistisk på CO2-fangst: En stor del af klimaprogrammets målopfyldelse kommer fra CO2-fangst. På dette felt vurderer Klimarådet potentialet noget lavere end klimaprogrammets høje skøn.
- Beskrivelsen af Danmarks EU-forpligtelser er ikke fuldt dækkende: Klimaprogrammet skal ifølge klimaloven indeholde en status på opfyldelse af Danmarks internationale klimamålsætninger, men programmet forholder sig fx ikke til EU’s LULUCF-forordning eller energispareforpligtelse.
- Regeringen lægger op til øget klimabistand, men visse informationer mangler: I forslaget til finansloven er udviklingsbistanden for klima og den grønne dagsorden hævet med 450 mio. kr. Der savnes dog blandt andet en mere eksplicit beskrivelse af hvilke midler, der kategoriseres som grønne.
Find det fulde vurderingsnotat i menuen i højre side.