Klimarådets virkemiddelkatalog
Sektorerne i Danmark hænger sammen
Figuren viser, hvordan de forskellige sektorer i økonomien påvirker hinanden med både energiprodukter og andre varer. En pil fra en sektor til en anden betyder, at sektoren producerer et produkt, som den anden sektor bruger. Den grønne ramme illustrerer, at klimaet, naturen og det omgivende miljø er et fundament for og påvirkes af, det der sker i økonomien. Klik rundt i figuren og læs nærmere.
Klima, natur og det omgivende miljø
Fossil brændselsproduktion
Skov
Landbrug
Grøn brændselsproduktion
El og fjernvarme
Industri
Bygninger
Transport
Forbrug
Produkter
Info
Info
Info
Info
Info
Info
Info
Info
Info
Klima, natur og det omgivende miljø
Klimaet, naturen og det omgivende miljø er fundamentet for alt det, der sker i økonomien. Det gælder eksempelvis brug af naturens ressourcer og arealer, samt de klima- og miljømæssige forhold, der danner grundlag for den økonomiske aktivitet. Omvendt påvirker den økonomiske aktivitet, hvad der sker i klimaet, naturen og det omgivende miljø. Eksempler på det er:
Klima. Afbrænding af fossile brændsler, køer på marken og dræning af kulstofrige lavbundsjorder fører til drivhusgasudledninger, der påvirker klimaet. Omvendt optager havet og skovene CO2 fra luften.
Natur. 62 pct. af Danmarks areal er landbrugsjord og størstedelen af denne jord bliver pløjet, sprøjtet og gødet. Det giver naturen mindre plads, og det truer både klimaet og biodiversiteten, idet der kommer færre sammenhængende naturområder, mindre diversitet i naturen og nogle arters overlevelse er truet. Ekstensivt fiskeri truer ligeledes fiskebestandene og dermed økosystemerne i havene.
Miljø. Landbrugets brug af gødning leder til, at der kommer kvælstof og fosfor ud i miljøet. Miljøet påvirkes også ved ændret arealanvendelse, når fx moseområder drænes og laves til landbrugsjord. Udledninger af CO2 fra forbrænding af fossile brændsler forsurer havene og fører til iltsvind. Det har både konsekvenser for økosystemerne i havet og for havets evne til at optage CO2. Plast og kemikalier fra vores affald kan ende i havene med negative konsekvenser for havmiljøet. Derudover påvirkes luftkvaliteten af udledninger af NOx og SO2 fra afbrænding af fossile brændsler. NOx og SO2 i luften kan føre til lungeproblemer.
Klimaet, naturen og det omgivende miljø er tæt forbundet og påvirker hinanden.
Klima. Afbrænding af fossile brændsler, køer på marken og dræning af kulstofrige lavbundsjorder fører til drivhusgasudledninger, der påvirker klimaet. Omvendt optager havet og skovene CO2 fra luften.
Natur. 62 pct. af Danmarks areal er landbrugsjord og størstedelen af denne jord bliver pløjet, sprøjtet og gødet. Det giver naturen mindre plads, og det truer både klimaet og biodiversiteten, idet der kommer færre sammenhængende naturområder, mindre diversitet i naturen og nogle arters overlevelse er truet. Ekstensivt fiskeri truer ligeledes fiskebestandene og dermed økosystemerne i havene.
Miljø. Landbrugets brug af gødning leder til, at der kommer kvælstof og fosfor ud i miljøet. Miljøet påvirkes også ved ændret arealanvendelse, når fx moseområder drænes og laves til landbrugsjord. Udledninger af CO2 fra forbrænding af fossile brændsler forsurer havene og fører til iltsvind. Det har både konsekvenser for økosystemerne i havet og for havets evne til at optage CO2. Plast og kemikalier fra vores affald kan ende i havene med negative konsekvenser for havmiljøet. Derudover påvirkes luftkvaliteten af udledninger af NOx og SO2 fra afbrænding af fossile brændsler. NOx og SO2 i luften kan føre til lungeproblemer.
Klimaet, naturen og det omgivende miljø er tæt forbundet og påvirker hinanden.
Fossil brændselsproduktion
Danmark henter olie og gas fra Nordsøen. Olien bliver forarbejdet og raffineret til fx benzin og diesel. I 2020 stod indvinding og raffinering af olie og gas for omkring 4 pct. af Danmarks drivhusgasudledninger. Langt størstedelen af disse udledninger kommer fra forbruget af fossile brændsler på raffinaderier og til olie- og gasindvinding.
Skov
Skovene optager og lagrer CO2. I 2020 optog skovene i Danmark cirka 2,3 mio. ton CO2e. Samtidig bruges skovene ved skovdrift til at producere materialer og fast biomasse som træpiller, træflis, brænde og forskellige former for affaldstræ. Biomassen kan blandt andet bruges til produktion af el og varme. Kulstoffet fra biomassen kan også bruges til at producere nogle power-to-X-brændstoffer, og dermed muligvis bidrage til negative udledninger. Biomasse er dog er en begrænset ressource på verdensplan og er ikke altid CO2-neutral. Derudover har biodiversiteten ikke så gode betingelser i produktionsskove som i mere naturlig skov.
Landbrug
Landbruget producerer animalske og vegetabilske produkter, som hovedsageligt bruges som fødevarer, foder og til at lave energi. I 2020 stod landbruget og arealanvendelse (eksklusive optag fra skove og by- og vådområder) for cirka 40 pct. af de samlede drivhusgasudledninger. Landbrugets drivhusgasudledninger kommer primært fra tre kilder:
Den første kilde er dyrenes fordøjelse. Drøvtyggere som køer og får danner store mængder af drivhusgassen metan, når de fordøjer foder. Den anden kilde er dyrenes gødning, der blandt andet nedbrydes og bliver til metan og til lattergas, som er en anden drivhusgas. Den tredje kilde er landbrugsjorder, idet der kommer lattergasudledninger fra jorderne, når gødning og organisk materiale bringes ud på markerne, og det omsættes i jorden. Derudover udledes CO2 som konsekvens af dræning og dyrkning af kulstofrige lavbundsjorder.
Den første kilde er dyrenes fordøjelse. Drøvtyggere som køer og får danner store mængder af drivhusgassen metan, når de fordøjer foder. Den anden kilde er dyrenes gødning, der blandt andet nedbrydes og bliver til metan og til lattergas, som er en anden drivhusgas. Den tredje kilde er landbrugsjorder, idet der kommer lattergasudledninger fra jorderne, når gødning og organisk materiale bringes ud på markerne, og det omsættes i jorden. Derudover udledes CO2 som konsekvens af dræning og dyrkning af kulstofrige lavbundsjorder.
Grøn brændselsproduktion
Grønne brændsler omfatter blandt andet biogas og power-to-X-produkter. Power-to-X er en samlebetegnelse for produktion af brændstoffer, materialer og kemikalier ud fra elektricitet. Med power-to-X kan man producere gasarten brint, som kan bruges som drivmiddel i fx lastbiler, færger og i industrien. Brinten bruges optimalt set steder, som ikke kan køre på strøm, fordi direkte elektrificering er mere effektivt end power-to-X-produktion. Brint kan derudover laves om til ammoniak, metanol eller flybrændstof ved brug af enten kvælstof eller CO2.
El og fjernvarme
Historisk er elektricitet i Danmark især blevet produceret via afbrænding af kul, olie og naturgas med store CO2-udledninger til følge. Dertil kommer afbrænding af affald. Over de seneste år er en stor del af de fossile brændsler skiftet ud med vedvarende energikilder som sol og vind, samt biomasse. Biomasse opgøres som klimaneutralt i Danmarks klimaregnskab, selvom det ikke altid er tilfældet. Historisk har fjernvarme været produceret ved overskudsvarme fra affaldsforbrændingen og fra kraftvarmeværker. Fjernvarme kan dog blive klimaneutralt over tid ved brug af elbaserede løsninger, der drives af vedvarende energi.
Omstillingen fra sort til vedvarende energi er i gang både når el produceres og i fjernvarmen. Udledningerne forventes at falde fra cirka 4 mio. ton CO2e i 2020 til cirka 0,3 mio. ton i 2030.
Omstillingen fra sort til vedvarende energi er i gang både når el produceres og i fjernvarmen. Udledningerne forventes at falde fra cirka 4 mio. ton CO2e i 2020 til cirka 0,3 mio. ton i 2030.
Industri
Industri omfatter blandt andet cement- og teglindustrien, fødevareindustrien og andre fremstillingserhverv og bygge- og anlægserhverv. I 2020 stod industrien som helhed for cirka 16 pct. af de samlede udledninger i Danmark. Disse udledninger kan opdeles i to hovedkategorier:
Den første udledningskilde er afbrænding af fossile brændsler i produktionen. De mest CO2-udledende industrier er cementproduktion, produktion af glas og tegl. Der er dog også en masse mindre udledende industrier, fx emballageproduktion og fødevareproduktion. Den anden udledningskilde er industrielle processer. Når der fx produceres cement, udledes der CO2 fra de kemiske processer, som altså ikke kommer fra afbrænding af fossile brændsler. Andre industrielle processer udleder også drivhusgasser som fx de meget potente HFC-gasser, der benyttes som kølemidler i fx køleskabe.
Den første udledningskilde er afbrænding af fossile brændsler i produktionen. De mest CO2-udledende industrier er cementproduktion, produktion af glas og tegl. Der er dog også en masse mindre udledende industrier, fx emballageproduktion og fødevareproduktion. Den anden udledningskilde er industrielle processer. Når der fx produceres cement, udledes der CO2 fra de kemiske processer, som altså ikke kommer fra afbrænding af fossile brændsler. Andre industrielle processer udleder også drivhusgasser som fx de meget potente HFC-gasser, der benyttes som kølemidler i fx køleskabe.
Bygninger
Vores bygninger belaster klimaet i form af forbrug til varme og el, samt produktion af byggematerialer. Udledninger fra bygninger stammer hovedsageligt fra brug af olie, gas og kul til opvarmningen. Cirka 65 pct. af danske husstande har kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme. De resterende husstande står selv for deres opvarmning hvor varmekilderne hovedsageligt er gas-, olie- og biomassefyr samt individuelle varmepumper og direkte elvarme.
Derudover er der udledninger ved produktion af materialerne til bygningerne, som fx cement og tegl. Disse udledninger tæller dog hovedsageligt med i industriens udledninger.
Derudover er der udledninger ved produktion af materialerne til bygningerne, som fx cement og tegl. Disse udledninger tæller dog hovedsageligt med i industriens udledninger.
Transport
Biler, busser, skibe, fly og andre transportmidler drives i dag hovedsageligt af benzin, diesel og andre olieprodukter. Transporten stod for knap 28 pct. af Danmarks drivhusgasudledninger i 2020. Lidt over halvdelen af transportudledningerne kommer fra personbilerne. De resterende udledninger kommer overvejende fra lastbiler og varebiler. Udledningerne fra personbilerne forventes at falde de kommende år i takt med at der kommer flere elbiler.
En mindre andel af udledningerne kommer fra indenrigs luft- og søfart. Udledningerne forbundet med international luft- og skibsfart er ikke inkluderet i Danmarks klimaregnskab, men udgør en væsentlig del af de globale udledninger.
En mindre andel af udledningerne kommer fra indenrigs luft- og søfart. Udledningerne forbundet med international luft- og skibsfart er ikke inkluderet i Danmarks klimaregnskab, men udgør en væsentlig del af de globale udledninger.
Forbrug
Danmark har det næsthøjeste klimaaftryk fra forbrug pr. indbygger i EU. Danskernes forbrug af varer er nemlig forbundet med udledninger, der hvor varerne produceres. Den Globale Afrapportering 2022 opgjorde klimaaftrykket fra forbrug til 63 mio. ton CO₂e i 2020. Forbrugsaftrykket dækker både udledninger der finder sted i Danmark og uden for landets grænser. De samlede 63 mio. ton CO₂e er knap 50 pct. højere end den udledning, der finder sted i Danmark. Det forbrugsbaserede klimaaftryk er højt, fordi Danmark har en stor import af varer, som medfører drivhusgasudledninger i udlandet.
Olie/kul/naturgas
Olie, kul og naturgas er fossile brændsler som bruges som energi i maskiner, transportmidler, opvarmning af bygninger og til at producere el. Afbrænding af fossile brændsler fører til høje drivhusgasudledninger.
Bioressourcer
Bioressourcer er ressourcer, der har biologisk oprindelse. Det kan være ressourcer som bruges fra naturen eller som produceres i produktionsskove og i landbruget. Bioressourcer kan både bruges som foder til dyr, til at lave fødevarer eller til energiprodukter. Det gælder eksempelvis fast biomasse, der afbrændes for at lave el og varme. Eller bioressourcer som bruges til at lave grønne brændsler. På grund af klodens planetære grænser er bioressourcer knappe, og brugen af ressourcerne kan have konsekvenser for biodiversitet og for klimaet. Derfor skal de anvendes, hvor det giver mest mening.
Fødevarer
Fødevarer er mad- og drikkevarer til mennesker. Fødevarer kommer enten direkte fra landbruget eller forarbejdes i fødevareindustrien, inden de kommer i supermarkedet. Fødevaresystemet spiller en stor rolle for klima, miljø og sundhed. Denne rolle kan påvirkes gennem ændret kostsammensætning, fx hvis forbrugerne i højere grad følger de danske kostråd.
Grønne brændsler
Grønne brændsler er CO2-neutrale brændstoffer. Det er eksempelvis biogas og power-to-X-brændsler. Power-to-X er en samlebetegnelse for produktion af brændstoffer, materialer og kemikalier ud fra elektricitet. Herved kan man producere gasarten brint, som kan bruges som drivmiddel i fx lastbiler, færger og i industrien. Brint kan derudover laves til ammoniak, metanol eller flybrændstof ved brug af enten kvælstof eller CO2.
Fjernvarme
Fjernvarme er et rørsystem der cirkulerer varmt vand rundt i bygningerne til brugsvand og til opvarmning. Varmen produceres ved brug af fx varmepumper, naturgas- eller biomassekedler. Historisk har fjernvarmen været produceret ved overskudsvarme fra affaldsforbrændingen og fra kraftvarmeværker. Fjernvarme kan dog blive klimaneutralt over tid ved brug af elbaserede løsninger, der drives af vedvarende energi.
Elektricitet
Elektricitet er den strøm der kommer ud af stikkontakten, og som i dag bruges til mange forskellige anvendelser. Historisk er elektricitet i Danmark især blevet produceret via afbrænding af kul, olie og naturgas med store CO2-udledninger til følge. Dertil kommer afbrænding af affald. Over de seneste år er en stor del af de fossile brændsler skiftet ud med vedvarende energikilder som sol og vind, samt biomasse som opgøres som klimaneutralt i Danmarks klimaregnskab, selvom det ikke altid er tilfældet.
Øvrige varer
Øvrige varer dækker over alle de produkter, vi forbruger ud over fødevarer. Det gælder fx tøj, sko, elektronik og møbler. Øvrige varer vil ofte blive produceret i fremstillingsindustrier, hvor varerne er forarbejdet og klar til forbrugeren.
Affald
Husholdningernes og virksomhedernes affald bliver blandt andet afbrændt, deponeret eller genanvendt. Afbrænding af affald fører dog til drivhusgasudledninger, og i 2020 blev 1,62 mio. ton CO2e udledt fra affaldsforbrænding. Derudover blev der udledt 1,3 mio. ton CO2e fra deponi, spildevand, kompostering og biogaslækage. Hvis ikke affaldet spildes, kan det blive afbrændt i fjernvarmen eller genanvendes i industrien. Desværre ender noget af vores affald dog i naturen, og det truer miljøet og økosystemerne.
Drivhusgas
Drivhusgasser er en fælles betegnelse for luftarterne kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser. Mængden af drivhusgasser omregnes ofte til målenheden CO2-ækvivalenter (CO2e). Ophobning af disse gasser i atmosfæren bidrager til drivhusgaseffekten og fører til klimaforandringer. Størstedelen af verdens drivhusgasudledninger er CO2-udledninger. Dernæst er det metan og lattergas, som på kort sigt bidrager langt mere til opvarmningen pr. ton udledt end CO2 gør. Kun en lille del af de globale udledte drivhusgasser er F-gasser.
Der bliver hovedsageligt udledt CO2e ved afbrænding af fossile brændsler i energi-, industri- og varmesektoren og i transporten, imens metan og lattergasudledninger hovedsageligt kommer fra landbrug og arealanvendelse. Naturen, jorderne, havene og skovene optager CO2 fra atmosfæren ved naturlige processer. Derudover er der ved at blive udviklet nye teknologier, som kan fange CO2’en enten fra en skorsten eller direkte fra luften. Den fangede CO2 kan enten lagres i undergrunden (Carbon Capture and Storage (CCS)) eller bruges i produktionen af power-to-X-brændsler (Carbon Capture and Usage (CCU)).
Der bliver hovedsageligt udledt CO2e ved afbrænding af fossile brændsler i energi-, industri- og varmesektoren og i transporten, imens metan og lattergasudledninger hovedsageligt kommer fra landbrug og arealanvendelse. Naturen, jorderne, havene og skovene optager CO2 fra atmosfæren ved naturlige processer. Derudover er der ved at blive udviklet nye teknologier, som kan fange CO2’en enten fra en skorsten eller direkte fra luften. Den fangede CO2 kan enten lagres i undergrunden (Carbon Capture and Storage (CCS)) eller bruges i produktionen af power-to-X-brændsler (Carbon Capture and Usage (CCU)).
Fordeling af sektorernes udledning
Figurerne viser, hvordan drivhusgasudledningerne i Danmark er fordelt på de forskellige sektorer. Det seneste år, hvor der er lavet en opgørelse af de danske udledninger, er 2020. De forventede fremtidige udledninger med nuværende politik er vist i 2030 ud fra Energistyrelsens seneste fremskrivning.
