Kære Folketing, her er de vigtigste prioriteter på klimaområdet
Af Klimarådet – Jørgen Elmeskov, Bente Halkier, Per Heiselberg, Jette Bredahl Jacobsen, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Peter Møllgaard og Katherine Richardson
Ambitiøs klimahandling bliver en bunden opgave for en ny regering, uanset farve og bredde. Ikke kun fordi klimaloven forpligter regeringen til at nå vores klimamål, men også fordi videnskaben kalder på mere handling. Blot fem dage inden Folketingsvalget konkluderede FN’s Miljøorganisation, UNEP, at verden – med de politikker der foreløbigt er implementeret – er på vej mod en temperaturstigning på 2,8 grader. Danmark kan ikke på egen hånd løse klimakrisen. Men Danmark kan gå forrest og bidrage, sådan som klimaloven foreskriver.
Klimakrisen kræver yderligere tiltag på alle områder, så hvor skal det nye Folketing starte? I Klimarådet har vi til opgave at yde uvildig rådgivning og bidrage til den offentlige debat. Derfor vil vi her fremhæve tre prioriteter, som vi finder særligt vigtige at adressere den kommende tid.
1. Landbrugets udledninger skal reduceres
Landbruget forventes at stå for mere end 40 procent af de danske udledninger i 2030 og ligner dermed den største forhindring for at nå målet om 70 pct. reduktion. Ganske vist blev der i 2021 indgået en politisk aftale om, at landbruget skal reducere sine udledninger. Men vi mangler stadig svar på, hvilke konkrete virkemidler der vil blive brugt. Hvis ikke landbruget leverer, vil der være store omkostninger for resten af samfundet, fordi reduktionerne så skal findes i andre sektorer, som allerede har plukket de lavthængende frugter.
Klimarådet anbefaler, at også landbrugets udledninger pålægges en høj og ensartet afgift. Flere partier støttede i valgkampen en afgift. Nu er det vigtigt, at der hurtigt indgås en ambitiøs aftale og en plan for implementering, som også må understøttes af andre virkemidler.
2. Der skal produceres mere grøn energi, og energien skal brugs klogt
De kommende år skal der meget mere fart på udbygning af vedvarende energi og eltransmission, gasudfasning og energieffektiviseringer. Større produktion og klogere brug af grøn strøm er nødvendigt for at erstatte fossile brændsler og producere nye grønne brændsler. Dette gælder blandt andet i transportsektoren, som næstefter landbruget vil stå for den største del af udledningerne i 2030, og hvor den tunge godstransport endnu ikke er kommet i gang med omstillingen.
For det nye Folketing kommer den større produktion og klogere brug af strøm ikke kun til at handle om klima, men også om forsyningssikkerhed, social sammenhængskraft og bæredygtig erhvervsudvikling. Ét af de fossile brændsler er nemlig naturgassen, som er blevet dyr for borgere og virksomheder, og som i det hele taget er mere uønsket efter Ruslands invasion af Ukraine.
Et vanskeligt spørgsmål i implementeringen er, hvor vindmøller skal placeres. Fangst af vind- og solenergi er billigst og hurtigst på land, men nogle vil få udsigt til solceller i stedet for rapsmarker, og andre vil se solen gå ned bag silhuetter af vindmøller. Det kræver politisk mod at tale åbent om, at vi kommer til at mærke den grønne omstilling, og vi har brug for en offentlig samtale om, hvordan vi bedst får placeret den vedvarende energi.
3. Danmark skal gå forrest
Danmark spiller flere forskellige roller i den globale omstilling. Danmark kan bidrage positivt – fx i kraft af fortsat udvikling og eksport af grønne løsninger. Men Danmark bidrager også negativt – ikke mindst pga. vores import af klimabelastende produkter som biomasse, fossil energi, soja mv.
I dag er Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk alt for højt. Derfor kan man diskutere, hvorvidt Danmark reelt er et foregangsland. I andre lande sættes der i disse år mål for internationale indsatser. Fx diskuterer svenskerne, om deres forbrugsaftryk skal gå i nettonul i 2045. Folketinget kan overveje, om Danmark skal have et pejlemærke for forbrugsaftrykket.
Meget at tage fat på
Landbrug, energi og Danmarks rolle som foregangsland er vores bud på de vigtigste prioriteter her og nu. Og på tværs af dem bliver der brug for diskussioner om arealanvendelse, modige beslutninger og fokus på implementering.
Prioriteringen betyder ikke, at andre områder er uvæsentlige. Fx skal det nye Folketing og den kommende regering tage stilling til, om vores 2030-mål er ambitiøst nok. Og senest i 2025 skal Folketinget fastsætte et klimamål for 2035. Det er også spørgsmål, Klimarådet kigger på i disse måneder.