Klimarådet i ny analyse: Brug for prioritering mellem fjernvarmeprojekter

Adgang til overskudsvarme, hurtig etablering og tæt bebyggelse. Det er ifølge en ny analyse fra Klimarådet de tre vigtigste faktorer, kommunerne bør kigge efter, når de skal beslutte, hvilke fjernvarmeprojekter, som skal prioriteres først. Det er nemlig her, at økonomien er bedst, og hvor man opnår den største velfærdsmæssige gevinst ved at etablere nye fjernvarmenet frem for alternativt at skifte til individuelle varmepumper.

I disse måneder er landets kommuner og fjernvarmeselskaber i fuld gang med at planlægge, hvordan de ca. 400.000 gasopvarmede danske bygninger kommer over på mere klimavenlige varmekilder.

Det tager typisk længere tid at planlægge, godkende og bygge fjernvarme, end det gør at opsætte individuelle varmepumper. Derfor kan varmepumper flere steder være en god løsning i den akutte energikrise. Det betyder, at det er vigtigt, at myndighederne prioriterer imellem de mange potentielle fjernvarmeprojekter. Ellers øger man risikoen for, at økonomien i projekterne forringes af en lav tilslutningsprocent og konkurrence om de samme ressourcer. Det siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

”Vi har travlt med at komme væk fra gassen. Naturgas er skidt for klimaet, og den russiske invasion af Ukraine har blot sat en tyk streg under, at jo hurtigere vi bliver fri for gassen, jo bedre. Fjernvarme kan være rigtig godt både økonomisk og klimamæssigt, men der er brug for, at myndighederne laver en klar prioritering mellem projekterne og satser på dem, der giver mest mening,” siger Peter Møllgaard.

Behov for energiforbedringer i ineffektive, ældre bygninger

Nye fjernvarmeanlæg med store varmepumper er mest effektive og bruger mindst energi, når de ikke skal varme vandet meget op. Udfordringen er, at den såkaldte lavtemperaturfjernvarme kan have svært ved at varme ældre bygninger ordentligt op, hvis de ikke er energirenoveret tilstrækkeligt.

Klimarådet finder i analysen, at ca. halvdelen af de naturgasfyrede bygninger er i relativt dårlig energimæssig stand. Den gode nyhed er dog, at de sandsynligvis godt vil kunne forsynes med lavtemperaturfjernvarme, hvis man gør nogle enkle tiltag inden for energirenovering.

”Det er ofte relativt få og begrænsede tiltag, der er nødvendige, for at vi kan få en effektiv omstilling. Fjernvarmeselskaberne bør i samarbejde med ejerne af de ældre bygninger kunne sikre, at de kan udnytte lavtemperaturfjernvarme. Fx ved at fjernvarmeselskaberne får mulighed for at give målrettede tilskud til nye radiatorer eller efterisolering af de gamle huse,” siger Per Heiselberg, der er medlem af Klimarådet og professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Klimarådet sætter ikke tal på, hvor mange af de 400.000 gasopvarmede bygninger, der bør få fjernvarme, og hvor mange der bør få installeret varmepumper. Det afhænger af de konkrete, lokale forhold.

Mere fjernvarme bør ikke lede til mere brug af biomasse

Klimarådet peger i analysen på, at konvertering væk fra naturgas ikke bør føre til øget biomasseforbrug. Der bliver stadig etableret nye biomassekedler til fjernvarme i dag, selvom Klimarådets analyse viser, at det samfundsøkonomisk set, er det dyreste af de undersøgte muligheder. Derudover er biomasse en knap ressource, som skal bruges med omtanke.

”Skiftet væk fra naturgas bør ikke føre til øget biomasseforbrug. Regeringen bør indføre regulering, der sikrer, at afbrænding af biomasse til fjernvarme ikke stiger. Biomasse er en knap ressource, som Danmark i forvejen bruger rigtig meget af,” siger næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen.

Klimarådet vurderer, at der er brug for en politisk drøftelse af, hvor meget biomasse vi skal tillade, at der bruges i fremtiden. Det er Klimarådets vurdering, at der er mere brug for biomassen andre steder end i varmeforsyningen.