Håndtering af klimakrisen er vigtigere end nogensinde

Af Klimarådet, Brita Bye, Bente Halkier, Per Heiselberg, Marie Trydeman Knudsen, Niels Buus Kristensen, Marie Münster, Peter Møllgaard, Katherine Richardson og Bo Jellesmark Thorsen

Vi har sagt farvel til 2024 og er nu gået ind i et 2025 med nye udfordringer og muligheder i klimapolitikken. 
Samtidig står Europa som kontinent i en situation, hvor mange føler sig mindre sikre – fx som følge af krig i Ukraine og større uforudsigelighed i forholdet til USA. Den sikkerhedspolitiske situation kan nemt tage opmærksomheden fra klimaudfordringerne, som kan synes mere langsigtede.

Klimaudfordringen er imidlertid akut. Det har vi set med flere ekstreme vejrhændelser særligt i udlandet, men også herhjemme mærker flere konsekvenserne af klimaforandringerne.

Den globale opvarmning accelererer

Klimaudfordringerne bliver kun større, hvis ikke vi handler. Klimaforskningen vurderer nu, at alvorlige konsekvenser af klimaforandringer og de mulige overskridelser af såkaldte tipping points kan indtræffe ved lavere opvarmningsniveauer end tidligere vurderet.

Og selvom der er gjort fremskridt, er der stadig lang vej at gå, hvis verden skal indfri Parisaftalens mål og undgå de mest alvorlige konsekvenser af klimaforandringerne. Klimarelaterede katastrofer bliver stadigt mere hyppige og ekstreme, og de voksende tabs- og skadesrelaterede omkostninger understreger, hvor alvorlig situationen er allerede ved det nuværende opvarmningsniveau.

Det er naturligt, at sikkerhed fylder meget i både politik og den offentlige debat, men det betyder ikke, at klimaudfordringerne kan vente. Klimaforandringer er en trussel mod global stabilitet: ændringer i nedbørsmønstre, hyppigere ekstreme vejrhændelser og ødelæggelse af naturlige økosystemer risikerer at forværre fødevaresikkerhed og øge fattigdommen, især i udviklingslandene. Alvorlige klimaforandringer kan hurtigt øge ustabilitet og skabe uroligheder i flere regioner i verden, og dermed måske flere migrations- eller flygtningestrømme.

Det er klart, at vi ikke med vores klimaindsats i Danmark kan bremse klimaforandringerne. Vores bedste mulighed for at påvirke verdens udledninger er ved at gå forrest og være et foregangsland, som klimaloven siger, vi skal være. Når vi går forrest styrker vi vores muligheder for at flytte verden fremad, fx gennem forpligtende aftaler i fx EU.

Gode muligheder for at sætte et aftryk

Blandt de vigtige punkter på klimadagsordenen i 2025 er fastsættelsen af et reduktionsmål for 2035 og en revision af klimaloven.

Her har Danmark mulighed for at sætte kursen frem mod regeringens mere langsigtede klimamål i 2045 og 2050 med et ambitiøst mål, som kan sætte retningen mod at optage mere drivhusgas, end vi udleder.

På trods af de nuværende udfordringer kan dette år blive definerende for både dansk og europæisk klimapolitik. Her er nogle af de vigtigste punkter:

Fastlæggelse af klimamål for 2035 og revision af klimaloven

Regeringen skal fastlægge et ambitiøst reduktionsmål for 2035, som både skal støtte Danmarks langsigtede klimamål og sætte en retning for fremtidige beslutninger. Det er en unik mulighed for at vise vejen og inspirere andre lande gennem klimaindsatsen herhjemme.

I forbindelse med det nye klimamål, skal klimaloven revideres. Det giver yderligere mulighed for at styrke Danmarks rolle som foregangsland fx ved at indskrive et pejlemærke for vores globale forbrugsaftryk.

Udbygningen af vedvarende energi vil nødvendigvis møde bump på vejen indimellem

2024 bød på udfordringer for udbygningen af havvind, og vi skal derfor nu se på, i hvilket omfang rammevilkårene skal ændres for at sikre, at den videre udbygning sker tilstrækkeligt hurtigt. Her kan et fokus på at sikre tilstrækkelig efterspørgsel på strømmen også være vigtigt.

De seneste danske begivenheder omkring fx havvindsudbuddet har rejst en debat om nytten af sol og vind og fået nogle til at kalde på atomkraft produceret i Danmark. Internationalt set stormer sol og vind frem, fordi de er særdeles billige energiformer, og det er også værd at huske på, at netop de to energiformer har sikret Danmark et markant grønnere energisystem og endda med forholdsvis lave elpriser.

Der vil dog i udbygningen af vind og sol og omstillingen af vores energisystem utvivlsomt komme bump på vejen. Nogle bump vil være store, andre små. Det ændrer ikke ved, at retningen mod et dansk energisystem baseret på store andele vind og sol er rigtig. Men det er naturligvis vigtigt løbende at justere forventningerne til og rammerne for udbygningen i forhold til de gældende markedsvilkår. 

Der vil bestemt være udfordringer forbundet med et energisystem baseret primært på sol- og vindenergi, men de kan blandt andet løses med et mere fleksibelt forbrug, udbygning af det europæiske elnet, mere lagring af energi samt reservekapacitet, som kan anvendes i de ganske få situationer, hvor vi hverken selv kan producere tilstrækkeligt med grøn strøm fra vind og sol eller hente den udefra. Reservekapaciteten kan fx bestå af gasturbiner, der kan anvende fx biogas eller brint. Dette har vi lavet en dybdegående analyse af i rapporten Sikker elforsyning med sol og vind.

Klimarådet vurderer derfor fortsat, at atomkraft i Danmark ikke er nødvendigt og aktuelt heller ikke en økonomisk attraktiv løsning til at sikre elforsyningssikkerheden og omstille den danske elforsyning. Det er dog relevant løbende at følge udviklingen, især inden for små modulære reaktorer. Men som det ser ud nu, er en dansk udbygning af atomkraft hverken nødvendig eller ønskelig.

Vi kan i stedet videreudvikle vores styrkeposition inden for særligt vindenergien over for andre EU-lande og være et stærkt dansk bidrag til EU’s positionering i resten af verden.

EU-formandskab og COP 30 i Brasilien

Danmark overtager EU-formandskabet i anden halvdel af 2025. Dette er en oplagt mulighed for at sætte klima højt på dagsordenen – både i forhold til energieffektivisering, udrulning af vedvarende energi og ambitiøse klimamål på tværs af Europa.
Novembers klimatopmøde i Brasilien vil være et vigtigt sted for at fremme danske prioriteringer. Her vil Danmark kunne lægge vægt på klimaløsninger inden for fx landbruget, som er et helt centralt område for en global grøn omstilling.

Klimarådets rolle i 2025

Der er med andre ord gode muligheder for, at Danmark kan give et væsentligt bidrag til den globale klimakamp i 2025. Det er også vigtigt at huske på, at der er gode nyheder og sker gode udviklinger. Elbilsalget overgår hele tiden forventningerne, der bliver udviklet nye klimavenlige teknologier, og EU er fortsat ambitiøs i sin klimapolitik.

Klimarådet udgiver sin årlige statusrapport den 27. februar, hvor vi glæder os til at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke sin klimaindsats og bidrage i kampen mod klimaforandringerne. Vi ser frem til at bidrage med faglige argumenter og analyser, som kan understøtte de politiske beslutninger i 2025.

Indlægget har været bragt hos Klimamonitor og kan læses her.