Med teknologi kan landbruget nå klimamålsætning

Landbrugets udledninger udgør over 35 pct. af de samlede udledninger uden for kvotesektoren. Landbrugets udledninger kan inddeles i tre hovedkategorier: Metanudledningen fra drøvtyggernes fordøjelse, udledningen af metan- og lattergas fra husdyrgødningen og udledningen af lattergas fra kvælstofomsætningen på marken.

Hertil skal lægges udledningen fra landbrugets energiforbrug og udledningerne fra arealanvendelsen, der har sit eget klimaregnskab. Størstedelen af udledningerne fra landbruget stammer fra den danske husdyrproduktion.

I Klimarådets seneste rapport ser vi på, hvordan omstillingen af de forskellige sektorer uden for EUs CO2-kvotesystem kan tilrettelægges frem mod 2030. Disse sektorer omfatter populært sagt udledningerne fra biler, bønder og boliger. Når forhandlingerne er afsluttet, skal Danmark sandsynligvis nå et mål om at reducere drivhusgasudledningen med 39 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 2005.

Klimarådets analyse indeholder forskellige omstillingselementer, der kan bidrage til at nå den klimapolitiske målsætning i 2030. Et element er en omstilling af produktionen eller forbruget, der bidrager til at sænke drivhusgasudledningerne f.eks. ved overgang til mere klimavenlige teknologier. Omstillingselementerne forholder sig ikke nærmere til de politiske virkemidler, der skal i brug. Fokus er udelukkende på retningen og byggeklodserne i omstillingen og ikke på, hvordan omkostningen for omstillingen skal fordeles.

TEKNOLOGIER I FOKUS

Danmark har ligesom resten af EU en klimapolitisk målsætning om at reducere de samlede udledninger af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050 fra alle sektorer i økonomien. Målet frem mod 2030 skal derfor ses som et skridt på vej til opfyldelsen af den langsigtede målsætning.

Et vigtigt princip er derfor at se på teknologier og metoder, der reducerer udledningen både i dag og i fremtiden eller skubber den i den rigtige retning.

Der er overordnet set tre måder at reducere udledningerne fra landbruget på. Man kan producere noget andet, noget mindre eller investere i teknologier, der kan reducere udledningerne uden at ændre omfanget af produktionen.

Landbruget i 2050 vil med al sandsynlighed omfatte alle tre reduktionsveje. Hvor andre sektorer har forskellige scenarier for 2050, har landbruget ingen konkrete visioner for, hvordan landbruget skal se ud, når vi når dertil.

BIDRAG TIL KLIMAMÅLSÆTNINGEN

Klimarådets anbefalinger til at reducere udledningerne er at behandle husdyrgødningen fra husdyrproduktionen på en mere klimavenlig måde.

Der er i dag flere måder at behandle husdyrgødningen på, der kan nedsætte drivhusgasudledningen. Forsuring af gyllen, afgasning af gylle i biogasanlæg til energiformål eller gyllekøling er tre måder at reducere udledningerne fra husdyrgødningen på uden at lægge pres på produktionen. Forsuring er en af de teknologier, der i dag ser samfundsøkonomisk attraktive ud, hvor f.eks. biogas har en højere samfundsøkonomisk omkostning, men til gengæld har et stort 2050-perspektiv.

Forsuring af gyllen vil samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning fra ammoniakfordampningen. En stor del af de omstillingselementer, der kan reducere drivhusgasudledningerne fra landbruget, er oprindeligt miljøtiltag. Derfor er der også store sidegevinster ved flere af de klimatiltag, landbruget kan foretage. Samfundsøkonomisk er det oplagt at tænke disse elementer sammen, så man både får et bedre miljø i Danmark og en global klimagevinst for pengene.

(Debatindlæg bragt i LandbrugsAvisen d. 29. juni 2017)