Klimarådet: Teslaer og hybrider vinder mest på regeringens klimaplan

Af Peter Birch Sørensen
Formand for Klimarådet og professor i økonomi ved Københavns Universitet

I starten af oktober kom regeringens klima- og luftudspil, der skal nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgasser og partikler med mere.

Udspillet indeholdt blandt andet et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030 og et ønske om markant flere elbiler på vejene.

For at udbrede elbilerne vil regeringen inden for de næste par år give dem et økonomisk skub ved at udskyde deres indfasning i registreringsafgiften med et år, forlænge deres batterifradrag med et år og øge deres bundfradrag i registreringsafgiften i 2019 og 2020.

Det giver god mening at fremskynde omstillingen i transportsektoren. Det tager lang tid at udskifte en fossil bilpark med nuludslipsbiler, og det danske elbilsalg er langtfra på højde med vores nabolandes.

Stop stop-go-politikken
Derfor har Klimarådet i sin seneste analyse anbefalet at sætte gang i elbilsalget her og nu. Selvom hensigten er den samme som regeringens, er der forskel på tilgangen.

Klimarådets forslag til virkemidler bygger på to principper: 1) Flest mulige elbiler for statskronerne og dermed den størst mulige klimagevinst for pengene og 2) stabile rammer, der beskytter elbilmarkedet mod uforudsigelig stop-go-politik i bilbeskatningen.

Afgiftsfritagelse favoriserer dyre elbiler
Udformningen af støtten til elbiler har stor betydning for, hvilke elbiler der fremmes.

Figuren nedenfor viser, hvor meget regeringens foreslåede tiltag reducerer registreringsafgiften i forskellige år i forhold til de tidligere vedtagne regler, hvor elbilerne gradvis indfases i registreringsafgiften.

Effekten af regeringens forslag i forhold til det hidtil planlagte forløb for registreringsafgiften er vist nedenfor med tre forskellige typer lavemissionsbiler som eksempler: en lille elbil (Renault Zoe), en stor elbil (Tesla Model S) og en plug-in-hybridbil (Kia Niro).

Uhensigtsmæssig afgift på plug-in-hybrider
Af figur 1 fremgår det, at det især er den store elbil, som får reduceret registreringsafgiften, mens den lille elbil ikke får meget ud af tiltagene før i år 2022.

Dette skyldes, at de små elbiler på nuværende tidspunkt ikke betaler noget i registreringsafgift, fordi elbilerne får afgiftsnedslag for deres meget høje energieffektivitet og får et fradrag for batteriet, som dog står til at udløbe efter 2021.

På trods af at de er mindre klimavenlige end de små elbiler, får plug-in-hybriderne en relativt stor reduktion i afgiften i 2019 og 2020, hvilket er uhensigtsmæssigt set i lyset af, at plug-in-hybriderne allerede i dag får en ret stor tilskyndelse via en lav registreringsafgift.

Tilskudsmodel giver mest klima for pengene
Hvis man ønsker at gøre de små elbiler mere konkurrencedygtige i forhold til fossile biler, er det en bedre idé at give et tilskud. Klimarådet har anbefalet 50.000 kroner per bil, som udfases gradvist og er helt udfaset, når der er solgt 100.000 el- eller opladningshybridbiler.

Samtidig foreslår Klimarådet, at elbiler betaler fuld registreringsafgift fra 2019, at batterifradraget gøres permanent, og at minimumsafgiften afskaffes. Effekten af Klimarådets forslag er vist med de samme tre udvalgte bilmodeller i figuren nedenfor.

Figur 2 viser, hvordan Klimarådets anbefalede tilskudsmodel påvirker de små elbiler som for eksempel Renault Zoe, der i 2019 bliver 50.000 kroner billigere på grund af tilskuddet.

Afskaf den store registreringsafgiftsrabat
Den lille elbil bliver med tiden endnu billigere blandt andet på grund af fjernelse af minimumsafgiften og permanentgørelse af batterifradraget.

Den store elbil bliver dyrere i år 2019-2021 end med de nuværende regler, fordi den store registreringsafgiftsrabat afskaffes. For plug-in-hybrid-bilen er der i 2019 også en højere afgift. Permanentgørelsen af batterifradraget er grunden til, at den store elbil og plug-in-hybriden oplever en afgiftsbesparelse i 2022 og 2023.

Minimumsafgift bremser små elbiler
Klimarådets tiltag støtter altså især de små elbiler, og at støtten per elbil gøres mere ensartet.

I det nuværende afgiftssystem får de dyre elbiler et stort indirekte tilskud i form af, at der kun skal betales en del af registreringsafgiften, mens små elbiler får meget lidt eller ingenting ud af, at der kun skal betales en del af registreringsafgiften, da minimumsafgiften forhindrer, at de små elbiler får fuld bonus for deres høje energieffektivitet.

Samlet vil Klimarådets anbefalede tiltag give væsentligt flere elbiler for pengene, fordi staten ikke bruger en stor del af pengene på at støtte de dyreste elbiler.

Vigtigt med stabilt elbilmarkedet
Med den midlertidige afgiftsfritagelse, som regeringen lægger op til, er der usikkerhed om omkostningerne for statskassen og om, hvorvidt tiltaget giver det ønskede antal elbiler.

Derved kan der blive behov for hasteindgreb, hvis bilsalget går hurtigere eller langsommere end forventet, hvilket på ny vil skabe uro på markedet.

Samtidig vil regeringens tiltag kun give en kortsigtet stimulans til elbilmarkedet, da det er begrænset til to år, hvorefter afgifterne stiger igen, uanset om salget af elbiler til den tid kan klare sig uden støtte.

Giv bilforhandlerne og kunderne ro
En støttemodel med et fast tilskud – op til et på forhånd fastlagt antal solgte elbiler – giver betydeligt mere sikkerhed for statskassen.

Samtidig ved bilforhandlerne, hvor mange elbiler de kan forvente at sælge med tilskud, og de ved, at der er ro om elbilmarkedet i den tid, hvor tilskuddet løber.

Tilskuddet sikrer, at støtten til elbilerne ikke udhules, selvom den generelle registreringsafgift eventuelt måtte blive sænket. Tilskuddet udfases først, når elbilmarkedet har nået en vis størrelse og dermed er mere modent til at stå på egne ben.

Klimarådets støttemodel giver således større sikkerhed for både staten, bilbranchen og bilkøberne – et mål, alle bør kunne enes om.

Artiklen blev bragt af Altinget den 7. november 2018.