Nyhed

Klimarådet søger studentermedhjælper

Har du lyst til at bidrage til arbejdet med informationssikkerhed og persondatabeskyttelse (GDPR) i Klimarådet? Klimarådets sekretariat søger en dygtig og struktureret studentermedhjælper med interesse for klimapolitik og offentlig forvaltning gerne en jura- eller IT-studerende inden for fx data science.

Om stillingen

Vi søger en dygtig student med juridiske og administrative kompetencer, gode formidlingsevner, interesse for samfundsmæssige analyser på klimaområdet og som vil give en hånd med i både stort og småt. 

Arbejdet består primært af administrative opgaver i relation til informationssikkerhed og persondatabeskyttelse. Derudover kan arbejdsopgaverne også inkludere bidrag til de analyser, som sekretariatet udarbejder for Klimarådet, koordinering af mindre forløb, assistance i forbindelse med rådsmøder og konferencer samt øvrige opgaver særligt i relation til IT. 

Du skal have mod på at løse opgaver selvstændigt og være villig til at gå til hånde med både stort og småt. Vi tilbyder et fagligt spændende miljø med alsidige arbejdsopgaver og inddragelse i Klimarådets og sekretariatets løbende faglige drøftelser og kommunikative opgaver.

 

Om Klimarådet

Klimarådet bidrager med solide, faglige anbefalinger, der hviler på uafhængige analyser inden for alle aspekter af den grønne omstilling. For at nå målet om et drivhusgasneutralt samfund i 2050 er det nødvendigt at se på mulighederne for reduktion af drivhusgasser i hele samfundet i løbet af de næste 30 år. Rådet består af en formand og seks medlemmer, der betjenes af et sekretariat med syv medarbejdere og to studenter. 

Klimarådet kommer med anbefalinger til klimaindsatsen, så denne kan indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.  

 

Ansøgning

Send din ansøgning, CV samt bilag (pdf-format) via dette link, så vi har den senest mandag den 10. juni 2019. 

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte strategisk konsulent Christina Hoff via e-mail: christina.hoff@klimaraadet.dk, eller på tlf. 20 67 43 60. 

Klimarådet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen