Hævede ambitioner på klimaområdet

Klimarådet vurderer i sin årlige statusanalyse udviklingen i den grønne omstilling i forhold Danmarks nationale mål og internationale forpligtelser på klimaområdet. I løbet af dette år har Danmark fået et mål om reduktion af de samlede udledninger af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Dette er en ambitiøs målsætning, men Klimarådet har tidligere vurderet, at den er nødvendig, hvis dansk klimapolitik skal kunne siges at være i rimelig overensstemmelse med Parisaftalen.

”Det er fornuftigt, at Danmark melder en ambitiøs målsætning ud for 2030, hvis vi ønsker at påtage os vores del af ansvaret i den globale kamp mod klimaforandringerne. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan og hvornår vi foretager vores grønne omstilling, og videnskaben har gang på gang understreget behovet for en hurtig indsats. Ikke mindst understreger denne uges rapport fra FN’s miljøorganisation, UNEP, endnu engang behovet for hurtig handling i klimakampen,” udtaler Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

De 70 pct. bør nås med reelle reduktioner

Da det haster med at reducere verdens udledninger af drivhusgasser, er det af stor betydning, at det danske bidrag til reduktionerne ikke reelt udskydes til efter 2030. Et afgørende argument herfor er risikoen for, at kloden passerer ét eller flere tipping points, så klimaforandringerne løber løbsk. På den baggrund fraråder Klimarådet, at Danmark bruger kvoteannullering til at nå de 70 pct. Effekten af disse annulleringer vil først komme om 20-40 år, så derfor får man mere klima for pengene ved at prioritere løsninger, der reducerer vores udledninger med det samme.

Klimarådet betoner også, at de 70 pct. bør opfyldes med tiltag, der reelt reducerer udledningerne. Derfor skal vi være påpasselige med brugen af biomasse og sikre os, at den biomasse, vi brænder af på kraftvarmeværkerne og i de danske hjem er tilstrækkelig klimabæredygtig. Det kræver styrket regulering.

Danmark kommer i mål i 2020 på alle områder

Danmark er som medlem af EU forpligtet til at nå en række mål i 2020. Det gælder også mål for drivhusgasudledningerne uden for kvotesektoren og forbruget af vedvarende energi. Danmark når generelt målene i 2020, og det er positivt, at Danmark har påtaget sig sit klimaansvar i en europæisk sammenhæng.

Opfyldelsen af 2020-målet for vedvarende energi i transporten kunne være tilrettelagt mere hensigtsmæssigt. Klimarådet har tidligere analyseret, hvordan man bedst opfylder målet og her var den væsentligste anbefaling, at der ikke bliver brugt mere biodiesel end i dag, fordi biodiesel i mange tilfælde er værre for klimaet end fossil diesel. Denne anbefaling har regeringen i hovedtræk fulgt ved at foreslå, at forpligtelsen hovedsageligt opfyldes med bioethanol i stedet for biodiesel. Tilrettelæggelsen af målopfyldelsen sker dog først i år, og en mere fremsynet tilgang havde været i tide at satse på mere elektrificeret transport. Det understreger behovet for god planlægning og rettidig omhu frem mod forpligtelserne i 2030.

EU presser Danmark til at fokusere på energibesparelser

Danmark har af EU fået en ny bindende energispareforpligtelse fra 2021 til 2030. Forpligtelsen pålægger Danmark at findebesparelser i energiforbruget i det næste årti for næsten 270 PJ, men de nuværende ordninger tager os kun ca. en tredjedel af vejen. Der er derfor behov for allerede nu at lægge en strategi for at effektivisere det danske energiforbrug, men det bør ske som led i en omkostningseffektiv opfyldelse af målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 og med brug af samfundsøkonomisk fornuftige virkemidler.

”Forpligtelsen fra EU understreger, at vi ikke kommer uden om at fokusere på energibesparelser, når vi skal planlægge klimapolitikken i det kommende årti. Klimarådet har tidligere vist, at der findes et potentiale for energibesparelser med god samfundsøkonomi, og det bør der tages højde for i forhold til kommende klimatiltag,” udtaler Peter Møllgaard.

Den grønne omstilling skal accelereres

Nye videnskabelige studier viser, at klimaforandringerne indtræffer langt hurtigere end tidligere antaget og med langt alvorligere konsekvenser. Det haster derfor med konkret handling, der reducerer drivhusgasudledningerne. Derfor fremhæver Klimarådet en række tidligere anbefalinger, som med fordel kan igangsættes hurtigst muligt. Det drejer sig blandt andet om at give et betydeligt økonomisk skub til elbiler, at fremskynde udtagningen af kulstofrige landbrugsjorder, at reformere afgiftssystemet med fokus på CO2 og at indføre en passagerafgift på flyrejser.

Klimarådet vil derudover i starten af 2020 udgive en analyse med forslag til yderligere tiltag, der kan bringe os godt på vej mod 70 pct