Klimarådet søger en studentermedhjælper
Arbejdet spænder bredt og vil både bestå af bidrag til de beregninger og analyser, som sekretariatet udarbejder for Klimarådet, koordinering og assistance i forbindelse med blandt andet rådsmøder og konferencer samt faste administrative opgaver som en del af den daglige drift. Du vil som student få mulighed for at blive en del af arbejdet med Klimarådets analyser, ligesom du vil følge både Klimarådets og sekretariatets løbende faglige drøftelser.
Klimarådets analyser kombinerer klimavidenskab og samfundsøkonomi, så kompetencer inden for økonomiske principper vil være en fordel. Du skal have lyst til at arbejde i et fagligt spændende miljø, have mod på ansvar og være villig til at gå til hånde med både stort og småt.
Ansøgningsfristen er den 31. august 2021.