Klimarådets kommentarer til Klimastatus og -fremskrivning 2022

Energistyrelsens årlige klimafremskrivning viser, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål frem mod 2030. Fremskrivningen er derfor et vigtigt grundlag for de politiske beslutninger, og Klimarådet skal hvert år kommentere fremskrivningen. Kommenteringen kan læses i et nyt notat.

Klimarådet vurderer i notatet, at fremskrivningen opfylder sin funktion som et centralt planlægningsværktøj for dansk klimapolitik, men at fremskrivningen kan udvikles til bl.a. at skabe et bedre overblik over den samlede usikkerhed, der er forbundet med at beregne de fremtidige drivhusgasudledninger.

Højere udledninger end sidste år

Fremskrivningen viser, at udledningen i 2025 vil være højere, end man forventede i sidste års fremskrivning, også selvom der er vedtaget politik i det forløbne år, som skulle reducere udledningerne. Stigningen skyldes andre faktorer end politik – bl.a. øgede forventede udledninger fra cementproduktion. Klimarådets formand Peter Møllgaard finder det opsigtsvækkende. Han påpeger, at det tydeligt viser, at usikkerhed er et grundlæggende vilkår i klimapolitikken, og at der kan være brug for at sigte over klimamålene, hvis man vil være sikker på at ramme.

”Det er en politisk afvejning, om man vil gå efter en ekstra reduktion for at øge sikkerheden for at klimamålene nås. Alternativt risikerer man, at målene ikke opfyldes, fordi man satser på kun lige akkurat at opfylde målet. Når verden udvikler sig anderledes, end man troede, så kan det være, at man ikke når det, hvis man har sigtet efter kun lige præcis at nå det,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådet vurderer, at Energistyrelsen fortsat kan arbejde mere med en samlet belysning af usikkerheden i fremskrivningen, der vil give et bedre overblik.

Usikkerheder omkring landbrug og affaldsforbrænding

Mere specifikt vurderer Klimarådet, at reduktionerne kan opgøres mere retvisende bl.a. på områderne affaldsforbrænding og landbrug. Klimarådet har ikke kunnet sætte tal på, hvad det betyder for reduktionsbehovet.

Dele af Folketingets landbrugsaftale er indregnet i fremskrivningen, men en stor del af de medregnede virkemidler er baseret på frivillige tilskud, som gør det svært at vurdere, hvor store drivhusgasreduktioner de vil medføre, idet ordningerne har forskellig klimaeffekt, og det er uvist, hvor meget landmændene vil benytte de forskellige ordninger. Klimarådet opfordrer derfor til, at myndighederne analyserer de forskellige tilskudsordningers sandsynlige udbredelse ud fra driftsøkonomiske forhold. Det kan bidrage til at reducere usikkerheden omkring vurderingen af udledninger fra landbruget.

Peter Møllgaard nævner også den politiske aftale om konkurrenceudsættelse af anlæg, der forbrænder affald. Kapaciteten på forbrændingsanlæggene har stor betydning for, hvor meget affaldssektoren udleder. Anlæggene kan nemlig importere plastholdigt affald fra udlandet, der udleder CO2 ved afbrænding i Danmark. Det er derfor aftalt politisk, at kapaciteten skal nedbringes frem mod 2030. I en følsomhedsanalyse fra fremskrivningen øges udledningerne fra anlæggene dog med 0,6 mio. ton i 2030. Klimarådet finder følsomhedsanalysen mere retvisende, og ifølge Klimarådet er det for tidligt at regne med den forudsatte reduktion.

”Vi er langt fra overbeviste om, at konkurrenceudsættelsen vil føre til anlægslukninger. Og så risikerer man at mangle 0,6 mio. ton reduktioner i 2030, som så skal findes et andet sted,” siger Peter Møllgaard. Han siger videre, at det ville passe bedre til fremskrivningens såkaldte frozen policy-metode, hvis reduktionen ikke var medregnet. Frozen policy betyder kort fortalt, at man først tæller udledninger og reduktioner fra et klimapolitisk virkemiddel med, når det er vedtaget.

Klimarådet finder også i notatet eksempler, hvor det kan være svært at gennemskue Energistyrelsens vurdering af, om udviklingen i henhold til metoden skal fryses fast. Klimarådet opfordrer til, at Energistyrelsen opstiller klare kriterier for, hvordan styrelsen vil foretage vurderingen af, om en politik har klima som hovedformål og dermed skal fryses fast. Kriterierne skal gøre det nemmere at forklare vurderingen.

Find hele notatet i læs mere-menuen.

Fakta

Fremskrivningen finder, at der udestår et reduktionsbehov på 2,4-5,5 mio. ton CO2e i 2025 og 10,1 mio. ton i 2030. Sidste år var det 2,1-5,2 mio. ton i 2025 og 11,8 mio. ton i 2030.