Regeringens klimapartnerskaber

12 af de 13 partnerskaber afleverede den 16. marts deres anbefalinger til regeringen. Energi- og forsyningspartnerskabet har kigget på en samlet omstilling foruden egne reduktionsmuligheder, mens de øvrige partnerskaber har forholdt sig til deres sektorer. Klimapartnerskabet for luftfart har valgt at udskyde sin afrapportering på grund af coronakrisen.

Ugen før afleverede Klimarådet sit bud på vejen til 70 pct. reduktion: Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion. Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark.

Dette notat indeholder Klimarådets vurdering af klimapartnerskabernes afrapportering til regeringen. Klimarådet har sammenlignet partnerskabernes reduktionsindsatser med de omstillingselementer, der indgår i Klimarådets rapport, men det bør bemærkes, at det ikke har været muligt at foretage en helt stringent sammenligning på grund af metodeforskelle. Klimarådet har i gennemgangen af de mange tiltag og anbefalinger valgt at lægge vægt på anbefalingerne til regeringen og sammenholdt disse med Klimarådets egne anbefalinger. Notatet er tænkt som en hjælp til politikerne og Grønt Erhvervsforum, som Klimarådets formand også er en del af. Der tages generelt forbehold for, at Klimarådets vurdering alene bygger på de offentliggjorte anbefalinger og ikke på baggrundsanalyser og beregninger, der ligger bag rapporterne fra de enkelte partnerskaber.

Nærværende notat har ikke til formål at give et overblik over Klimarådets anbefalinger. For dette henvises i stedet til rapporten Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion, hvor der er lagt tre kriterier ned over valg af omkostningselementer og virkemidler, således at vejen mod 2030 skal være omkostningseffektiv, men den skal også pege i retning af det langsigtede mål om klimaneutralitet, ligesom den skal tage højde for og begrænse såkaldt kulstoflækage, hvor reduktioner i udledninger fra dansk territorium fører til større udledninger i andre lande.

Klimarådet har gennemlæst partnerskabernes anbefalinger med særligt to hovedspørgsmål for øje:

• Forslag til reduktionsindsatser – kommer vi i mål? Er der overlap mellem indsatserne?
• Er indsatserne og virkemidlerne omkostningseffektive og peger de frem mod 2050?

Der er desuden set på, om tiltagene har en effekt på de internationale udledninger. I vurderingen har Klimarådet lagt særlig vægt på, om der skønnes at være et overlap mellem reduktionspotentialerne i de enkelte sektorer, og om indsatserne sammen med indsatser i husholdningerne (individuel opvarmning og privat persontransport) sandsynliggør, at målet om 70 pct. reduktion i udledningerne af drivhusgasser kan nås i 2030. Desuden har Klimarådet foretaget en overordnet vurdering af omkostningseffektiviteten for de væsentligste indsatser og virkemidler, herunder den foreslåede finansiering, og den mest effektive anvendelse af begrænsede, bæredygtige bioressourcer. Dette notat opsummerer Klimarådets vurdering af partnerskabernes anbefalinger. En nærmere beskrivelse af de enkelte partnerskabers anbefalinger og Klimarådets vurdering af hver enkelt kan læses i Baggrundsnotat om regeringens klimapartnerskaber, som udgives sammen med dette vurderingsnotat.

Det understreges, at Klimarådets rapport og klimapartnerskabernes forslag har et 2030-sigte og er skrevet før nogen kendte til den nuværende økonomiske krise, som er opstået i kølvandet på coronakrisen. Det er derfor vigtigt at skelne mellem det korte og det mellemlange 2030-sigte. Fokus er i dette notat på opfyldelsen af 70-procentsmålet i 2030.

Forslag til reduktionsindsatser – kommer vi i mål? Er der overlap mellem indsatserne?

• Samlet summerer klimapartnerskabernes foreslåede reduktionsindsatser til mere end det samlede reduktionsbehov i 2030, og der er et stort sammenfald med Klimarådets omstillingselementer.
• Selvom der er en del overlap mellem forslagene fra de enkelte sektorer, vurderes det, at spektret af tiltag er stort nok til at kunne nå 70-procentsmålet, når man også tager indsatser fra borgerne med, hvilket især gælder persontransport og udskiftning af individuelle olie- og gasfyr.
• Spørgsmålet er derfor ikke om målet kan nås, men hvilken kombination af tiltag der vil sikre den mest omkostningseffektive opfyldelse af målet.
• Partnerskaberne præsenterer mange spændende, nye og ambitiøse forslag, fx på it-området, inden for genanvendelse og cirkulær økonomi, etablering af et klimavidencenter, CO2-krav til byggematerialer med videre.
• Nogle af partnerskaberne vurderer nogle omstillingselementers reduktionspotentiale noget anderledes end Klimarådets rapport gør. Det gælder fx CO2-binding i jorder og skove, varmepumper i industrien, større anvendelse af biobrændstoffer og CO2-fortrængningskrav i transportsektoren, samt kompostering og spildevand.
• En række tværgående forslag går igen i mange af partnerskabernes anbefalinger og er også blandt Klimarådets anbefalinger. Det gælder fx forslag om afskaffelse af afgiften på certificeret overskudsvarme, tilpasning af elvarmeafgiften, grønne offentlige indkøb, der afspejler varernes reelle klimaaftryk, udsortering og genanvendelse af plastaffald og ikke mindst en ambitiøs forsknings- og udviklingsindsats.
• Klimaindsatsen skal gå på to ben, et dansk ben og et internationalt ben. Det er derfor glædeligt, at der i partnerskabernes rapporter er et ganske betydeligt internationalt udsyn og en tænkning på tværs. Flere påpeger således, at deres indsatser kan have ganske betydelige reduktionseffekter uden for landets grænser.

Er indsatserne og virkemidlerne omkostningseffektive og peger de frem mod 2050?

• Klimarådets største bekymring går på, om partnerskabernes foreslåede omstillingselementer og virkemidler er omkostningseffektive.
• Den samlede regning er svær at opgøre på tværs af partnerskaberne, men Klimarådet er bekymret for, at den bliver unødigt høj. Hvis den samfundsøkonomiske regning skal holdes på under 1 pct. af BNP, som estimeret af Klimarådet, er det helt centralt, at omstillingen sker på den mest omkostningseffektive måde.
• Et af de mest omkostningseffektive virkemidler, en højere drivhusgasafgift, fravælges af klimapartnerskaberne med enkelte undtagelser. Fx foreslås tilskudsfinansiering af alle tiltag inden for fødevarer og landbrug.
• I den nuværende økonomiske krise, kan der på kort sigt være god mening i at give tilskud til grønne investeringer for at sætte gang i økonomien. Men på længere sigt bør disse udfases og erstattes eller kombineres med en generel afgift på drivhusgasudledninger på tværs af alle sektorer.
• Tilskud betyder i længden højere offentlige udgifter og dermed højere skatter på samfundsgavnlige aktiviteter som arbejde, opsparing og investering.  
• Partnerskaberne nævner lækage som et hovedargument mod en drivhusgasafgift. Klimarådet anerkender lækagerisikoen, og foreslår derfor et fradrag i afgiften for konkurrenceudsatte virksomheder. Det foreslås desuden, at en afgift bør suppleres med andre virkemidler, da det anerkendes, at markedet ikke kan klare alt.
• Partnerskabet for finanssektoren har dog flere forslag til finansieringsløsninger, som flugter godt med Klimarådets anbefalinger, fx omlægning af afgifter og ESCO-løsninger, men der er også en række nye forslag om risikodelingsmodeller mellem banker og halvoffentlige fonde såsom Eksportkreditfonden og Vækstfonden, som det kan være interessant at se nærmere på.
• Partnerskaberne har mere fokus på Power-to-X-teknologier inklusiv CO2-fangst og brug (CCU) end Klimarådet, som p.t. vurderer, at den samlede omstilling frem til 2030 bliver for dyr, hvis der fokuseres for meget på CCU frem for CO2-fangst og lagring (CCS). Dog anerkender Klimarådet behovet for at satse på udvikling af elektrolyse med henblik på fremstilling af fx brint og ammoniak til den tunge transport. Disse forhold kan afklares via Klimarådets forslag om at udarbejde en national CCS-strategi.
• Klimarådet er kritisk over for det store fokus på biobrændstoffer, da de enten ikke er klimabæredygtige, eller hvis de er, vil være relativt dyre at fremstille og lægge beslag på sparsomme bioressourcer, der kunne være anvendt mere effektivt andetsteds.
• Genanvendelse af 90 pct. af affaldet er en meget ambitiøs målsætning, som griber ind i alle sektorer i økonomien, og vil kræve en omfattende omorganisering af sektoren og en helt ny måde at producere og designe produkter på. Generelt er genanvendelse godt, men i forhold til et dansk 70-procentsmål er udsortering og reel genanvendelse af plast det allervigtigste.