Nedtrapning af afgift på el

De klimarelaterede afgifter skal leve op til de generelle krav til et effektivt og retfærdigt skattesystem. Der bør alene lægges særskilte afgifter på erhvervenes og husholdningernes energiforbrug i det omfang, forbruget medfører negative eksternaliteter såsom udledninger af CO2, SO2 og NOX. Afgifterne bør svare til det bedst mulige skøn over de skadeomkostninger, som eksternaliteterne påfører samfundet. Dermed vil de privatøkonomiske priser afspejle de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, som energiforbrug medfører. Det vil sige, at i takt med at elproduktionen bliver mindre fossil, da mindskes skadeomkostningerne ved at bruge el, og dermed bør energiafgiften ligeledes reduceres.

Men hvis formålet med energiafgiften er at spare på energien, bør der stadig være en vis energiafgift, selvom energien er baseret på vedvarende energikilder. Et energisparemål tilsiger isoleret set en ensartet afgift pr. energienhed på alle energiformer lagt oven i de øvrige afgiftskomponenter. Med en ensartet afgift på al energi vil virksomhedernes og husholdningernes bestræbelser på at minimere deres energiudgifter medføre, at energispareindsatsen bliver koncentreret der, hvor der kan opnås den største reduktion af energiforbruget pr. krone investeret i energibesparelser og energieffektivisering. Når de samlede omkostninger til en given reduktion i energiforbruget minimeres, opnås omkostningseffektivitet i energispareindsatsen. Et energisparemål kan opfyldes ved at tilføje en energisparekomponent til afgifterne på energiprodukter. Komponenten skal fastsættes på et sådant niveau, at den samlede afgiftsbelastning kan forventes at udløse den ønskede reduktion af energiforbruget inden for den fastsatte tidshorisont.

I takt med at elproduktionen bliver mindre fossil, har energiafgifterne en mindre og mindre klimaeffekt, idet den energi, der spares på, i højere grad bliver baseret på vedvarende energi. Der kan dog være en indirekte klimaeffekt så længe vedvarende energi er en begrænset ressource, idet den sparede mængde grøn energi kan fortrænge fossil energi andre steder i systemet, herunder i udlandet.

Se forklaring i begrundelsen.  

Offentlige finanser

En nedtrapning af elafgiften vil medføre et mindre provenu til statskassen. Der kan være en politisk målsætning om, at energiafgifterne eller transportafgifterne samlet skal indbringe et bestemt provenu. I så fald har det konsekvenser for den optimale udformning af den enkelte afgift. Buketten af afgifter skal da sammensættes sådan, at den dels modvirker de forskellige negative eksternaliteter på energi- og transportområdet og dels sikrer, at det ønskede totale afgiftsprovenu opkræves med mindst mulig forvridning. Den enkelte afgift skal derfor indeholde en miljøkomponent, der afspejler eksternaliteterne ved brug af den afgiftsbelagte vare, og en provenukomponent, der afspejler statens behov for afgiftsindtægter. Den samlede afgift skal være et vejet gennemsnit af de to komponenter, hvor provenukomponenten skal veje tungere, jo mere vægt der lægges på at fremskaffe provenu.

Social balance og sammenhængskraft

Klimarådet har ikke i denne analyse lavet en vurdering af fordelingseffekten af at sænke elafgiften, men fremhæver, at hvis en afgift – eller en afgiftsændring – har uønskede konsekvenser for indkomstfordelingen, kan man korrigere for dette gennem justeringer i indkomstskatten eller overførselssystemet. Et eksempel er “den grønne check”, der er et nedslag i skatten for lavindkomstgrupper, der blev indført som kompensation for øgede grønne afgifter i 2009. Men er der politiske bindinger på disse justeringsmuligheder, skal indretningen af afgiftssystemet ikke blot tage hensyn til eksternaliteter og provenukrav, men også til afgifternes virkning på indkomstfordelingen.