Nedtrapning af afgift på el

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Den grønne skattereform indebærer en højere og bredere CO2-afgift, der nu også omfatter fossil elproduktion. Det mindsker behovet for en CO2-komponent i elafgiften. Danmark importerer dog stadig el fra udlandet, som både kan være grøn eller fossil, hvilket kan begrunde fastholdelse af en vis CO2-komponent i elafgiften. En vis afgift på el kan desuden fastholdes, hvis formålet med afgiften er at spare på energi, lige meget om den er grøn eller sort.

Elafgiften er blevet lempet af flere omgange siden analysens udgivelse, herunder i Energiaftalen fra 2018 og med aftalen om Grøn skattereform for industri mv. Afgiften på el til opvarmning er sænket, således at der i boliger med el som primær varmekilde betales en afgift svarende til EU’s minimumssats af alt elforbrug, der ligger over 4.000 kWh årligt. Afgiften til anden elektricitet sænkes gradvist til 56,1 øre/kWh i 2030. Der er dermed stadig en betydelig afgift på el, som kan være relevant at nedtrappe i takt med, at elproduktionen i Danmark og særligt vores nabolande bliver mindre fossil. 

I august 2025 foreslog regeringen i finanslovsforslaget at sænke elafgiften til EU’s minimumssats i 2026 og 2027. Forslaget er dog ikke vedtaget endnu, ligesom at forslaget kun går på en midlertidig nedsættelse. Derfor er anbefalingen stadig gældende.

Status = gældende.

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Den grønne skattereform indebærer en højere og bredere CO2-afgift, der nu også omfatter fossil elproduktion. Det mindsker behovet for en CO2-komponent i elafgiften. Danmark importerer dog stadig el fra udlandet, som både kan være grøn eller fossil, hvilket kan begrunde fastholdelse af en vis CO2-komponent i elafgiften. 

Derudover er elafgiften blevet lempet af flere omgange siden analysens udgivelse, herunder i Energiaftalen fra 2018 og med aftalen om Grøn skattereform for industri mv. Afgiften på el til opvarmning er sænket til EU’s minimumssats. Afgiften til anden elektricitet sænkes gradvist til 56,1 øre/kWh i 2030. Der er dog stadig en betydelig afgift på el, som kan være relevant at nedtrappe i takt med, at elproduktionen i Danmark og særligt vores nabolande bliver mindre fossil. Derfor er anbefalingen stadig gældende.

Status = gældende.

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Den grønne skattereform indebærer en højere og bredere CO2-afgift, der nu også omfatter fossil elproduktion. Det mindsker behovet for en CO2-komponent i elafgiften. Danmark importerer dog stadig el fra udlandet, som både kan være grøn eller fossil, hvilket kan begrunde fastholdelse af en vis CO2-komponent i elafgiften.

Derudover er elafgiften blevet lempet af flere omgange siden analysens udgivelse, herunder i Energiaftalen fra 2018 og med aftalen om Grøn skattereform for industri mv. Afgiften på el til opvarmning er sat ned til EU’s minimumssats. Afgiften til anden elektricitet sænkes gradvist til 56,1 øre/kWh i 2030. Der er dog stadig en betydelig afgift på el, som kan være relevant at nedtrappe i takt med, at elproduktionen i Danmark og særligt vores nabolande bliver mindre fossil. Derfor er anbefalingen stadig gældende: status = gældende.

Fremtidige skærpede energisparemål kan dog også begrunde fastholdelse af en vis energiafgift. Med nuværende politik forventes Danmark ifølge Klimarådets statusrapport fra 2022 at opfylde sit EU-energisparemål i 2030. Men i Fit-for-55

Den 24. juni 2022 blev aftalen Grøn skattereform for industri mv. vedtaget af et flertal i Folketinget. Den grønne skattereform indebærer en højere og bredere CO2-afgift, der nu også omfatter fossil elproduktion. Det mindsker behovet for en CO2-komponent i elafgiften. Danmark importerer dog stadig el fra udlandet, som både kan være grøn eller fossil, hvilket kan begrunde fastholdelse af en vis CO2-komponent i elafgiften.

Derudover er elafgiften blevet lempet af flere omgange siden analysens udgivelse, herunder i Energiaftalen fra 2018. Afgiften på el til opvarmning er sat ned til EU’s minimumssats. Afgiften til anden elektricitet, som svar på de høje energipriser pga. krigen i Ukraine, er midlertidigt blevet sat ned til EU’s minimumssats fra 1. januar til 30. juni 2023. Herefter stiger den igen til 69,7 øre/kWh 1. juli 2023 (kilde: Skatteministeriet). Afgiften til anden elektricitet falder herefter til 56,1 øre/kWh i 2030. Der er dog stadig en betydelig afgift på el, som kan være relevant at nedtrappe i takt med, at elproduktionen i Danmark og særligt vores nabolande bliver mindre fossil. Derfor er anbefalingen stadig gældende: status = gældende.

Fremtidige skærpede energisparemål kan dog også begrunde fastholdelse af en vis energiafgift. Med nuværende politik forventes Danmark ifølge Klimarådets statusrapport fra 2022 at opfylde sit EU-energisparemål i 2030. Men i Fit-for-55 er det foreslået at ændre energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet i EU, hvilket vil betyde skærpede energibesparelsesmålsætninger for medlemslandene. Dermed kan det være relevant at bevare en vis afgift på el for på den måde at give incitament til at spare på energien.