Regulering af biomasse til energiformål

Der er behov for et tydeligt signal om mindre biomasse i varmeforsyningen. Det er der flere forskellige grunde til:

• For det første er biomassebaseret decentral fjernvarme samfundsøkonomisk set en dyrere opvarmningsform end elbaseret varmeforsyning som erstatning for de cirka 400.000 danske naturgasfyr. Det skyldes blandt andet, at opvarmning med biomasse er langt mindre energieffektiv end andre opvarmningsformer. Det betyder, at biomassebaseret fjernvarme bruger mere energi sammenlignet med elbaserede varmeløsninger.
• For det andet er biomasse en begrænset ressource, og globalt set forventes der en øget efterspørgsel. Et stigende biomasseforbrug i Danmark er problematisk, fordi det danske forbrug af bioenergi i forvejen er meget højt, og fordi der er grænser for, hvor meget den globale produktion af biomasse bæredygtigt kan øges. Danmark har i dag den højeste import af biomasse til energiformål i EU pr. indbygger. Hvis vi bygger nye fjernvarmesystemer, som i høj grad er baseret på biomasse, vil vi øge forbruget af den knappe biomasseressource alt andet lige.
• For det tredje vil et øget biomasseforbrug medføre en tidsmæssig forskydning i udledningen af CO2, idet afbrænding af biomasse fremskynder CO2-udledningen til atmosfæren i forhold til, hvis CO2’en alternativt ville være udledt ved naturlig forrådnelse eller optaget i nye planter, der var plantet i stedet. Det kan bidrage til global opvarmning, også selv om biomassen opfylder bæredygtighedskrav.

Derfor er der brug for en politisk drøftelse af, hvor meget biomasse vi skal tillade, at der bruges i fremtiden, og derved også hvordan biomassen skal prioriteres. Baseret på denne analyse er det ikke hensigtsmæssigt, at biomassen prioriteres til varmeforsyningen.

Fremtidens elforsyning bør ligeledes sikres uden et højt forbrug af biomasse. Da der kan være brug for at etablere mere regulerbar elproduktionskapacitet, som kan anvendes i sjældne, men vigtige situationer, er det relevant at overveje, om den eksisterende kapacitet, som står til at lukke, kan og bør anvendes i disse situationer. En eventuel bevaring af termisk elproduktionskapacitet bør kun have til formål at sikre elforsyningssikkerheden i særligt pressede situationer, og skal ikke forsinke en nedtrapning af biomasseforbruget.

Afbrænding af biomasse bogføres som CO2-neutral i Danmarks klimaregnskab. Alligevel er en stigning i biomasseforbruget problematisk, fordi det ikke nødvendigvis er klimaneutralt at afbrænde biomasse. Klimarådets biomasserapport fra 2018 peger på, at afbrænding af især træ ofte forøger atmosfærens indhold af CO2 i en periode. Det skyldes den tidsforskydning, der er fra CO2-udledningen ved afbrænding af træet, indtil CO2’en alternativt ville være udledt ved naturlig forrådnelse eller ved optaget i nye træer, der var plantet i stedet. Dette er senere blevet bekræftet af andre danske studier (kilder: KU og Concito). Biomasseafbrændingens klimapåvirkning er særlig problematisk for import af biomasse fra lande, som ikke følger bindende og stramme regnskabsregler for deres LULUCF-sektor, det vil sige sektoren for arealanvendelse og skov. Eksempelvis er der risiko for, at ryddet skov i disse lande ikke genplantes.

Miljø og luftforurening

Afbrænding af biomasse er mere skadelig for miljøet end energiforsyningen i de elbaserede varmeforsyningsscenarier. Afbrænding af biomasse medfører nemlig flere udledninger af NOx og partikler end de elbaserede varmeløsninger.

Foregangsland

Danmark kan være et foregangsland ved at vise, hvordan naturgas omkostningseffektivt og hurtigt kan udfases. Flere lande i EU har både en høj gasandel i deres bygningsopvarmning og en gammel og ineffektiv boligmasse. Danmark kan vise, hvordan man håndterer gasudfasning fra en ineffektiv bygningsmasse på en måde, der har et langt sigte, passer ind i den overordnede klima- og energiomstilling, samt giver mening for forbrugerne. Flere lande er også interesserede i en udbygning af fjernvarmen, og Danmark kan potentielt set levere gode eksempler på, hvordan man erstatter gas med lavtemperaturfjernvarme og udnytter overskudsvarme. Det vil omvendt ikke være i overensstemmelse med foregangslandsprincippet, hvis fjernvarmeudvidelser baseres på et øget forbrug af biomasse.

Omkostningseffektivitet

Klimarådets analyse viser, hvilke alternativer til gas der er mest effektive for samfundet. For det første, at lavtemperaturfjernvarme er en effektiv, langsigtet løsning, hvis der er adgang til gode varmekilder som overskudsvarme. For det andet, at et øget biomasseforbrug i fjernvarmen ikke vil være omkostningseffektivt. Og for det tredje, at en høj tilslutningsprocent er afgørende for den samfundsøkonomiske effektivitet af fjernvarmeforsyning, og at individuelle varmepumper er billigst, hvis der ikke kan opnås høj tilslutning.

Langsigtet omstilling

Øget brug af biomasse til energiformål stemmer ikke overens med den langsigtede grønne omstilling. Biomasse er en knap ressource og brug af kulstof til andre formål som eksempelvis grønne flybrændstoffer vil skærpe konkurrencen om biomasse og tilgængeligt kulstof. Klimarådet har tidligere vurderet, at mangel på biomasse tegner til at blive en stor udfordring for at nå det langsigtede nettonulmål.