Danmarks klimamål i 2050

Scenarierne i analysen viser, hvordan kombinationer af ændret adfærd og produktionsmønstre på den ene side og nye teknologier på den anden side kan få os i mål. Der er tale om en systemisk analyse, der har særligt øje for Danmarks udnyttelse af vores arealer og øvrige fysiske ressourcer, men som også inddrager udvekslingen af ressourcer med omverdenen. Analysen sætter fokus på en dilemmafyldt fremtid og fremhæver fordele og ulemper ved forskellige veje.

Der er stor usikkerhed om, hvad der bliver muligt frem mod 2050. Vi ved endnu ikke, hvilke nye teknologier der bliver tilgængelige og til hvilken pris. Og det er langt fra givet, at klimavenlig adfærd og livsstil af sig selv vil vinde indpas hos danskerne. Men på trods af de uklare fremtidsudsigter, er det vigtigt at begynde at lægge de spor, der skal få os i mål om cirka 25 år.

Analysens hovedkonklusioner

• Danmark kan nå langt med brug af kendte tiltag. Vi kan nå omkring 90 pct. reduktion med allerede kendte omstillingselementer, fx skovrejsning og elektrificering. Tiltagene vil være omfattende og kræve en vedholdende og langsigtet politisk indsats, der skal igangsættes allerede nu. Og for at nå helt til 100 eller 110 pct. skal der nye omstillingselementer til, som kræver ny teknologi og markante ændringer i samfundet.
• Der er flere mulige veje til 100 og 110 pct. reduktion. Analysen undersøger, hvordan mål på 100 og 110 pct. reduktion i 2050 kan nås ved at følge to væsensforskellige veje for omstillingen. De to veje, Ny Hverdag og Ny Teknologi, udstikker hver sin retning og har forskellige fordele og ulemper målt på rele-vante samfundshensyn. En realistisk fremtid vil formentlig ligge et sted imellem de to scenarier.
• Både strukturændringer og ny teknologi skal i spil. De to veje balancerer på forskellig vis strukturelle ændringer i samfundet og en satsning på nye teknologier. Nogle af de mest effektfulde strukturæn-dringer er ændret arealanvendelse fra landbrug til skov, græs og natur, mindre husdyrbestand som føl-ge af blandt andet ændrede kostvaner samt færre og kortere flyrejser. Blandt de vigtigste teknologier i analysen er pyrolyse og lagring af kulstof i biokul, ammoniak som grønt brændstof i skibsfarten, metan-reducerende fodertilsætning til køer, bioraffinering af græs til protein og ikke mindst fangst af CO2 fra både skorstene og direkte fra luften.
• Landbrugets udledninger er svære at eliminere. Der vil i alle undersøgte scenarier fortsat være ud-ledninger tilbage i 2050, og landbruget vil stå for 80-90 pct. heraf. Skal de samlede nettoudledninger helt i nul, er der brug for væsentlige negative udledninger for at opveje især landbrugets klimabelast-ning. 
• Negative udledninger bliver centrale. Negative udledninger er tillige nødvendige for at kunne gå fra 100 til 110 pct. reduktion. Negative udledninger kan komme fra blandt andet skovrejsning, lagring af biokul samt fangst og lagring af CO2 fra afbrænding af biomasse eller direkte fra luften. Det er løsnin-ger, der enten kræver meget areal, eller som i dag er meget dyre og endnu uprøvede i stor skala.
• Der er synergi mellem klima-, miljø- og naturhensyn. Der vil kunne opnås en stor klimagevinst ved at beskytte 30 pct. af Danmarks landareal til natur og biodiversitet, som EU har som ambition for unionen som helhed. Fx kan urørt skov optage og lagre store mængder kulstof på de udtagne arealer uden sto-re investeringer i teknologi og infrastruktur, og vådlægning af lavbundsjorder kan stoppe udledninger og give plads til mere natur. Derudover kan øget beskyttelse af arealer og skovrejsning bidrage til et bedre vandmiljø og renere drikkevand. 
• Danmark har et stort potentiale for biogen produktion. Danmark har gode forudsætninger for at pro-ducere biogene produkter til fødevarer, foder, energi, materialer og negative udledninger. Derfor kan mål på både 100 og 110 pct. nås, samtidig med at Danmark (1) stopper med at importere biomasse til energiformål, (2) selv producerer grønne brændstoffer til at dække behovet hos den internationale skibs- og luftfart, der tanker i Danmark, og (3) reserverer 30 pct. af arealet til beskyttet natur. 
• Klimaindsatsen kan forenes med et overskud af fødevarer og foder. I dag er Danmark samlet set eksportør af fødevarer og foder opgjort i energiindhold, men importør opgjort i protein. I opfyldelsen af 2050-målet, som den er skitseret i pkt. 7, er der produktionsoverskud af fødevarer og foder i forhold til det nationale forbrug opgjort i både energi og protein. Dette overskud er mere vegetabilsk og mindre animalsk end i dag. Overskuddet kan potentielt eksporteres og dermed fortrænge produktion og klima-belastning i udlandet.
• Danmark har potentiale for at producere store mængder el og brint. I dag er Danmark samlet set importør af energi. Men i 2050 viser analysens scenarier, at der er potentiale for et betydeligt dansk produktionsoverskud af energi, hvis Danmarks planer om at udnytte Nordsøens vindressourcer bliver en realitet. Dette energioverskud kan potentielt eksporteres til udlandet som el, brint eller andre brænd-stoffer og dermed bidrage til Danmarks globale klimaindsats.
• Øget konkurrence om biogent kulstof. Naturens fotosyntese frembringer biogent kulstof, der er føde- og livsgrundlag for alle levende organismer, men som også skal bruges til materialer, energi og kul-stoflagring til brug for negative udledninger. I en fremtid uden brug af fossilt kulstof bliver det helt afgø-rende at blive mere arealeffektive, udvikle tekniske løsninger og finde veje til at øge produktionen af biogent kulstof uden at gå på kompromis med miljø- og naturhensyn. Samtidig skal vi prioritere anven-delsen af kulstoffet og sikre, at det genanvendes mest muligt. Opfyldelsen af et ambitiøst mål i 2050 er derfor underlagt de rammer, som vores produktion og forbrug af biogent kulstof udspænder.
• DAC kan måske ændre billedet. Fangst af CO2 fra luften (direct air capture – DAC) har i teorien et stort potentiale til at afhjælpe knapheden på biogent kulstof og bidrage til negative udledninger. DAC er dog stadig en umoden teknologi, som kan vise sig dyr og meget svær at skalere til de påkrævede dimensi-oner. Derfor er det risikofyldt at satse på DAC alene.

Analysens anbefalinger

• Skærpet territorialt klimamål. Regeringen ønsker at skærpe klimalovens 2050-mål fra 100 til 110 pct. Klimarådet bakker op om retningen i denne ambition og anbefaler derfor at skærpe målet i klimaloven, så vi i 2050 skal have nettonegative udledninger fra dansk territorium. Verdens kurs mod mere end 2 graders opvarmning, Danmarks forpligtelser under Parisaftalen og klimalovens formuleringer om Danmarks rolle og ansvar tilsiger, at de langsigtede klimaambitioner øges. 
• Klarhed om mål. Det vil skabe større klarhed om de langsigtede ambitioner og elementer i klimapoli-tikken, hvis regeringens klimamål for 2050 harmonerer med klimalovens mål. Regeringen bør derfor tage initiativ til at revidere klimaloven, så den nuværende uklarhed om 2050-målet elimineres.
• Mål for international transport. Danmark bør tage ansvar for sin del af den internationale skibs- og luftfart på lige fod med indenrigstrafikken, som allerede er dækket af Danmarks forpligtelser og natio-nale mål. Helt konkret bør der i klimaloven sættes et 2050-mål om nuludledninger fra det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark. Alternativt kan disse udledninger indgå i Dan-marks territoriale mål.  
• Biogent kulstof. Danmarks opfyldelse af klimamål bør ske på en måde, der tager hensyn til, at biogent kulstof er en knap global ressource. Hvis Danmark baserer sin målopfyldelse på øget import eller re-duceret eksport af biogent kulstof, risikeres det, at udledningerne i stedet stiger i udlandet, og dermed undermineres hensigten med et ambitiøst dansk mål. Derfor bør opfyldelsen af det territoriale mål i 2050 tage følgende hensyn:

1. Fødevarer og foder. Danmark bør sørge for at have tilstrækkelig indenlandsk produktionsoverskud af fødevarer og foder, målt i både energi- og proteinindhold, så der er mulighed for at eksportere til resten af verden. Det kan opnås ved at omstille dansk landbrugsproduktion til at være mindre ani-malsk og mere plantebaseret, hvorved der samtidig vil blive frigjort areal til andre formål.
2. Bioenergi. Danmark bør i 2050 ikke basere sit energisystem på import af biomasse og biobrænd-stoffer opgjort på nettobasis. Ligeledes bør opfyldelsen af danske klimamål ikke baseres på kul-stoflagring af importeret biogent kulstof.
3. Arealer til natur. Danmark bør snarest reservere tilstrækkelige arealer til natur og biodiversitet. Biodiversiteten kan i modsat fald komme yderligere under pres, når arealer dedikeret til land- og skovbrug skal levere øgede mængder biogent kulstof.

Find hele analysen samt baggrundsnotater og en kort version af analysen i menuen med downloads.