Klima i tal

Klimaforandringer er et globalt problem, og året 2024 blev første gang, at den globale temperaturstigning i et enkelt år oversteg 1,5 grader. De markante temperaturstigninger er kommet bag på mange. Meget tyder på, at klimasystemet reagerer på måder, som klimaforskningen endnu ikke kan forklare fuldt ud. Verden har nu kurs mod en temperaturstigning på cirka 3 grader over det førindustrielle niveau.

Hvis ikke den globale klimaindsats styrkes frem mod 2030, vil det blive umuligt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader uden overshoot, og 2-graders målet vil blive overordentlig svært at nå.

Det betyder, at de valg og handlinger, verden foretager de næste fem år, bliver afgørende for, om Parisaftalens temperaturmål kan indfris.

Figuren viser den årlige stigning i den globale gennemsnitstemperatur sammenholdt med førindustrielt niveau.

Figurerne viser, hvordan drivhusgasudledningerne i Danmark er fordelt på de forskellige sektorer. Det seneste år, hvor der er lavet en opgørelse af de danske udledninger, er 2022. De forventede fremtidige udledninger med nuværende politik er vist i 2030 ud fra Energistyrelsens seneste fremskrivning.

EU er en væsentlig aktør på den globale klimascene, og EU’s klimapolitik har stor betydning for den danske klimapolitik. Europa-Kommissionen forventes i 2025 at fremsætte et lovforslag til et EU-mål på 90 pct. i 2040.

Det nye 2040-mål forventes at føre til skærpet klimalovgivning i EU.

Markedet for handel med kulstof vil spille en hovedrolle i den regulering, som skal understøtte målopfyldelsen. Kommissionen har særligt tre elementer af markedet på tegnebrættet: en videreudvikling af kvotesystemet, et marked for negative udledninger, og muligheden for et kvotesystem for landbruget.

Frem mod 2030 skal Danmark opfylde en række klimamål og forpligtelser. Ifølge klimaloven skal Klimarådet årligt vurdere status på disse mål og forpligtelser.

Danmark vil med høj sandsynlighed opfylde 2025-målets nedre grænse på 50 pct. Og som det ser ud nu, vurderer Klimarådet, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås. Der er dog stor usikkerhed om udledningerne i 2030, og der udestår fortsat en betydelig implementeringsindsats for at nå i mål.

Figuren viser, hvordan regeringens plan med det seneste års vedtagne politik netop når 70-procentsmålet i 2030. Derudover viser den, at regeringen det seneste år har fremlagt strategier, analyser og tekniske potentialer, som kan reducere udledningerne yderligere, hvis de leder til politiske aftaler på et senere tidspunkt.

I Statusrapport 2025 gør Klimarådet status for dansk klimapolitik og giver anbefalinger til den fremtidige klimaindsats. Rapporten beskriver desuden den klimapolitiske kontekst i EU og på globalt plan.

Reduktionerne frem mod 2030 skal ske bredt på tværs af sektorer i Danmark. Det viser figuren.

Figuren viser udviklingen i udledningerne ifølge den seneste klimafremskrivning, suppleret med de politiske aftaler, der er vedtaget efterfølgende, det vil sige tiltag på niveau A i den forrige figur. Energi- og forsyningssektoren står over for de største reduktioner, men også industrien, transporten og landbruget skal reducere udledningerne betragteligt.

Som det ser ud nu, vurderer Klimarådet, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås. Der er dog stor usikkerhed om udledningerne i 2030, og der udestår fortsat en betydelig implementeringsindsats for at nå i mål.

Figuren viser Klimarådets vurdering af usikkerhed og tendens til over- eller undervurdering på delsektorniveau.

Boblernes størrelse angiver niveauet for udledningerne i 2030 ifølge den seneste klimafremskrivning fra april 2024, suppleret med effekten af politiske aftaler, som er vedtaget efterfølgende.

Boblernes placering inden for hvert felt i figuren har ingen betydning. Det vil sige, at udledningerne fra øvrig transport fx ikke er vurderet til at være mere usikker end udledningerne fra affaldsforbrænding, selvom den er længere mod højre i figuren.

Der er i Danmark såvel som i EU fortsat langt igen til et 100 pct. fossilfrit energiforbrug. I 2023 var andelen af vedvarende energi inklusive brug af biomasse og andre biogene ressourcer i Danmark 43 pct. ud af det samlede energiforbrug, mens det var 21 pct. i gennemsnit i EU.

Danmarks forbrug af fossile brændstoffer forventes gradvist at blive udfaset frem mod 2035. Det fremgår af figuren, hvor Danmarks primære energiforbrug er fremskrevet til 2035 og fordelt ud på energikilder. I 2035 forventes det primære energiforbrug således at bestå af 64 pct. vedvarende energi, hvoraf 48 pct.-point er sol og vind mm., og 17 pct.-point består af biogene ressourcer. Olie vil i 2035 fortsat udgøre en tredjedel af energiforbruget (bl.a. grundet brug af benzin- og dieselolie), mens naturgas og kul stort set er udfaset.

I EU udgjorde vedvarende kilder som sol, vind og vandkraft omkring 10 pct. af energiforbruget i 2023. Sammenlignes med Tyskland og Sverige var det henholdsvis 10 og 22 pct.

EU stiller en række krav til Danmarks forbrug af energi. Forpligtelserne er en del af EU’s energieffektiviserings-direktiv og bygningsdirektiv.

Klimarådet vurderer, at energieffektiviseringsdirektivets to overordnede krav til energieffektivisering og -besparelser opfyldes med nuværende politik. Danmark vurderes dog ikke at opfylde forpligtelsen om krav til energiforbruget i den offentlige sektor i 2029 og 2030 uden yderligere tiltag. Og forpligtelsen om krav til renovering af offentlige bygninger vurderes ikke at blive opfyldt med nuværende politik.

Danmark lever kun delvist op til bygningsdirektivets forpligtelser. Omkring en tredjedel af alle bygninger uden boligformål, som er omfattet af forpligtelsen, skal energieffektiviseres yderligere, hvis Danmark skal opfylde forpligtelsen. Derimod overopfyldes renoveringsforpligtelsen for boliger.

Figuren viser den forventede udvikling i den danske boligmasses gennemsnitlige energieffektivitet (kWh/m2) sammenholdt med målkrav fra bygningsdirektiv.

Når man skal sætte et klimamål, er det vigtigt at have en idé om, hvor høj udledningen forventes at være i 2035.

En fremskrivning eller baseline beskriver de aktiviteter, der forventes at ske fremadrettet med den nuværende politik, og udledningen af drivhusgasser forbundet med aktiviteterne. En fremskrivning af udledningen forudsiger, at vi med den nuværende politik når en reduktion på 78 pct. i 2035.

Klimarådet har undersøgt, hvad det kræver at nå tre forskellige klimamål i 2035. Det er mål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. reduktion i 2035. Politikerne kan selvfølgelig også vælge et andet niveau end de tre analyserede niveauer.

Figuren viser reduktionen på 78 pct. i baseline og udledningsniveauet ved forskellige klimamål. Udledningerne i baseline er baseret på Klimastatus og –fremskrivning 2024, trepartsaftalen og vejtransportaftaler.

Danmark skal have et nyt klimamål for 2035, og målet skal fastsættes inden udgangen af året og indskrives i klimaloven. Klimarådet har analyseret mulige mål på 80, 85 og 90 pct. reduktion i 2035 ved brug af scenarieskitser.

Alle scenarieskitser indebærer en betydelig omlægning af arealer, idet landbrug omlægges til skov og natur ud over trepartsaftalen. For at nå mere ambitiøse mål skal flere forskellige omstillingselementer i spil. I scenarieskitserne for mål på 85 pct. og 90 pct. omstilles husdyrproduktionen ved hjælp af både tekniske tiltag og strukturelle tiltag, fx en mindre husdyrproduktion. Derudover er CCS en vigtig brik.

Der er fordele og ulemper ved højere mål. Klimarådet fremhæver tre argumenter for at stile efter mere end 80 pct. Disse omhandler klimaets tilstand, vejen mod klimaneutralitet og Danmarks rolle som foregangsland.

Figuren viser udledningen i baseline, og hvilke omstillingselementer der reducerer udledningen i de tre scenarieskitser til klimamål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. Scenarieskitserne skal ses som eksempler på målopfyldelse. Målene kan altså også opfyldes på andre måder.

Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark være klimaneutral i 2045 og reducere udledningerne med 110 pct. i 2050. Dette er en stramning af klimalovens mål om at opnå klimaneutralitet i 2050.

Klimarådet viser, at et mål på enten 100 eller 110 pct. kan nås gennem adfærds- og strukturændringer og ny teknologi, og at vejen mod 2050 trækker på alle typer af omstilling.

Negative udledninger bliver afgørende for at nå klimamålet i 2050. Disse kan blandt andet komme fra skovrejsning, lagring af biokul, fangst og lagring af biogen CO2 samt lagring af CO2 fanget direkte fra luften.

Anvendelsen af arealerne bliver et vigtigt spørgsmål i klimapolitikken fra nu af og til 2050.

Figuren viser udledninger og negative udledninger ved 110 pct. reduktion i 2050 i de to scenarier, Ny Hverdag og Ny Teknologi.