Klima i tal

Figuren viser Parisaftalens temperaturmål sammenholdt med prognoser for den globale temperaturstigning frem mod 2100 baseret på hhv. landenes nuværende politik, 2030-forpligtelser samt 2030-forpligtelser og nettonul-løfter. Temperaturprognoserne er både vist som et spænd og centrale estimater. Estimaterne angiver den temperaturstigning, som temperaturen med 66 pct. sandsynlighed vil holdes under i hvert scenarie.

Verdens klimaindsats er stadig langt fra tilstrækkelig til at indfri Parisaftalens målsætninger. Selv hvis landenes reduktionsmål for 2030 indfris, estimerer FN’s miljøprogram, at den globale temperatur i dette århundrede vil stige til 2,5 grader over førindustrielt niveau.

Figurerne viser, hvordan drivhusgasudledningerne i Danmark er fordelt på de forskellige sektorer. Det seneste år, hvor der er lavet en opgørelse af de danske udledninger, er 2021. De forventede fremtidige udledninger med nuværende politik er vist i 2030 ud fra Energistyrelsens seneste fremskrivning.

Figuren viser den forventede ændring i danske udledninger fra 2021 til 2025, hvor udledningerne i 2025 opgøres som et gennemsnit af perioden 2024-26.

Klimarådet vurderer samlet set, at det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct. opfyldes. Der mangler dog stadig omkring 1,9 mio. ton til den øvre grænse på 54 pct.

Flere nye forhold påvirker, om 2025-målet nås. Danmarks samlede areal af kulstofrige jorder er nedjusteret, og det mindsker reduktionsbehovet væsentligt. Regeringen har desuden foreslået en forhøjelse af dieselafgiften og tilskud til metanreducerende foder med henblik på at opfylde 2025-målet.

Der er imidlertid stadig en risiko for, at 2025-målets nedre grænse ikke nås, da der for flere af klimafremskrivningens forventede reduktioner er stor risiko for, at de ikke realiseres hurtigt nok til at få effekt på 2025-målet.

Figuren viser den forventede ændring i danske udledninger fra 2021 til 2030, hvor udledningerne i 2030 opgøres som et gennemsnit af perioden 2029-30.

Reduktionsbehovet for at nå 2030-målet er nu mindsket til cirka 2,6 mio. ton CO2e. Det skyldes især, at Danmarks samlede areal af kulstofrige jorder er blevet nedjusteret markant. Regeringens plan er at nå den sidste del af vejen til 2030-målet ved at indføre en klimaafgift i landbruget.

Regeringens plan for at nå 2030-målet er forbundet med betydelig risiko for, at mange af de reduktioner, som regeringen forventer, ikke realiseres inden 2030. Det gælder fx landbruget, hvor flere tiltag ikke ser ud til at få den forventede effekt.

Klimarådet vurderer samlet set, at det endnu ikke er anskueliggjort, at 2030-målet nås. Regeringens plan sigter kun lige akkurat mod at opfylde målet, og der er stor risiko for, at udledningerne ikke når at komme under det niveau, som målet tilsiger. Samtidig er tidsrummet og dermed handlemulighederne frem til 2030 blevet mindre siden 2023, hvor Klimarådet heller ikke fandt, at opfyldelsen af 2030-målet var anskueliggjort.

Klimapolitikken skal reducere udledningerne af drivhusgasser og omstille samfundet over en bred kam. I det korte og nære perspektiv skal politikken sikre, at Danmark når sine klimamål i 2025 og 2030 og opfylder de danske forpligtelser over for EU. I et længere og bredere perspektiv skal politikken sætte kursen mod klimaneutralitet og understøtte, at Danmark kan bidrage til at reducere udledningerne uden for landets grænser.

Klimarådet peger med sine anbefalinger på de vigtigste elementer, som klimapolitikken bør tage hånd om i den nærmeste fremtid.

Figuren viser syv vigtige klimapolitiske fokusområder, som der gives anbefalinger til i Statusrapport 2024.

Nogle områder er især rettet mod de kortsigtede mål, mens andre har et længere og bredere perspektiv. Det betyder ikke, at tiltagene ikke også kan have effekt på andre målsætninger.

Danmark skal leve op til en række EU-forpligtelser. Dette gælder eksempelvis en forpligtelse til at reducere udledningerne i ESR-sektorerne. ESR-sektorerne omfatter især udledningerne fra transport, landbrug og arealer.

Danmark er forpligtet til at reducere udledningerne i ESR-sektorerne med 16,1 mio. ton CO2e for hele perioden 2021-2030. Aftaler og udspil kan samlet set reducere udledningen med cirka 4,9 mio. ton CO2e over perioden 2021-2030. Det reducerer det akkumulerede reduktionsbehovet til cirka 11,2 mio. ton som illustreret med den gule kurve i figuren.

Figuren viser, at Danmark allerede i 2022 begyndte at udlede mere end det tildelte budget, og at reduktionsbehovet stiger, i takt med at vi nærmer os 2030. Det illustrerer, at det er nødvendigt med hurtige reduktioner, hvis ikke opgaven skal blive alt for stor i slutningen af perioden.

Sektoren for arealanvendelse og skov kaldes LULUCF-sektoren. LULUCF står for Land Use, Land Use Change and Forestry, og omfatter kulstofoptag og -udledninger i landbrugsjorder, skove og andre former for arealer.

Danmark har som et af få EU-lande haft en udledning fra LULUCF-sektoren samlet set, hvor vi altså har udledt mere CO2 fra jorder og skove, end der er blevet optaget. Det skyldes de betydelige udledninger fra dræning af kulstofrige jorder, som ikke opvejes af optaget i de danske skove.

Fra 2026 skal nettooptaget for hele LULUCF-sektoren overholde et nationalt udledningsloft fra 2026 til 2029 og et separat reduktionsmål for året 2030. Figuren viser disse forpligtelser samt udledningerne fra LULUCF-sektoren i Danmark i perioden 2021-2030.

Af figuren ses det, at Danmark ikke forventes at opfylde LULUCF-forpligtelserne fra 2026 til 2030 med den nuværende politik. Danmark vil baseret på den nuværende politik have et samlet reduktionsbehov på cirka 6,9 mio. ton CO2e i perioden 2026-29 og cirka 1,1 mio. ton i 2030 for at kunne leve op til forpligtelserne i LULUCF-sektoren.

Den grønne omstilling kommer til at kræve store mængder grøn strøm til fx elbiler, varmepumper, power-to-X-brændstoffer og potentielt til at indfange CO2 direkte fra luften (DAC).

Figuren illustrerer den forventede produktion og forbrug af strøm frem mod 2035. Tallene i figuren er baseret på de politiske målsætninger. Det skal derfor bemærkes, at der er usikkerhed om, hvorvidt disse bliver indfriet inden for den forventede tidsramme.

I klimaindsatsen er det vigtigt at være opmærksom på, at Danmarks afbrænding af biomasse bogføres som CO2-neutral i Danmarks klimaregnskab, selvom afbrænding af biomasse generelt ikke er klimaneutral. Klimaeffekten kan være særligt stor for importeret biomasse, hvor Danmark ikke har kontrol med håndteringen af udledningerne i oprindelseslandets LULUCF-sektor. Samtidig bliver biomasse en knappere ressource i fremtiden.

Figuren viser, at Danmark har et af de højeste forbrug af fast biomasse pr. indbygger til energiformål i EU. Det er kun overgået af Finland og Sverige. Men hvor fx Sverige og Finland selv producerer deres biomasse fra skove, er Danmark det land i EU, der importerer den største mængde fast biomasse til energiformål pr. indbygger.

Det danske forbrug af biomasse er så højt, at Klimarådet i Statusrapport 2023 har advaret om, at forbruget ikke er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt.

Danmark har forskellige veje til at reducere udledningerne uden for landets grænser.

Figuren illustrerer de ti vigtigste globale indsatsområder, hvor Klimarådet har identificeret, at der er et væsentligt potentiale for at reducere drivhusgasudledningerne.

Områderne afspejler både Danmarks positive og negative påvirkning af udledningerne uden for Danmarks grænser.