Klima i tal

UNEP udgiver årligt en rapport, som vurderer, hvor meget den globale gennemsnitstemperatur forventes at stige i dette århundrede, baseret på verdens klimapolitikker og -mål.

Figuren viser både centrale estimater (temperaturtal over søjler) og usikkerhedsintervaller (temperaturspænd i søjler). Det centrale estimat er baseret på 66 pct. sandsynlighed for, at temperaturstigningen holdes under estimatet.

Hvis man tager udgangspunkt i den nuværende politik, og forudsætter at der ikke indføres nye politikker, vurderes det, at den globale gennemsnitstemperatur vil stige til 2,8 grader over det førindustrielle niveau.

Verdens lande skal i deres klimaplaner til FN fremlægge klimamål, der rækker 10 år frem i tiden. Hvis man antager, at alle verdens lande når disse klimamål for 2025, kan den globale opvarmning begrænses til 2,5 grader.

Hvis både de nye 2035-mål og landenes langsigtede mål bliver indfriet, kan den globale opvarmning begrænses til 1,9 grader. Det er det eneste scenarie, der holder temperaturstigningen under 2 grader og dermed tæt på Parisaftalens temperaturmålsætning.

Figurerne viser, hvordan drivhusgasudledningerne i Danmark er fordelt på de forskellige sektorer. Det seneste år, hvor der er lavet en opgørelse af de danske udledninger, er 2022. De forventede fremtidige udledninger med nuværende politik er vist i 2030 ud fra Energistyrelsens seneste fremskrivning.

Frem mod 2030 skal Danmark opfylde en række klimamål og forpligtelser. Ifølge klimaloven skal Klimarådet årligt vurdere status på disse mål og forpligtelser.

Danmark vil med høj sandsynlighed opfylde 2025-målets nedre grænse på 50 pct. Og som det ser ud nu, vurderer Klimarådet, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås. Der er dog stor usikkerhed om udledningerne i 2030, og der udestår fortsat en betydelig implementeringsindsats for at nå i mål.

Figuren viser, hvordan regeringens plan med det seneste års vedtagne politik netop når 70-procentsmålet i 2030. Derudover viser den, at regeringen det seneste år har fremlagt strategier, analyser og tekniske potentialer, som kan reducere udledningerne yderligere, hvis de leder til politiske aftaler på et senere tidspunkt.

I Statusrapport 2026 gør Klimarådet status for dansk klimapolitik og giver anbefalinger til den fremtidige klimaindsats. Rapporten beskriver desuden den klimapolitiske kontekst i EU og på globalt plan.

Reduktionerne fra 2030 til 2035 forventes særligt at finde sted i tre sektorer. Det viser figuren.

Figuren viser udviklingen i udledningerne ifølge den seneste klimafremskrivning, suppleret med de politiske aftaler, der er vedtaget efterfølgende. Transportsektoren står over for de største reduktioner, men også skov- og
landbrugssektorerne skal reducere udledningerne betragteligt.

Som det ser ud nu, vurderer Klimarådet, at regeringens klimaindsats ikke anskueliggør, at 2030-målet nås. Der er stor usikkerhed om udledningerne i 2030, og der udestår fortsat en betydelig implementeringsindsats for at nå i mål.

Figuren viser Klimarådets vurdering af usikkerhed og tendens til over- eller undervurdering i Regeringens klimafremskrivning.

Boblernes størrelse angiver niveauet for udledningerne i 2030 ifølge den seneste klimafremskrivning fra april 2025. Fremskrivningen er korrigeret, fordi der nu forventes færre reduktioner fra det igangværende CCS-udbud.

Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark være klimaneutral i 2045 og reducere udledningerne med 110 pct. i 2050. Dette er en stramning af klimalovens mål om at opnå klimaneutralitet i 2050.

Figuren viser udledninger og negative udledninger fra Klimafremskrivningen 2025 samt ved 110 pct. reduktion i 2050 i de to scenarier, Ny Hverdag og Ny Teknologi. Figuren kan blandt andet bruges til at kaste lys over, hvordan vi går fra 88 pct. til 110 pct. reduktion.

Klimarådet viser, at et mål på 110 pct. kan nås gennem strukturel omstilling og ny teknologi, og at vejen mod 2050 trækker på alle typer af omstilling.

Negative udledninger bliver afgørende for at nå klimamålet i 2050. Disse kan blandt andet komme fra skovrejsning, lagring af biokul, fangst og lagring af biogen CO2 samt lagring af CO2 fanget direkte fra luften.

Anvendelsen af arealerne bliver et vigtigt spørgsmål i klimapolitikken fra nu af og til 2050.

Den europæiske klimalov fastlægger, at EU skal have et klimamål for 2040 som et skridt på vejen mod klimaneutralitet i 2050.

I februar 2026 blev Europa-Parlamentets og Ministerrådets aftale om at ændre den europæiske klimalov vedtaget, som fastsætter et bindende EU-nettomål om at reducere drivhusgasudledningerne med 90 pct. i 2040.

2040-målet skal supplere det eksisterende 2030-mål og målet om klimaneutralitet senest i 2050.

Figuren giver et overblik over EU’s overordnede klimamål. Den blå kurve illustrerer EU’s nettoudledninger. De grønne prikker EU’s reduktionsmål for udledninger inden for EU’s grænser.

I 2020, 2030 og 2050 gælder målene udelukkende de territoriale udledninger. For 2040 er det overordnede mål en reduktion på 90 pct., men der åbnes for, at op til 5 pct. kan nås med internationale kreditter, hvilket svarer til et krav om 85 pct. reduktion inden for EU’s grænser.

EU’s byrdefordelingsaftale (ESR-forpligtelsen) pålægger Danmark at reducere udledningerne fra landbrug, transport, individuel opvarmning, mindre industrivirksomheder og en række andre mindre udledningskilder med 50 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 2005.

Klimarådet vurderer, at Danmark står til at opfylde ESR-forpligtelsen med nuværende politik. Forpligtelsen overopfyldes med samlet cirka 5,5 mio. ton CO2e.

Den forventede overopfyldelse er større i forhold til sidste år, hvilket skyldes at forventningen til transportens udledninger er reduceret markant i forhold til sidste år, idet indfasningen af elbiler ser ud til at gå hurtigere end tidligere ventet. Omvendt er forventningerne til landbrugets udledninger steget i forhold til sidste år.