Statusrapport 2025

Klimarådet gør i denne rapport status for dansk klimapolitik og kigger frem mod de vigtige beslutninger, der ligger foran os. Klimarådet laver løbende analyser af konkrete emner og fremsætter i den forbindelse anbefalinger til klimapolitikken, som skal vejlede regeringen og Folketinget. Statusrapporten samler op på årets arbejde og sætter det ind i en samlet ramme.

Årets rapport har ikke blot fokus på tiden frem til 2030, men også på tiden efter 2030. I år skal Folketinget fastsætte et nyt klimamål for 2035, som skal pege frem mod ambitionerne for 2050. Klimarådet har i løbet af 2024 udgivet flere analyser med dette langsigtede fokus, og statusrapporten samler op på dette arbejde. Rapporten beskriver desuden den klimapolitiske kontekst i EU og på globalt plan.

Årets statusrapport dedikerer også et kapitel til vurderingen af, om Danmark ser ud til opfylde sine EU-forpligtelser på energi- og bygningsområdet, som har været en vigtig drivkraft for Danmarks drivhusgasreduktioner. 

Rapporten har syv kapitler

Statusrapporten er struktureret i følgende kapitler: 

• Kapitel 1. Her opsummeres de øvrige kapitler.
• Kapitel 2. Her beskrives den globale klimapolitiske ramme, som også Dan-marks klimapolitik retter sig efter.
• Kapitel 3. Her redegøres for den seneste udvikling i EU og dens betydning for Danmark.
• Kapitel 4. Her gennemgås de danske klimamål og EU-forpligtelser frem mod 2030. Det er Klimarådets rolle i henhold til klimaloven at vurdere udsigterne til, at målene nås.
• Kapitel 5. Her sættes særligt fokus på EU-forpligtelserne om energieffektivisering og energibesparelser.
• Kapitel 6. Her diskuteres mulige størrelser for det kommende danske 2035-mål samt mulige veje til at opfylde målet.
• Kapitel 7. Her ses på, hvordan Danmark kan nå i mål med klimaneutralitet og regeringens ambition om 110 pct. reduktion i 2050 gennem både teknisk og strukturel omstilling.

Kapitlet beskriver indledningsvist udviklingen i de globale temperaturstigninger. De markante temperaturstigninger er kommet bag på mange forskere, og meget tyder på, at klimasystemet reagerer på måder, som klimaforskningen ikke kan forklare fuldt ud. Alvorlige konsekvenser af klimaforandringer og de mulige overskridelser af såkaldte tipping points forventes nu at indtræffe ved lavere opvarmningsniveauer end tidligere vurderet. 

Der sættes rekorder på globalt plan for vedvarende energi 

På den positive side sker der gennembrud i den globale klimaindsats. Kapitlet beskriver, hvordan priserne for vigtige teknologier, såsom elbiler, og sol- og vindenergi, er faldet markant over de seneste årtier. Samtidig udbygges der – på globalt plan – vedvarende energi i et hidtil uset tempo. 

Vi er langt fra at indfri Parisaftalens mål 

De positive udviklinger betyder, at verden har bevæget sig væk fra nogle af de mest dystre fremtider, der syntes mulige for bare et årti siden. 

Ikke desto mindre bliver klimarelaterede katastrofer stadig hyppigere og mere ekstreme, og de voksende tab og skader understreger, hvor alvorlig situationen er allerede ved det nuværende opvarmningsniveau. 

Samtidig vurderer FN’s Miljøprogram (UNEP), at den globale temperatur vil fortsætte med at stige til 3,1 grader over det førindustrielle niveau inden århundredets udgang, med den klimapolitik som er vedtaget i dag.

Verdens lande skal indlevere nye klimaplaner 

Kapitlet rundes af med en beskrivelse af resultaterne af COP29 og de nye klimaplaner (NDC’er), som verdens lande skal indlevere senest i 2025. Parisaftalen stiller krav om nye klimaplaner, som skal være mere ambitiøse end de forrige planer. 

Der er behov for en stigning i de globale ambitioner ledsaget af hurtig implementering gennem konkrete politikker og tiltag, hvis Parisaftalens mål skal holdes inden for rækkevidde.

Kapitlets konklusioner

• Den globale klimaindsats har gjort betydelige fremskridt. Store prisfald på vigtige teknologier og historisk høje investeringer har fremskyndet udbygningen af vedvarende energi. Verden har ikke længere kurs mod de mest dystre klimascenarier, der tidligere blev forudset.
• Den globale opvarmning sætter fortsat rekorder. Verden er stadig langt fra at begrænse opvarmningen i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål om at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader. De globale udledninger af drivhusgasser stiger fortsat, og 2024 blev det første enkeltår, som overskred 1,5 graders opvarmning.
• Parisaftalens temperaturmål kræver handling uden fortilfælde. Hvis Parisaftalens temperaturmål skal nås, kræver det global handling i et omfang og tempo, som er uden fortilfælde. Med den nuværende klimapolitik er verden ifølge FN på vej mod en temperaturstigning på 3,1 grader i dette århundrede. Hvis ikke de globale udledninger i 2030 bringes under de niveauer, som de eksisterende politik-ker og klimaplaner indebærer, vil det være meget svært at begrænse temperaturstigningen i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.
• Reduktioner og klimatilpasning minimerer konsekvenserne. Selv hvis Parisaftalens temperaturmål ikke nås, er det vigtigt at begrænse temperaturstigningerne så meget som muligt. Konsekvenserne af klimaforandringer forværres for hver decimalgrad, og allerede i dag mærkes konsekvenserne i form af ekstreme vejrhændelser som tørke, oversvømmelser og orkaner. Behovet for at styrke modstandsdygtigheden er akut, især i verdens fattigste og mest sårbare lande. Også i Danmark er klimatilpasning nødvendig.
• Nyt mål for klimastøtte dækker ikke behovet. På klimatopmødet COP29 blev der sat et nyt mål for den finansielle klimastøtte til udviklingslandene. Støtten er afgørende for at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig klimaforandringerne og reducere deres udledninger. Den øgede støtte vil dog ikke være tilstrækkelig til at imødekomme de faktiske behov.
• På COP29 blev man enige om regler for international handel med klimakreditter. Markederne for handel med klimakreditter kan potentielt mindske de globale reduktionsomkostninger og derigennem lede til øget klimahandling. Der er dog mange sikkerhedsforanstaltninger, som skal være på plads, for at markederne fungerer efter hensigten. Lignende systemer har erfaringsmæssigt haft alvorlige mangler. EU, og herunder Danmark, vil ikke gøre brug af markederne til at opfylde EU’s reduktionsmål for 2030. Klimarådet vurderer, at det på nuværende tidspunkt er fornuftigt, at EU forholder sig afventende til de nye internationale markeder for handel med klimakreditter, indtil markederne har vist sig tilstrækkeligt velfungerende.

EU’s klimaregulering frem til 2030 er stort set på plads. Men selvom blækket dårlig nok er tørt på den mest omfattende klimalovgivning i EU's historie, skal lovgivningen for perioden efter 2030 udvikles allerede nu. I år forventes Europa-Kommissionen at præsentere sit lovforslag til det 2040-mål, der vil starte forhandlingerne om EU’s klimaregulering i perioden 2030-2040.

Kommissionen ønsker at videreudvikle det indre marked for kulstof frem mod 2040

Markedet for handel med kulstof vil spille en hovedrolle i den regulering, som skal understøtte EU’s kommende 2040-klimamål. Kapitlet fokuserer på tre hovedelementer af dette marked: et udvidet kvotesystem, udviklingen af et marked for negative udledninger og et muligt kvotesystem for landbruget.

I 2026 skal Kommissionen præsentere sit bud på regulering af kvotesektoren frem mod 2040

Når EU har forhandlet et nyt 2040-klimamål på plads, skal Kommissionen fremlægge et lovforslag til en ny regulering af kvotesektoren, som er tilpasset 2040-målet. Det forslag følger i kølvandet på en række allerede vedtagne udvidelser – herunder oprettelsen af det nye kvotesystem for boliger, vejtransport og mindre industrivirksomheder.

I 2026 skal Kommissionen vurdere mulighederne for et marked for negative udledninger

I 2026 skal Kommissionen præsentere sin vurdering af, om handel med negative udledninger kan omfattes af kvotemarkedet og i så fald hvordan. Allerede i 2024 etablerede EU en ramme for handel med negative udledninger på det frivillige marked for kulstoflagring, uden at det er koblet til kvotemarkedet.

Kommissionen undersøger mulighederne for klimaregulering af landbruget

Parallelt med forhandlingerne om lovpakken for 2040-klimamålet skal EU forhandle om den fælles landbrugspolitik, der skal gælde fra 2028 og frem. Kommissionen forventes i 2025 at fremlægge et budgetforslag til landbrugspolitikken, og det kan få betydning for den fremtidige klimaregulering af landbruget. Kommissionen undersøger fortsat muligheden for at etablere et kvotesystem på landbruget – måske som en del af reguleringen for et kommende 2040-klimamål.

Et klimaneutralt EU handler om mere end kvoteregulering – især på transportområdet

EU’s omstilling til en klimaneutral union drives ikke kun af kvoteregulering. Områder som transport og energi er underlagt andre typer af regulering, som også vil skulle revideres i forbindelse med et nyt 2040-mål. Særligt på transportområdet har EU skabt langsigtede rammevilkår for en gradvis indfasning af grønne brændstoffer i luftfart og søfart og ikke mindst udfasning af fossile køretøjer.

Kapitlets konklusioner

• Den nye Europa-Kommission planlægger at fortsætte, hvor den gamle slap. Det indebærer, at den vil afslutte forhandlingerne om den sidste af godt 20 retsakter under Fit for 55-lovpakken, som skal bringe EU i mål med 55 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030. Derudover planlægger den nye Kommission at fremsætte et lovforslag til det 2040-mål på 90 pct. reduktion af drivhusgasudledninger sammenlignet med 1990, som den tidligere Kommission anbefalede.
• Kvotesystemerne må forventes at bringe EU det meste af vejen til et 2040-mål på 90 pct. De to kvotesystemer vil i de kommende år omfatte godt 80 pct. af virksomhedernes nettoudledninger i EU. De sidste kvoter vil under nuværende lovgivning blive udstedt omkring 2040, og virksomhederne vil derefter have meget begrænsede muligheder for at udlede CO2. Danskerne vil formentlig opleve højere priser på diesel, benzin og varme under det nye kvotesystem. Virksomheder i Danmark vurderes at have gode forudsætninger for at nedbringe deres udledninger, forudsat at de har adgang til et energisystem med tilstrækkelige mængder vedvarende energi og lagringsteknologier. Af samme grund bifalder Klimarådet, at regeringen vil arbejde for en stærkere fælleseuropæisk strategi for, hvordan unionens energiområde skal udvikle sig på længere sigt.
• Et marked for negative udledninger forventes at blive en større del af reguleringen frem mod 2040. Potentialet ved længerevarende negative udledninger er dog endnu behæftet med usikkerhed. Det vil kræve betydelige mængder af tid og penge at modne og udbrede flere af de teknologiske løsninger. Samtidig er der risiko for, at et marked for længerevarende negative udledninger skaber et øget forbrug af biomasse. Det kan lægge pres på biodiversitet og CO2-optag i LULUCF-sektoren både inden for og uden for EU samt øge priserne på biomasse. Den risiko er særligt stor for Danmark, som allere-de i dag har et biomasseforbrug, der overstiger et bæredygtigt forbrug pr. indbygger på globalt plan. Omvendt kan Danmark komme til at spille en væsentlig rolle i et marked for negative udledninger, da den danske undergrund er blandt Europas mest egnede til lagring af CO2.
• Europa-Kommissionen lægger ikke op til store reduktioner i landbruget i 2040. Det kan nødvendiggøre dyrere og mindre omkostningseffektive reduktioner i kvotesektoren. Klimarådet bifalder, at den danske regering vil arbejde for en stærkere klimaregulering af landbruget i EU. Med trepartsaftalens indførsel af en afgift kan Danmark vise andre EU-lande, hvordan landbruget kan omstilles gennem prissætning af bedrifternes udledninger. Det kan inspirere Kommissionens nuværende arbejde med at undersøge mulighederne for et kvotesystem på landbruget.
• På transportområdet stiller EU krav til udfasning af fossile køretøjer frem mod 2040. Fra 2035 må ingen nye person- og varebiler udlede CO2 under kørsel, og for nye tunge køretøjer skal den gennemsnitlige udledning være reduceret med 90 pct. i 2040. Bilproducenterne fokuserer salget af elbiler på lande, hvor køb af elbiler også tilgodeses i den nationale regulering. Det er en medvirkende faktor til, at elbiler udgjorde omtrent halvdelen af salget af nye personbiler i Danmark i 2024.

Frem mod 2030 skal Danmark opfylde en række klimamål og forpligtelser. Det drejer sig om Danmarks nationale klimamål i 2025 og 2030 og flere forskellige klimarelaterede forpligtelser over for EU. Ifølge klimaloven skal Klimarådet årligt vurdere status på disse mål og forpligtelser.

Vi er nu et stykke inde i opgørelsesperioden for 2025-målet

Kapitlet giver først en kort status på 2025-målet. Målet tilsiger, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 pct. sammenlignet med 1990. Målet skal ifølge klimalovens bemærkninger opgøres som et gennemsnit af udledningerne i 2024-2026.

Klimarådet skal i henhold til klimaloven vurdere anskueliggørelse af 2030-målet

Kapitlet vurderer dernæst udsigterne til at opfylde reduktionsmålet i 2030, hvor udledningerne skal reduceres med 70 pct. i forhold til 1990. Klimarådet har en særlig rolle i forhold til dette mål. Ifølge klimaloven skal rådet vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at målet nås. 
I kapitlet fremlægger Klimarådet også anbefalinger til at øge sikkerheden for at nå målet i 2030.

Klimarådet gør status på Danmarks EU-forpligtelser

Til slut gør Klimarådet status på en række af Danmarks klimarelaterede forpligtelser over for EU. Det drejer sig om forpligtelser i LULUCF-sektoren, der omfatter udledninger og optag af drivhusgasser fra skovene og landbrugets arealer, og også sektorerne under EU’s byrdefordelingsforordning samt under direktivet for vedvarende energi. Kapitel 3 beskriver den seneste udvikling i EU’s klimapolitik generelt, og kapitel 5 behandler forpligtelserne i EU’s energieffektiviseringsdirektiv og bygningsdirektiv.

Kapitlets konklusioner om 2025-målet

• Ifølge den seneste klimafremskrivning fra april 2024 suppleret med efterfølgende politiske aftaler opfyldes 2025-målet. Det gælder både målets nedre grænse på 50 pct. reduktion af udledningerne i forhold til 1990, som overopfyldes med cirka 4 mio. ton CO2e, og målets øvre grænse på 54 pct. som overopfyldes med cirka 1 mio. ton.
• Der er usikkerheder, som trækker i retning af både højere og lavere udledninger, end fremskrivningen forventer. Klimarådet vurderer, at 2025-målets nedre grænse opfyldes med stor sikkerhed. Opfyldelsen af den øvre grænse er forbundet med lidt større usikkerhed.

Kapitlets konklusioner om 2030-målet

• Den seneste klimafremskrivning viser et reduktionsbehov på 2 mio. ton for at opfylde 2030-målet om en reduktion på 70 pct. i forhold til 1990. Efterfølgende er der vedtaget politik, der gør, at 70-procentsmålet i 2030 akkurat forventes opfyldt ifølge de fremskrevne udledninger.
• Klimarådet vurderer, at der er stor usikkerhed om de fremskrevne udledninger. Det betyder, at udledningerne kan blive væsentligt højere end i klimafremskrivningen, som forventer, at 70-procentsmålet kun akkurat opfyldes. Der er er væsentlig risiko for at ramme en del under målet med den aftalte politik.
• Regeringen planlægger at genbesøge en række centrale aftaler på klimaområdet. Det er dog ikke klart, hvilke konkrete muligheder for nye eller styrkede tiltag, der er på bordet ved genbesøgene. Derfor er det usikkert, om genbesøgene kan nå at få en tilstrækkelig effekt i 2030.
• Klimarådet vurderer samlet set, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. På nuværende tidspunkt ser den vedtagne politik således ud til at reducere udledningerne med lige akkurat 70 procent, samtidig med at de planlagte genbesøg giver mulighed for at rette op, hvis politikken ikke får den forventede effekt. Rådet understreger dog, at der fortsat er betydelig risiko for, at målet ikke nås, og at der stadig udestår en væsentlig implementeringsindsats for at nå i mål.
• Spørgsmålet om anskueliggørelse er ikke sort/hvidt, men en helhedsvurdering der blandt andet afhænger af afstanden til målåret. Mange forhold herunder eksterne faktorer og forsinket implementering eller mindre effekt af tiltag kan betyde, at vurderingen om anskueliggørelse kan ændre sig på et senere tidspunkt. Regeringen bør mindske risikoen for ikke at nå målet ved at analysere og forberede tiltag allerede nu, så de om nødvendigt kan sættes hurtigt i værk ved genbesøgene.

Kapitlets konklusioner om Danmarks EU-forpligtelser

• Danmark ser med nuværende politik ud til lige netop at leve op til sine forpligtelser under EU’s byrdefordelingsforordning, der omfatter blandt andet landbrug og transport, samt LULUCF-sektoren som primært omfatter udledninger og optag fra skov og landbrugets arealer.
• Danmark forventes at leve op til størstedelen af delforpligtelserne under EU’s direktiv for vedvarende energi. De forpligtelser, der vedrører avancerede brændstoffer og power-to-X-brændstoffer i transporten i 2030, forventes dog ikke opfyldt.

Kapitlets anbefalinger

For at øge sikkerheden for at nå 70-procentsmålet, anbefaler Klimarådet følgende:

• Fokus på implementering. Regeringen bør fastholde et stort fokus på at få implementeret de politiske aftaler, der skal sikre de nødvendige reduktioner.
• Konkretisering af planen for genbesøgene. Regeringen bør konkretisere sin plan for genbesøg af de politiske aftaler. Blandt andet bør regeringen udarbejde analyser af virkemidler, der kan benyttes i forlængelse af hvert genbesøg, så det bliver klart, hvilke konkrete virkemidler der kan blive bragt i spil, og hvilken effekt det vil have.
• Overvejelse af yderligere reduktionstiltag. Regeringen bør overveje, om den nuværende plan, der kun netop når 70 pct., giver den politisk ønskede sikkerhed for at opfylde målet, eller om der skal gennemføres yderligere tiltag, der kan øge sikkerheden for at nå målet.

I dette kapitel vurderer Klimarådet, om Danmark lever op til EU-forpligtelserne i energieffektiviseringsdirektivet og i bygningsdirektivet. Kapitlet kommer omkring de mest centrale forpligtelser.

Energieffektivisering, -besparelser og udledning af drivhusgasser hænger sammen

Første del af kapitlet redegør kort for status på energieffektivisering i Danmark og i EU og for sammenhængen til udledningen af drivhusgasser. Historisk set har energieffektivisering bidraget til reducerede drivhusgasudledninger – primært gennem anvendelsen af mere energieffektive teknologier, herunder omstillingen til et grønnere energimix.

Udledningen af drivhusgasser fra energiforbruget er fortsat høj i både EU og i Danmark. Energiforbrug spiller derfor en rolle i opfyldelsen af EU's og Danmarks bindende klimamål. Der er dog stor forskel mellem sektorer i forhold til sammensætningen i energimixet, og ligeledes er der forskelle i forventningen til den fremadrettede hastighed i omstillingen mod et grønnere energimix.

Energieffektivisering og energiforbrug er ikke kun relevant for Danmarks og EU's klimamål, men også for forsyningssikkerhed og geopolitiske hensyn. Et mindre energiforbrug kan desuden være med til at reducere behovet for at anvende biomasse i energiforsyningen, reducere behovet for udbygning af energisystemet og sikre bedre social balance.

Danmark er langt i forhold til opfyldelsen af forpligtelser i energieffektiviseringsdirektivet

I anden del af kapitlet vurderer Klimarådet, hvorvidt Danmark opfylder forpligtelserne i energieffektiviseringsdirektivet. Rådet vurderer forpligtelserne om Danmarks bidrag til EU's overordnede energieffektiviseringsmål, om opfyldelse af energispareforpligtelsen, om energispareforpligtelsen i den offentlige sektor og om renovering af offentlige bygninger. Klimarådet vurderer, at Danmark vil opfylde de overordnede forpligtelser på energieffektivisering og -besparelser, dog med undtagelse af energispareforpligtelsen for den offentlige sektor og renovering af det samlede offentlige etageareal.

Danmark ser ud til at opfylde forpligtelsen for boliger i bygningsdirektivet, men ikke for andre bygninger

I sidste del af kapitlet vurderer Klimarådet Danmarks opfyldelse af forpligtelser i bygningsdirektivet. Klimarådet fokuserer på forpligtelserne om renoveringskrav af boligmassen i forhold til at opnå besparelser i det primære energiforbrug. Derudover fokuseres på renoveringskrav for bygninger uden boligformål, herunder offentlige bygninger og erhvervsbygninger i forhold til at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne. Klimarådets analyse viser, at forpligtelserne for boligmassen ser ud til at blive opfyldt, mens forpligtelserne for bygninger uden boligformål ikke ser ud til at blive opfyldt.

Kapitlets konklusioner

Klimarådet vurderer opfyldelse af forpligtelser i energieffektiviseringsdirektivet

• Danmarks bidrag til EU's energieffektiviseringsmål
  Klimarådet vurderer, at Danmark når energieffektiviseringsmålet med et endeligt energiforbrug i 2030 på 550 PJ, hvilket giver en overopfyldelse på 25 PJ. Opfyldelsen er baseret på de initiativer, der er iværksat i dag.
• Energispareforpligtelse
  Klimarådet vurderer, at Danmark opfylder forpligtelsen om årlige reduktioner i det endelige energifor-brug frem mod 2030. Resultatet baserer sig på de initiativer, der er iværksat i dag. Der er dog en lille usikkerhed om opfyldelsen.
• Energispareforpligtelse i den offentlige sektor
  Klimarådet vurderer, at Danmark med den politik, der er besluttet i dag, opfylder forpligtelsen om årlige reduktioner i den offentlige sektors endelige energiforbrug til og med 2028, men ikke for årene 2029 og 2030. Der er endnu ikke fremlagt en plan for opfyldelse i 2029 og 2030. Forpligtelsen kan dog opfyl-des, hvis Danmark indfører nye politiske initiativer for at opfylde forpligtelsen i bygningsdirektivet om energieffektivisering af de mindst energieffektive offentlige bygninger uden boligformål.
• Renoveringskrav til offentligt etageareal
  Klimarådet vurderer, at forpligtelsen om at energirenovere offentlige bygninger i perioden fra 2025 til 2030 ikke vil blive opfyldt med den eksisterende politik. 

Klimarådet vurderer opfyldelse af forpligtelser i bygningsdirektivet

• Forpligtelse om energiforbrug i boliger
  Klimarådet vurderer, at Danmark vil opfylde forpligtelsen for reduktion i det primære energiforbrug i boligmassen, hvis renoveringen af boligmassen fastholder det tempo, der har været frem til i dag. Op-fyldelsen er specielt afhængig af, at udskiftningen af gas til opvarmning holder det nuværende tempo.
• Energieffektivisering af offentlige bygninger og erhvervsbygninger (bygninger uden boligformål)
  Klimarådet vurderer, at Danmark ikke opfylder forpligtelsen om energieffektivisering af de mindst energieffek-tive bygninger uden boligformål i 2030 og i 2033 med nuværende politik. Det gælder for både offentlige byg-ninger og for erhvervsbygninger.

Danmark skal have et nyt klimamål. Målet skal sættes i 2025 og været nået i 2035. Det er Klimarådets opgave at rådgive regeringen og Folketinget om fastsættelsen af målet. Derfor præsenterer Klimarådet tre eksempler på, hvordan et mål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. reduktion kan nås i 2035. 

Klimarådet undersøger konsekvenser af klimamål

Klimarådet undersøger en række forskellige omstillingselementer, altså tiltag, der kan reducere udledningen, og hvad tiltagene koster for samfundet at implementere. På den baggrund er der sammensat tre forskellige eksempler på, hvad det vil have af positive og negative økonomiske konsekvenser at nå et klimamål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. i 2035. 

Der ses ikke kun på økonomiske konsekvenser. Kapitlet kommer også ind på andre fordele og ulemper. Det handler fx om risikoen for, at drivhusgasudledningerne blot flytter til udlandet, når vi implementerer klimapolitiske tiltag i Danmark. Det handler også om befolkningens oplevelse af, om omstillingen er fair. 

Input til revidering af klimalov og regeringens strategiarbejde

Når det nye klimamål for 2035 skal skrives ind i klimaloven, kan det samtidig overvejes, om andre forhold i klimaloven skal justeres. Derfor ser Klimarådet på opgørelsesmetoden for klimamålet og på at supplere målet med strategiske pejlemærker for sektorer.

Klimaloven sætter ikke kun rammerne for de nationale udledninger af drivhusgasser. Den sætter også en ramme for dansk politik, som adresserer de globale udledninger. Klimarådet ser på, hvordan klimaloven kan skærpes, så den styrker arbejdet for at reducere de globale udledninger fra danskernes forbrug og fra offentlige indkøb.

Kapitlets konklusioner

• Udledningerne er på vej ned. Det forventes, at der kan nås en reduktion på 78 pct. af drivhusgasudledningen i 2035. Reduktionen skyldes den nuværende politik, udsigterne til udviklingen af teknologier og forventet adfærd. Selvom politikken er vedtaget, vil det dog kræve et vedvarende politisk fokus at sikre selve implementeringen af reduktionspotentialerne i den vedtagne politik.
• Der findes løsninger. Det er muligt at nå klimamål på både 80, 85 og 90 pct. i 2035. Det viser Klimarådet med tre scenarieskitser. De består af konkrete omstillingselementer, der reducerer drivhusgasudledningen frem mod 2035.
• Klimamål medfører gevinster og omkostninger. Klimarådet har set på, hvad det koster samfundet at sætte mål, der går længere end reduktionen på 78 pct., der forventes med den nuværende politik. Der er mange positive sideeffekter for samfundet ved klimaomstillingen i Klimarådets scenarieskitser til at nå 80, 85 og 90 pct. Der bliver eksempelvis flere rekreative arealer til rådighed, når landbrugsarealer omlægges til natur og skov. Denne omlægning vil også bidrage til et bedre vandmiljø, ligesom flere klimatiltag også mindsker luftforureningen og støjniveauet. Når sideeffekterne værdisættes med økonomiske værdier, mindsker det de samlede omkostninger ved at nå klimamålene.
• Der er ikke langt fra 78 til 80 pct. Et 80-procentsmål anslås at kunne nås omtrentligt uden yderligere samfundsøkonomiske omkostninger i forhold til at nå 78 pct., når omkostningerne opgøres inklusive sideeffekter for hele perioden frem til 2035. Det skyldes de miljømæssige og rekreative gevinster, som opvejer samfundets samlede omkostninger, og at der ikke er langt fra reduktionen på 78 pct. med den nuværende politik til et klimamål på 80 pct. Det dyreste omstillingselement i scenarieskitsen til at nå de 80 pct. koster cirka 800 kr. pr. ton reduceret CO2e.
• 85 og 90 pct. har en ekstra omkostning. Omkostningen ved at øge den forventede reduktion på 78 pct. til et mål på 85 pct. er anslået til at koste cirka 19 mia. kr. for samfundet i perioden 2024-2035. Det svarer til 0,1 pct. af BNP. I den scenarieskitse koster det dyreste omstillingselement cirka 1.200 kr. pr. ton reduceret CO2e. For et mål på 90 pct. er det cirka 45 mia. kr. i perioden 2024-2035. Det svarer til 0,2 pct. af BNP. I det eksempel koster det dyreste omstillingselement cirka 1.800 kr. pr. ton.
• Ambitionsniveauet for målet er en politisk afvejning. Der er fordele og ulemper ved at sætte et højt mål. Fordelene er fx renere natur og at Danmark i højere grad kan være et foregangsland, der kan inspirere andre til at sætte højere klimamål. Det skal holdes op imod fx højere omkostninger ved at nå et højere mål og risikoen for at ændre samfundets sociale balance. Klimarådets argumenter for at sigte efter et mål på mere end 80 pct. er for det første klimakrisens alvor, for det andet at de sidste reduktioner mod målet om klimaneutralitet kan vise sig at blive de sværeste, og for det tredje at Danmark ifølge klimaloven skal være et foregangsland.

Kapitlets anbefalinger

• Eksempler og pejlemærker i klimahandlingsplanen. Regeringen bør i sin lovbundne klimahandlingsplan frem mod 2035 skitsere konkret, hvordan den ser for sig, at 2035-målet skal nås. Det kan blandt andet være ved at vise eksempler på, hvordan regeringen ser målopfyldelsen ske og ved at opstille pejlemærker for udvalgte sektorer.
• Opgørelse af målet. Danmark bør efter 2030 overgå til 5-årige budgetmål, der starter med perioden 2031-2035.
• Klarhed om opgørelsesmetode. Det bør fremgå tydeligt af klimaloven, hvordan målene skal opgøres, uanset om der overgås til 5-årige budgetmål, eller den nuværende måltype beholdes.
• Styrkelse af den globale klimaindsats. Klimalovens formuleringer om den globalt rettede klimaind-sats bør styrkes, dog uden at gå på kompromis med nationale mål. Det bør således fremgå af klimaloven, at der skal sættes pejlemærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk og klimaaftrykket fra offentlige indkøb. Samtidig bør det fremgå af klimaloven, at alle væsentlige globale indsatsområder skal indgå i en langsigtet global klimastrategi.

Klimaomstillingen af samfundet skal ses i et langsigtet perspektiv. Derfor har Klimarådet i analysen Danmarks klimamål i 2050 fra 2024 opstillet forskellige scenarier for, hvordan Danmark kan nå et klimamål i 2050. Scenarierne viser, hvordan kombinationer af ændret adfærd og produktionsmønstre på den ene side og nye teknologier på den anden side kan få os i mål. Der er dog stor usikkerhed om, hvad der bliver muligt frem mod 2050. På trods af usikkerhed om fremtiden, er det vigtigt, at vi allerede nu og frem mod 2035 begynder at lægge de spor, der skal få os i mål om 25 år.

Danmark kan nå klimamålene i 2050 på forskellige måder

Klimarådets scenarier viser forskellige stiliserede eksempler på, hvordan Danmark kan nå et klimamål i 2050. I Ny Teknologi-scenariet vejer teknologisk udvikling højt, mens Ny Hverdag-scenariet i højere grad består af adfærdsændringer og en markant strukturel omstilling af landbruget. En realistisk og balanceret fremtid vil formentlig ligge et sted imellem de to scenarier, og der er en stor fællesmængde i scenarierne, som sandsynligvis er vigtige tiltag under alle omstændigheder. Negative udledninger bliver centrale i begge scenarier, men mens Ny Teknologi kan anvende teknologien DAC, behøver Ny Hverdag store mængder arealkrævende biomasse for at opfylde klimamålet og håndtere knapheden på biogent kulstof. Scenarierne er designet med blik for at fremhæve de dilemmaer, som vi kan forvente at møde på vejen mod 2050.

Arealanvendelsen er en vigtig brik i den langsigtede omstilling

Danmarks arealer skal bruges til mange formål, fx fødevareproduktion, skovbrug, vedvarende energi, natur og biodiversitet. Mange af formålene er forbundet til klimaindsatsen, fordi de enten udleder eller optager CO2 eller på anden måde understøtter omstillingen, fx til opstilling af vedvarende energi. Arealanvendelsen udgør derfor en vigtig brik i den langsigtede omstilling, og det er vigtigt at se på arealanvendelsen i sammenhæng med, hvordan vi ønsker at opnå det langsigtede klimamål. 2050-scenarierne og Klimarådets analyse Danmarks fremtidige arealanvendelse ser derfor på, hvordan vi kan anvende vores areal mest effektivt, hvordan vi kan udnytte synergieffekter og hvordan udvekslingen af bioressourcer potentielt kan foregå mellem land- og skovbrugssektorerne og energisektoren.

Biogent kulstof er værdifuldt og knapt

Biogent kulstof og areal bliver knappe ressourcer i en fremtid, hvor der ikke længere bruges fossilt kulstof. Hensynet til disse knappe ressourcer skal derfor adresseres parallelt med reduktionsindsatsen. For at afspejle hensynene til biogent kulstof og areal har Klimarådet brugt tre rammebetingelser i 2050-scenarierne, der vedrører 1) krav om arealer til biodiversitet og beskyttet natur, 2) begrænsning af import af biomasse samt 3) produktion af grønne brændstoffer til international transport. Rammebetingelserne skal ikke nødvendigvis oversættes direkte til politik eller mål, men de vedrører vigtige balancer og hensyn, som under alle omstændigheder bør adresseres, når man udstikker vejen mod 2050.

Kapitlets konklusioner

• Danmark kan nå langt med kendte tiltag. Danmark kan nå omkring 90 pct. reduktion i 2050 med allerede kendte omstillingselementer, fx skovrejsning og elektrificering. Tiltagene vil kræve en langsigtet politisk ind-sats, der skal igangsættes allerede nu.
• Både strukturændringer og ny teknologi skal i spil. For at nå til 100 og 110 pct. skal der nye omstillingselementer til. Analysen understreger, at klimamålene kan nås på forskellige måder, men scenarierne har også fællestræk og indeholder alle både strukturændringer og ny teknologi.
• Landbrugets udledninger er svære at eliminere. Der vil fortsat være udledninger tilbage i 2050, og landbruget vil i scenarierne stå for 80-90 pct. af dem. For at få de samlede nettoudledninger i nul og længere ned, er der brug for væsentlige negative udledninger for at opveje især landbrugets klimabelastning.
• Negative udledninger bliver afgørende for at nå klimamålet. Negative udledninger kan komme fra blandt andet skovrejsning, lagring af biokul samt fangst og lagring af CO2 fra afbrænding af bioressoucer eller direkte fra luften (DAC). Det er løsninger, der enten kræver meget areal, eller som i dag er meget dyre og endnu uprøvede i stor skala.
• DAC kan måske ændre billedet. Fangst af CO2 fra luften har i teorien et stort potentiale til at afhjælpe knapheden på biogent kulstof og bidrage til negative udledninger. DAC er dog stadig en umoden teknologi, som kan vise sig dyr og meget svær at skalere op til de påkrævede dimensioner. Derfor er det risikofyldt at satse på DAC alene.
• Klimaindsatsen kan forenes med et overskud af mad. I scenarierne er der mulighed for større nettoeksport af fødevarer og foder, end Danmark leverer i dag. Varerne vil dog være mere vegetabilske og mindre animalske. Hvis varerne eksporteres, kan de fortrænge produktion og klimabelastning i udlandet.
• Der findes ikke én ideel vej til at nå klimamålet: Fx indeholder teknologivejen betydelige risici for, at den nødvendige teknologi er meget dyr eller ikke kan implementeres i tilstrækkelig skala i Danmark og på globalt plan. Omvendt indeholder Ny Hverdag en større risiko for manglende accept af omstillingen, fordi vejen kræver større strukturelle omlægninger i produktion og forbrug. Både teknologi- og samfundsudviklingen vil forme mulighedsrummet, men det er nødvendigt med politiske afvejninger og kompromisser. En balanceret fremtid vil formentlig ligge et sted imellem de to scenarier.
• Der er synergi mellem klima-, miljø- og naturhensyn: Der kan opnås en stor klimagevinst ved at udtage landbrugsarealer til beskyttet natur og skovrejsning. Fx kan urørt skov optage og lagre store mængder kul-stof uden store investeringer i teknologi og infrastruktur, og vådlægning af kulstofrige lavbundsjorder kan stoppe udledninger. Begge dele bidrager også til bedre biodiversitet, vandmiljø og til renere drikkevand.
• Trepartsaftalen er et godt skridt, men der er vigtige opmærksomhedspunkter. Trepartsaftalen har sat retningen for arealanvendelsen og landbrugsproduktionen i Danmark. Der er stort behov for, at regeringen fokuserer på og planlægger de politiske genbesøg af trepartsaftalen for at lykkes med den langsigtede omstilling.

Kapitlets anbefalinger

• Klarhed om langsigtede mål. Når klimaloven skal revideres, bør der skabes klarhed om de langsigtede klimamål. Regeringen bør ved revisionen arbejde for, at klimalovens og regeringens klimamål for 2045 og 2050 harmonerer. Hvis målene indskrives i loven, vil det skabe klarere rammer for alle aktører på klimaområdet om de langsigtede ambitioner.
• Langsigtet klimastrategi. Regeringen bør udarbejde en langsigtet klimastrategi, der peger frem mod 2050, og som hænger sammen med klimahandlingsplanen frem mod 2035. Strategien skal tage højde for, at meget endnu er usikkert så langt fremme i tid. Den bør ikke desto mindre adressere vigtige emner som fx udbredelse af allerede kendte klimatiltag, arealplanlægning, energiinfrastruktur, forskning og innovation, kvalificeret arbejdskraft, den offentlige sektors rolle, Danmarks ansvar for den internationale transport samt en styrket offentlig diskussion af vejen mod 2050. Den langsigtede strategi vil kunne understøtte beslutninger på kort sigt, herunder også bidrage til målopfyldelse på kort sigt, hvis der bliver behov for det.
• Mål for international transport. Som en del af den globale klimaindsats bør Danmark tage ansvar for sin del af klimabelastningen fra den internationale skibs- og luftfart. I klimaloven bør der sættes et 2050-mål om, at det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark, ikke må belaste klimaet. Et sådant mål kan formuleres på forskellige måder, fx som et separat mål, et mål integreret med det territoriale mål eller et produktionsmål for grønne brændstoffer.
• Biodiversitet, natur og miljø. Klimaudfordringen kan ikke betragtes isoleret. Det bør derfor overvejes at indskrive i klimaloven, at opfyldelse af klimamålene også skal ske under hensyntagen til biodiversitet, natur og miljø. Det kan indskrives i sammenhæng med klimalovens øvrige guidende principper.
• Biogent kulstof. Danmarks opfyldelse af klimamål bør ske på en måde, der tager hensyn til, at biogent kulstof er en knap global ressource. Derfor bør opfyldelsen af det territoriale mål i 2050 tage hensyn til ba-lancen mellem import og eksport af biogent kulstof bredt forstået, det vil sige import og eksport af fødevarer, materialer og energi, der indeholder biogent kulstof.