Gradvis udrulning af fjernvarmen og midlertidige løsninger

Fjernvarmen kan opnå en høj tilslutning på sigt, hvis fjernvarmeselskaberne i samarbejde med private aktører får mulighed for at installere midlertidige varmepumper. Samtidig vil det være en hjælp for husstande med gasfyr, der ikke har mulighed for at investere i en individuel varmepumpe. Fjernvarme har en række systemfordele i forhold til individuelle varmepumper, og især hvis der er lave temperaturer i fjernvarmenettet er det et samfundsøkonomisk fordelagtigt alternativ til gasfyret.
Energi, industri og varme
År
2022
Anbefalingens status
Gældende
Er anbefalingen fulgt?
Nej
Emner
Varmeforsyning
Påvirkning af udledninger
Nationale
Seneste opdatering af status
Anbefalingens status
Udvikling siden udgivelse

Siden Klimarådets analyse har regeringen nedsat en national energikrisestab (NEKST). NEKST udkom med sin afrapportering Farvel til gas i danske hjem i marts 2024. Her giver de anbefalinger til grøn omstilling af dansk boligopvarmning. 

NEKST anbefaler blandt andet, at fjernvarmetilbud bør indeholde tilbud om midlertidige løsninger i tilfælde af nedbrud af gasfyr inden fjernvarmeudrulning. For at understøtte fjernvarmeselskabernes arbejde med midlertidige løsninger anbefaler NEKST, at ”Energistyrelsen udarbejder en vejledning, der tydeliggør reglerne. Energistyrelsen vil i den forbindelse skulle tage stilling til, om der er behov for at justere i reglerne, så lovgivningen er tydelig”.

Midlertidige løsninger kan understøtte en gradvis udrulning af fjernvarmen, som Klimarådet anbefaler. Klimarådets anbefalinger vurderes fortsat ikke fulgt og er stadig gældende. 

Status = gældende.