Klimarådet: Implementering af klimapolitikken er en hasteopgave
Regeringen fremlagde i slutningen af september sit første årlige klimaprogram, der gør status på arbejdet mod klimamålene.
Ifølge Klimarådet viser programmet med al tydelighed, at det bliver en stor opgave for regeringen at sikre implementeringen af klimapolitikken, så Danmarks 70-procentsmål i 2030 nås. Det fremgår af et nyt notat fra Klimarådet.
Meget politik er vedtaget, men mangler fortsat at blive omsat til CO2-reduktioner. Fremskrivningen forventer en samlet reduktion på 13,5 mio. ton CO2e fra 2024 til 2030. Det svarer til reduktioner fra 53 pct. i 2024 til 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Det er en betydelig reduktion på relativt få år. Hvis det skal lykkes, skal implementeringen gå efter planen.
”Det er positivt, at der er vedtaget meget politik. Men på flere områder mangler vi stadig at se de potentielle klimagevinster blive til virkelighed, og 2030 nærmer sig. Implementering af klimapolitikken bør være en hasteopgave,” siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Trepartsaftalen er et af de områder, hvor der er særligt behov for at styrke implementeringen. Regeringen nedjusterede i slutningen af sidste uge sine egne forventninger til udtagningen af kulstofrige lavbundsjorder.
Klimarådet har flere gange tidligere peget på, at målene om udtagning af lavbundsjorder næppe nås til 2030, og at der er brug for både en højere afgift på kulstofrig lavbundsjord og tilstrækkelige ressourcer til sagsbehandling og fremdrift.
Klimarådet kommer senere på året med en ny analyse, der ser videre på mulighederne for at nå trepartsaftalens klimamål.
Til februar udkommer Klimarådets samlede vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås.
Usikkerhed om flere af reduktionerne
Klimarådet kalder det i notatet for positivt, at regeringen har lavet en systematisk vurdering af usikkerhederne i klimapolitikken. Med et forventet resterende reduktionsbehov på 0,2 mio. ton CO2e for at nå 70-procentsmålet er der ikke plads til, at store forventede reduktioner slår fejl.
Regeringen lægger i klimaprogrammet stor vægt på genbesøg af de klimapolitiske aftaler som en måde at håndtere risikoen og usikkerhederne på. Et succesfuldt og effektivt genbesøg kræver dog, at det afholdes tidsnok til at kunne nå at gennemføre nødvendige ændringer, og at konkrete og tilstrækkelige virkemidler er klar til at blive taget i brug, hvis det viser sig nødvendigt. Klimarådet har derfor tidligere anbefalet, at regeringen konkretiserer mulige tiltag forud for genbesøgene.
”Det er godt med genbesøg, men en proces er jo ikke i sig selv tilstrækkelig. Regeringen skal være klar til at gribe ind med konkrete tiltag. Og genbesøgene skal finde sted i så god tid, at man kan nå at gennemføre nye tiltag med virkning senest i 2030,” siger næstforperson Bo Jellesmark Thorsen.
Behov for klarhed om klimamål og den mere langsigtede klimaindsats
Klimarådet pointerer også, at der er behov for at skabe klarhed om den langsigtede klimaindsats ved at få skrevet regeringens klimaambitioner fra regeringsgrundlaget ind i klimaloven. Regeringen har ambitioner om at sætte et mål på mindst 85 pct. reduktion i 2035, 100 pct. reduktion i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050.
”Det er vigtigt, at regeringen snart får skrevet særligt 2035-målet ind i klimaloven. Så kan samfundet nemmere begynde at indrette sig efter det. Omstillingen vil kunne klares mere løbende, hvis samfundet kender retningen i god tid,” siger næstforperson Bente Halkier.
Hun nævner som eksempel, at det kan have betydning for, i hvilket omfang samfundet skal accelerere landbrugets omstilling, og hvor meget fangst og lagring af CO2, der bliver brug for.
Klimarådet savner i den forbindelse også, at regeringen skitserer, hvordan den har tænkt sig at opfylde det kommende klimamål for 2035, og at regeringen udarbejder en langsigtet klimastrategi frem mod 2050.
Find hele Klimarådets kommentering her, der også omhandler EU’s klimapolitik og Danmarks påvirkning af drivhusgasudledninger uden for Danmarks grænser.
