Adgang til etablering af tilslutningspligt
Regeringen bør give kommuner adgang til at etablere tilslutningspligt i områder, hvor udvidelse af fjernvarmeforsyningen er vedtaget, på betingelse af at der kan sikres væsentlig forbrugerbeskyttelse, og at fjernvarmeforsyningen kan levere billigere varme end alternative løsninger.
Følgende forhold kan med fordel indgå i en ny model for tilslutningspligt:
- Fjernvarmenettet skal være vedtaget og etableret indenfor en given og relativt kort årrække.
Eksempelvis tre til fem år. - Den forventede fjernvarmepris skal aktuelt ligge under prisen for varme fra individuelle varmepumper.
- Fjernvarmeselskabet skal sikre midlertidig varmeforsyning til den forventede fjernvarmepris, indtil fjernvarmenettet etableres. Den midlertidige varmepris må ikke overstige prisen på varme fra individuelle varmepumper.
- Tilslutningspligten må først omfatte bygninger, der allerede har en varmepumpe som hovedvarmekilde, 16 år efter varmepumpen er installeret. Her vil varmepumpen vil have udtjent sin forventede levetid.
En model med ovenstående principper bør kunne sikre udrulning af fjernvarme i områder, hvor fjernvarmen har lavere samfundsøkonomiske omkostninger end individuelle varmepumper, uden at binde forbrugerne til fjernvarme til en pris, der ikke er konkurrencedygtig.
Det har Klimarådet anbefalet i analysen Fra gas til grøn varme fra 2022.
Fjernvarmeprojekter kan oftest ikke finansieres, hvis der ikke er nok kunder, der ønsker at tilslutte sig. Fjernvarmen er altså udfordret af, at bygningsejere kan vælge at købe en individuel varmepumpe, fordi den kan etableres hurtigere end fjernvarmen.
Klimarådets samfundsøkonomiske analyse viser, at lavtemperaturfjernvarme er samfundsøkonomisk fordelagtig i forhold til individuelle varmepumper ved en tilslutningsprocent på omkring 70, hvis der er adgang til en god varmekilde såsom overskudsvarme. Hvis der derimod ikke er adgang til en god varmekilde, er det nødvendigt med en tilslutning på 90 pct., for at fjernvarme er den samfundsøkonomisk bedste løsning. Det gør konkurrencen svær for fjernvarmeprojekter, hvor der er længere implementeringstid end et par år, og hvor varmeprisen ikke vil blive markant billigere end en individuel varmepumpe. Dog er der en række systemfordele ved fjernvarmen som fleksibilitet og forsyningssikkerhed, der ikke er regnet med i den vurdering.
Det kan være vanskeligt at opnå så høje tilslutningsprocenter på kort sigt, da der er stor risiko for, at mange borgere vil have installeret en individuel varmepumpe, inden fjernvarmen er udrullet, særligt i en situation med høje gaspriser. Det er en barriere, at fjernvarmeselskaber og kommuner ikke har effektive redskaber til at forhindre dette.
Adgang til tilslutningspligt vil bidrage til en generel udfasning af naturgas. Cirka 5 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger stammede fra naturgasforbruget til rumopvarmning i 2020 ifølge Klimafremskrivning 2022. Det svarer til ca. 1,8 mio. ton. CO2e. Naturgasfyrene udgjorde 15 pct. af de samlede varmeinstallationer i Danmark i 2020, mens langt størstedelen af varmeinstallationerne var fjernvarme. Fjernvarme og individuelle varmepumper baseret på el fra vedvarende energikilder er gode, klimavenlige alternativer til naturgasfyret, og jo hurtigere naturgassen udskiftes med elbaserede alternativer, des bedre er det for klimaet.
Klimarådet har analyseret, hvilken eller hvilke forsyningsformer der bidrager til en samfundsøkonomisk optimal omstilling væk fra naturgas. Beregningerne er lavet for et repræsentativt område af 1.000 naturgasfyrede bygninger. Lokale forhold fra område til område vil have betydning for de samfundsøkonomiske omkostninger. Tilslutningsprocenten har stor betydning for omkostningerne ved fjernvarme sammenlignet med individuelle varmpumper. Omkostningerne til det fælles distributionsnet er mere eller mindre faste, uafhængigt af hvor mange der tilslutter sig. Derfor falder omkostningerne pr. bygning, når tilslutningsprocenten stiger. Og derfor er der brug for høj tilslutning til fjernvarmen. Omkostningen pr. bygning ved individuelle varmepumper er omvendt den samme uanset antallet af bygninger.
Klimarådets følsomhedsanalyse viser også, at fjernvarme, der virker ved lavere temperaturer, er samfundsøkonomisk fordelagtig i forhold til individuelle varmepumper, så længe 70 pct. tilslutter sig fjernvarmen, og så længe der er adgang til en god overskudsvarmekilde. Hvis der derimod ikke er adgang til en god varmekilde, er det nødvendigt med en tilslutning på 90 pct., for at fjernvarme er den samfundsøkonomisk bedste løsning. Højtemperaturfjernvarme kræver derimod en tilslutningsprocent på over 95 pct. for at være samfundsøkonomisk optimalt.
Samfundsøkonomiske omkostninger pr. bygning i varmeforsyningsscenarier med forskellige tilslutningsprocenter i området
Foregangsland
Danmark kan være et foregangsland ved at vise, hvordan naturgas omkostningseffektivt og hurtigt kan udfases. Flere lande i EU har både en høj gasandel i deres bygningsopvarmning samt en gammel og ineffektiv boligmasse. Danmark kan vise, hvordan man håndterer gasudfasning fra en ineffektiv bygningsmasse på en måde, der har et langt sigte, passer ind i den overordnede klima- og energiomstilling, samt giver mening for forbrugerne. Flere lande er også interesserede i en udbygning af fjernvarmen, og Danmark kan potentielt set levere gode eksempler på, hvordan man erstatter gas med lavtemperaturfjernvarme og udnytter overskudsvarme. Det vil omvendt ikke være i overensstemmelse med foregangslandsprincippet, hvis fjernvarmeudvidelser baseres på et øget forbrug af biomasse.
Omkostningseffektivitet
Klimarådets analyse viser, hvilke alternativer til gas der er mest effektive for samfundet, og hvilke lokale forhold der har betydning for en samfundsøkonomisk optimal omstilling. For det første, at lavtemperaturfjernvarme er en effektiv, langsigtet løsning, hvis der er adgang til gode varmekilder som overskudsvarme. For det andet, at et øget biomasseforbrug i fjernvarmen ikke vil være omkostningseffektivt. Og for det tredje, at en høj tilslutningsprocent er afgørende for den samfundsøkonomiske effektivitet af fjernvarmeforsyning, og at individuelle varmepumper er billigst, hvis der ikke kan opnås høj tilslutning.
Beskæftigelse og dansk erhvervsliv
Fokus på energieffektivisering, fjernvarme og varmepumper er umiddelbart positivt for dansk erhvervsliv. Det er dog et potentielt problem, at der er mangel på arbejdskraft og på materialer. Klimarådet angiver, at en mulig løsning er at prioritere ressourcer og arbejdskraft til de projekter, der kan implementeres hurtigst og med bedst samfundsøkonomi. Der er dog ikke regnet beskæftigelseseffekter af de enkelte scenarier, da beregningerne kun ser på et enkelt udvalgt gennemsnitsområde og ikke er skaleret op til hele økonomien.
Sammenhængskraft og social balance
De høje gaspriser rammer hårdest blandt lavindkomstgrupper. Men der er også risiko for social ubalance, hvis gasudfasningen kræver individuel finansiering af store investeringer i varmepumper, dyre tilkoblinger til fjernvarmenettet, eller hvis det kræver omfattende energirenoveringer. Samtidig er der risiko for meget høje varmepriser, hvis de fremtidige varmesystemer ikke implementeres med omtanke. Derfor er det vigtigt at tænke i forskellige finansieringsmodeller, der sikrer, at alle uanset indkomst kan blive afkoblet fra naturgas.
Den langsigtede grønne omstilling
Den bedste og mest energieffektive omstilling væk fra gasopvarmning skal tænkes sammen med løsninger på kort sigt, der hurtigt kan gøre danske bygninger fri af gas. Analysen ser derfor særligt på, hvordan kortsigtede varmepumpeløsninger kan tænkes sammen med langsigtede energiforbedringer og udrulningen af den effektive lavtemperaturfjernvarme.
Ingen væsentlig udvikling siden udgivelse: status = gældende.