Fleksibilitet i elsystemet

Hvis Danmark ønsker at sikre elforsyningssikkerheden i fremtidige ekstreme vejrsituationer med meget lidt sol og vind, er der behov for at understøtte elsystemet og sikre en høj effekttilstrækkelighed. Det skal altså sikres, at der produceres nok strøm.

En af løsningerne er at etablere mere regulerbar elproduktionskapacitet, fx gasturbiner, som kan anvendes i sjældne, men vigtige situationer. Dette kan gøres med en såkaldt kapacitetsmekanisme. Andre løsninger er at gøre vores elforbrug mere fleksibelt eller etablere flere ellagre.

En del af de eksisterende fleksible kraftværker, der står til at lukke, kan potentielt anvendes i en kapacitetsmekanisme. Derfor er det relevant at undersøge, om disse værker kan og bør anvendes i en sådan mekanisme. Der er både brug for tekniske, økonomiske og juridiske afklaringer. Eventuel bevaring af termisk kapacitet bør ikke anvendes til generel el- og varmeproduktion og bør ikke forsinke en nedtrapning af biomasseforbruget.

Det er også vigtigt, at der sikres tilstrækkeligt incitament til, at potentialet for både ellagring og forbrugsfleksibilitet bliver udnyttet, da dette bidrager til en klimavenlig og omkostningseffektiv elforsyningssikkerhed.

Der er ikke en direkte positiv klimaeffekt ved at sikre elforsyningssikkerheden i ekstreme situationer.

Hvis gasturbiner drives på fossil naturgas, kan det medføre en negativ klimapåvirkning. Generelt set vil gasturbinerne dog ikke føre til en betydelig klimabelastning. Det skyldes, at turbinerne fremadrettet kan anvende CO2-neutrale gasser som brint eller biogas, og at de samlet set over en årrække kun forventes at være i drift i ganske få timer.

Løsningerne til at sikre elforsyningsikkerheden i ekstreme situationer kan implementeres relativt billigt. Omkostningen til gasturbiner, der kan afværge alle elafbrud i scenarierne, ligger mellem 1,7 mia. kr. og 2,9 mia. kr. årligt. Hvis man holder værdien op imod prisen for det samlede elforbrug i det danske elsystem i 2040, svarer det omtrent til 2-3 øre pr. kWh eller cirka 100 kr. om året for en dansk gennemsnitsfamilie. Det er dog formodentlig samfundsøkonomisk billigst at anvende en kombination af løsninger.

Klimarådets analyse undersøger, hvorvidt og hvordan forskellige løsninger kan sikre elforsyningen i ekstreme situationer. Analysen fastsætter derimod ikke det samfundsøkonomisk optimale niveau for elforsyningssikkerhed, ligesom analysen ikke siger noget om, hvorvidt man bør sikre elforsyningen i alle tænkelige situationer. I et samfundsøkonomisk perspektiv bør man acceptere en vis risiko for elafbrud.

Foregangsland

Elsystemet i Danmark kan være foregangseksempel og vise resten af verden, at man godt kan sikre elforsyningen med en meget høj andel varierende sol- og vindenergi uden betydelige omkostninger. På den måde kan Danmark gå forrest og vise vejen mod det klimavenlige samfund.