Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2025

Klimarådet kommenterer i dette notat på væsentlige ændringer i forhold til sidste års fremskrivning, områder hvor fremskrivningen vurderes ikke at være retvisende, samt områder hvor estimaterne er forbundet med særligt stor usikkerhed. Kommenteringen forholder sig alene til klimafremskrivningen og ikke regeringens øvrige klimapolitik. En samlet helhedsvurdering af regeringens klimapolitik, samt en vurdering af om regeringens klimapolitik anskueliggør, at klimamålene nås, foretages i Klimarådets statusrapporter, som udgives hvert år i slutningen af februar. 

Klimarådet har desuden opfordret til en justering af klimalovens årshjul. I dag baseres statusrapporten på en klimafremskrivning, der typisk er omkring ti måneder gammel, hvilket svækker grundlaget for vurderingen af, om klimamålene nås. Klimarådet anbefaler derfor, at fremskrivningen fremover offentliggøres umiddelbart forud for statusrapporten eller opdateres hyppigere, hvis en ændring af rækkefølgen i årshjulet viser sig vanskelig.

Klimarådets væsentligste kommentarer til Klimastatus og -fremskrivning 2025

• Fagligt funderet fremskrivning. Klimarådet vurderer, som sidste år, at fremskrivningen udgør et solidt grundlag for det klimapolitiske arbejde, og det er positivt, at der er foretaget justeringer i tråd med Klimarådets kommentarer. Klimarådet peger dog fortsat på områder, hvor fremskrivningen kan forbedres.
• Fremskrivningen bør fortsat belyse usikkerhed og implementeringsrisici bedre. Klimarådet anbefalede sidste år, at den samlede usikkerhed i fremskrivningen belyses bedre. Enkelte nye følsomhedsanalyser er et skridt i den rigtige retning, men det er stadig vanskeligt at danne sig et klart billede af den samlede usikkerhed og dermed risikoen for, at klimamålene ikke opfyldes. Klimarådet opfordrer derfor til fortsat at øge fokus på at beskrive og kvantificere usikkerheden i fremskrivningen gennem systematisk brug af følsomhedsanalyser og eventuelt udarbejdelse af høje og lave scenarier for de samlede udledninger.
• Implementeringshastigheden udgør et afgørende risikopunkt. Selvom mange klimapolitiske tiltag er vedtaget, skaber tempoet i implementeringen væsentlig usikkerhed om, hvornår reduktionerne faktisk indfinder sig. Det er derfor afgørende, at der er fremdrift i gennemførelsen af politikken, og at denne følges tæt. Belysning af implementeringsudfordringer bør derfor indgå som en central del af belysningen af den samlede usikkerhed. Det kan fx understøttes ved brug af indikatorer.
• Væsentligt færre fossildrevne biler i fremskrivningen. Fremskrivningen af udledninger fra transportsektoren viser en yderligere reduktion på 1,8 mio. ton CO2 i 2030 sammenlignet med sidste års fremskrivning. Det skyldes særligt en nedjusteret forventning til antallet af fossildrevne personbiler. Det er positivt, at fremskrivningen er blevet justeret, hvilket Klimarådet også tidligere har påpeget behovet for. En stor del af den forventede reduktion skyldes dog særligt en ændring i de beregningstekniske forudsætninger om, at udbredelsen af elbiler i høj grad drives af kollektive adfærdseffekter – en antagelse der er forbundet med stor usikkerhed. Der er derfor risiko for, at fremtidige prisstigninger kan dæmpe indtrængningen af elbiler i forhold til forventningen i klimafremskrivningen.
• Stor usikkerhed om klimaeffekter i land- og skovbrugssektoren. Trepartsaftalen påvirker klimafremskrivningen markant, men flere centrale forhold er utilstrækkeligt belyst. Klimarådet vurderer, at reduktionseffekterne fra blandt andet biogas og arealudtagning er overvurderede. Modsat undervurderes potentialet fra kulstofbinding og kvælstofregulering. Endelig er effekten af husdyrafgiften usikker, og der mangler konsistens i modelleringen.
• Effekten af CCS er forbundet med særlig risiko. Det skyldes dels, at realisering af potentialet indebærer etablering af en helt ny værdikæde i Danmark, og dels at der i det igangværende CCS-udbud indgår flere forhold, der kan få væsentlig negativ betydning for resultatet. I fremskrivningen forventes fangst af 2,2 mio. ton CO2 i 2029, hvilket er forud for kravet om fuld drift i udbudsbetingelserne, der tidligere er blevet rykket fra 2029 til 2030. Dette vil kræve en hurtig opskalering, hvor der vurderes at være en risiko for forsinkelser i ét eller flere af de mange led, der udgør den samlede CCS-værdikæde. Der vurderes på baggrund af disse forhold at være risiko for, at CCS leverer færre reduktioner til 2030-målet end skønnet i fremskrivningen.
• Udbygningen med sol og vind er behæftet med stor usikkerhed. Udsigten til ny sol- og vindenergi har ændret sig markant de seneste år. Dette afspejles i fremskrivningen, hvor især udbygningen med havvind er nedjusteret markant (efter klimafremskrivningen er der vedtaget 3 GW havvind). De ændrede udsigter leder ifølge fremskrivningen ikke til øgede drivhusgasudledninger fra energisektoren i Danmark, men har alligevel stor betydning for det danske energisystem, fx gennem påvirkning af elprisen. Fremskrivningen inkluderer i år for første gang rentabilitetsberegninger, der kvalificerer fremskrivningen af sol og landvind. Klimarådet hilser metodeændringen velkommen, men opfordrer til øget dokumentation af forudsætninger og resultater. Det gælder især for sol, som i fremskrivningen udgør en meget stor andel af den samlede elproduktion blandt andet i lyset af nedjusteringen af udbygningen af havvind.
• Positivt at fremskrivningens tidshorisont er udvidet til 2050. Tidshorisonten er nu udvidet til 2050. Det er positivt, for selvom en så langsigtet fremskrivning selvfølgelig er forbundet med stor usikkerhed, forbedrer det mulighederne for at planlægge, hvordan Danmarks langsigtede klimamål kan realiseres.