Kommentering af Klimaprogram 2024

Klimarådet slår i dette notat ned på ni elementer i regeringens Klimaprogram 2024.

Notatet kan læses i sin fulde længe i download-menuen, men de ni punkter er opsummeret her.

Opsummering af Klimarådets kommentarer til Klimaprogram 2024

1. Der er en plan for at nå 2030-målet, men der er også risici. Klimaprogrammet viser, at regeringen har en klar plan for at nå 2030-målet. Der er dog en risiko for, at planen ikke går som forventet. I det lys er det positivt, at klimaprogrammet har fokus på at mindske risici forbundet med implementering af de vedtagne aftaler.
2. Der er ikke nogen klar plan B for at opfylde 2030-målet. Usikkerheden om de fremtidige udledninger af drivhusgasser gør, at der let kan opstå et behov for yderligere reduktioner af udledningerne. Det er uklart, hvad regeringen vil gøre i en sådan situation.
3. Meget landbrugsjord skal omlægges på kort tid. Trepartsaftalen indebærer en markant forøgelse af både skovrejsningsindsatsen og udtagningen af kulstofrige jorder på få år. Der er fare for, at regeringen undervurderer, hvor kraftige økonomiske og regulatoriske incitamenter der reelt er nødvendige for at opnå disse mål.
4. Tidspunkt for implementering af CCS har betydning. I klimaprogrammet forventes en stor CCS-pulje at føre til konkrete reduktioner senest i 2030. I klimafremskrivningen forventes effekten af puljen at træde fuldt i kraft allerede i 2029. Hvornår effekten træder i kraft, har væsentlig betydning for opfyldelsen af 2030-målet, der opgøres som et treårigt gennemsnit af årene 2029-2031.
5. Klimaeffekten af pyrolyse er usikker på kort sigt. Regeringen regner med et bidrag på 0,3 mio. ton CO2 fra pyrolyse i 2030. Det kan dog blive svært at opnå selv dette beskedne bidrag til 70-procentsmålet. Det skyldes blandt andet usikkerheden om, hvordan pyrolyse skal indregnes i de officielle emissionsopgørelser.
6. Klimaprogrammet kan med fordel øge fokus på det lange sigte. Klimaprogrammet fokuserer primært på tiden frem mod 2030 og 70-procentsmålet. Men der er også behov for at se længere frem. Hvis Danmark skal i mål med klimaneutralitet i 2045 og efterfølgende 110 pct. reduktion i 2050, skal regeringen i gang med at tilrettelægge vejen dertil allerede nu.
7. Regeringen risikerer at overse betydningen af forskning i adfærdsændringer. Inden for den grønne forskning har regeringen primært fokus på bidraget fra de grønne forskningsmidler til udvikling og udbredelse af grønne teknologier. Dermed er der risiko for, at regeringen overser betydningen af forskning i de adfærdsændringer, som kan blive afgørende for at mindske det forbrugsbaserede klimaaftryk.
8. Danmarks globale klimaindsats savner retning. Klimaprogrammet viser, at Danmark er engageret på en lang række vigtige globale indsatsområder. Der sættes dog hverken konkrete målsætninger eller pejlemærker for Danmarks globale klimaindsats. Det er dermed uklart, præcis hvad strategien har til hensigt at opnå. Klimarådet bakker i den forbindelse op om regeringens ønske til en dialog om, hvad det vil sige, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Det vil kunne bidrage til at sætte tydeligere retning i dansk klimapolitik.
9. Danmarks høje forbrugsbaserede klimaaftryk behandles ikke. Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk adresseres hverken i klimaprogrammets nationale eller globale del. Det er på trods af, at regeringsgrundlaget fra 2022 har ambitioner om at reducere klimaaftrykket fra danskernes forbrug og fra de offentlige indkøb. Det forbrugsbaserede klimaaftryk bør adresseres mere målrettet som en vigtig del af Danmarks samlede klimaindsats.