Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2026 og Global afrapportering 2026

Opsummering af Klimarådets væsentligste kommentarer til fremskrivningen

• Ifølge fremskrivningens egne tal nås 2030-målet ikke, hvis det opgøres som et gennemsnit: Klimamålet skal opgøres som et 3-årigt gennemsnit. Fremskrivningen opgør dog kun målet som et 1-årigt punktmål. Hvis målet opgøres som et 1-årigt punktmål, overopfyldes det med 0,4 mio. ton CO2e. Hvis målet i 2030 opgøres som et 3-årigt gennemsnit, er der et udestående reduktionsbehov på 0,2 mio. ton CO2e. Dermed nås klimamålet ikke, ifølge fremskrivningens egne tal.
• Fremskrivningen er flere steder for optimistisk: Selv om fremskrivningen på mange områder er fagligt velbegrundet og veldokumenteret, vurderer Klimarådet, at fremskrivningen i nogle sektorer er for optimistisk. Det betyder, at fremskrivningen sandsynligvis undervurderer udledningerne. Klimarådet peger på, at fremskrivningen for raffinaderier, biogas, udtagning af lavbundsjorder og skovrejsning er for optimistisk. I flere tilfælde skyldes det, at fremskrivningen baserer sig på effektvurderinger eller ambitioner fra politiske aftaler, hvor antagelserne fremstår urealistiske. Dette gælder i særlig grad for udtagningen af lavbundsjord og skovrejsning. Fremskrivningen bør rette op på dette.
• Fremskrivningen bør arbejde mere systematisk med usikkerheder og følsomhedsscenarier: Der er stor usikkerhed om fremskrivningens udledninger. Det skyldes i mange tilfælde, at fremskrivningen er baseret på forhold, som ikke kan forudsiges. Fremskrivningen kan dog blive bedre til at belyse disse forhold, fx ved at arbejde mere kvantitativt og systematisk med usikkerheder og følsomhedsscenarier. Dette vil bidrage til en bedre vurdering af behovet for supplerende politik, der skal til for at nå klimamålene.
• Ændringer i udledningerne siden sidste år: Udledningerne er siden sidste års fremskrivning blevet opjusteret med 1,1 mio. ton CO2e i 2030 og nedjusteret med 0,2 mio. ton CO2e i 2035. Opjusteringen i 2030 skyldes ændringer i flere forskellige sektorer, der trækker i forskellige retninger, men ændringerne er størst for fangst og lagring af CO2 (+1,1 mio. ton), landbrug og skov (+0,6 mio. ton) og transport (-0,8 mio. ton). 
• Ændringerne i 2030 skyldes både metodiske ændringer og ændringer i omverdenen: Ændringerne for udledningerne fra landbrug og skov og transport skyldes primært, at forudsætningsdata og fremskrivningsmetoden har ændret sig siden sidste år. Særligt på transportområdet efterlyser Klimarådet en bedre redegørelse for ændringerne. Ændringerne for CCS skyldes, at det senest afsluttede CCS-udbud vil levere færre reduktioner end forventet.

Opsummering af Klimarådets væsentligste kommentarer til den globale afrapportering

• Den globale afrapportering udgør et dårligere grundlag for politiske prioriteringer i den globale klimaindsats end tidligere. Klimarådet vurderer, at afrapporteringen giver et mindre fyldestgørende billede af Danmarks globale klimapåvirkning end tidligere år. Det er vanskeligt at se, at afrapporteringen i sin nuværende form kan danne et godt grundlag for politiske prioriteringer i den globale klimaindsats. Det skyldes blandt andet, at der ikke længere udarbejdes en hovedrapport, og at der rapporteres på færre områder og med lavere detaljeringsgrad end tidligere.
• Klimarådet anbefaler, at der fremadrettet udarbejdes en mere fyldestgørende afrapportering. Klimarådet anbefaler, at der fremover igen udarbejdes en hovedrapport for afrapporteringen, som beskriver udviklingen i Danmarks globale klimapåvirkning, årsagerne til ændringerne samt relevante usikkerheder knyttet til opgørelserne. Klimarådet anbefaler derudover, at der igen rapporteres på vigtige områder som nøgletal for Danmarks forbrugsaftryk, offentlige indkøb, træbiomasse, biobrændstoffer, eksport af grønne teknologier samt klimaaftrykket fra offentlige og private investeringer.
• Klimarådets tidligere anbefalinger til den globale klimaindsats er fortsat gældende Klimarådet anbefaler fortsat, at der etableres en styrket og sammenhængende ramme for Danmarks globale klimaindsats. Derudover anbefaler Klimarådet stadig, at der fastsættes et kvantitativt pejlemærke for reduktion af de forbrugsbaserede udledninger, og at der udvikles en national strategi for reduktion af biomasseforbruget.