Kommentering af Klimaprogram 2025

Regeringen skal hvert år udarbejde et klimaprogram til Folketinget, som blandt andet skal indeholde en status på opfyldelsen af klimalovens mål og beskrive regeringens planlagte klimapolitiske virkemidler og effekterne heraf.

Klimarådet har med klimaloven til opgave at kommentere på det årlige program. Kommenteringen indeholder Klimarådets observationer og bemærkninger til regeringens klimapolitik. Kommenteringen er ikke rådets vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at klimamålene nås. Denne vurdering finder sted i Klimarådets årlige statusrapport, som udgives i februar måned.
 

Opsummering af Klimarådets kommentarer til Klimaprogram 2025 

1. Implementering: Der er fremgang i implementeringen, men opgaven er langt fra løst. Klimaprogrammet anser flere og flere politiske aftaler for at være ”forvaltningsmæssigt implementeret”. Der er dog stadig langt til reelle reduktioner, og der er fortsat et stort behov for, at staten og myndighederne spiller en aktiv rolle i implementeringen. Det kan fx være i forhold til monitorering og tilpasning af politik, hvis udviklingen ikke går som forventet. Opgaven med implementering er langt fra slut.
2. Risiko: Klimaprogrammet har fokus på risici, men bør også have blik for alternative tiltag. Reduktionerne frem mod 2030 er forbundet med risici, særligt omkring fangst og lagring af CO2 (CCS) og implementering af trepartsaftalen. Klimaprogrammet har i nogen grad fokus på at håndtere disse risici, men programmet bør også have blik for alternative tiltag, der kan sættes i værk, hvis de nuværende planer skrider.
3. Vejtransport: Der er brug for klarhed om fremtidens bilbeskatning. Finanslovsaftalen for 2026 udskyder den tidligere aftalte stigning i elbilers registreringsafgift med foreløbigt et år. Beslutningen er isoleret set positiv for elbilsalget og klimaet. Klimarådet finder det positivt, at regeringen har nedsat en ekspertgruppe på området, men det er vigtigt med en hurtig og langsigtet afklaring.
4. Klimamålet i 2035: Der skal snart sættes et mål og en retning for 2035-målet. Klimaprogrammet behandler ikke det kommende klimamål for 2035. Der er dog et lovkrav om – og behov for – at der snart bliver sat et mål for 2035. Klimarådet har tidligere analyseret konsekvenserne af mål på 80, 85 og 90 procent og fremhævet, at der er flere gode argumenter for et mål på mere end 80 procent. I regeringens klimafremskrivning opnås 80 pct. med allerede vedtaget politik. Klimarådet anbefaler, at 2035-målet sættes ambitiøst og højere end 80 pct.
5. Klimamålet i 2045 og 2050: Regeringen bør have mere blik for den langsigtede indsats frem mod 2045 og 2050. Klimaprogrammet har kun et beskedent fokus på de langsigtede klimamål i 2045 og 2050. Der kunne med fordel være mere fokus på regeringens visioner for, hvordan vi skal nå de langsigtede klimamål. Samtidig bør regeringen arbejde for at skabe mere klarhed om målene, sådan at Klimalovens og regeringens ambitioner harmonerer. Dette er blandt andet vigtigt for fastlæggelsen af 2035-målet. Klimarådet anbefaler, at der udarbejdes en langsigtet klimastrategi, som tænkes sammen med den kommende 10-årige handlingsplan.
6. EU: Klimaprogrammet redegør for EU’s klima- og energipolitik, men der er plads til forbedringer. Klimaprogrammet kan være bedre til at belyse, hvordan kommende EU-regulering kan påvirke Danmarks drivhusgasudledninger. Selvom flere EU-initiativer stadig er under forhandling, bør regeringen fremlægge foreløbige effektvurderinger, da initiativerne kan have stor betydning for den nødvendige nationale klimaindsats.
7. Folkelig opbakning og accept: Klimaprogrammet bør have større fokus på folkelig opbakning og accept. I forhold til folkelig opbakning har klimaprogrammet et altovervejende fokus på økonomisk kompensation til naboer til vedvarende energi. Forskning og lokale erfaringer peger imidlertid på, at kompensation alene ikke skaber accept af politikken, og faktorer som fx transparens i kommunikation, gensidig dialog og medejerskab er også vigtige. Derudover bør der også være fokus på udfordringer på andre områder end vedvarende energi, fx omlægning af landbrugsjord, CCS og det forbrugsbasserede klimaaftryk. Klimarådet anbefaler, at regeringen laver en helhedsorienteret strategi for accept og opbakning.
8. Danmarks globale klimastrategi: Der er behov for mål og pejlemærker i den globale klimaindsats. Den globale klimaindsats er en vigtig del af Danmarks samlede klimaindsats og den globale strategi viser, at Danmark er engageret på en række væsentlige globale indsatsområder. Klimarådet vurderer dog, at Danmarks globale klimastrategi og -indsats fortsat mangler en tydelig retning. Klimarådet anbefaler, at der sættes mål og pejlemærker for Danmarks globale klimaindsats.
9. Forbrug: Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bør adresseres mere målrettet. Den globale strategi i Klimaprogrammet har ikke fokus på Danmarks forbrugsudledninger, som er meget høje. Der findes mange mulige virkemidler, som kan påvirke det forbrugsbaserede klimaaftryk, og det vurderes af FN’s Klimapanel og Nordisk Ministerråd, at en kombination af virkemidler kan give større effekt på forbrugsudledningerne. Desuden kan Danmark også i EU arbejde for ambitiøs regulering, der påvirker forbrugsområdet.