Vurderingsnotat — Offentliggjort den 30. maj 2024

Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2024

Regeringens årlige klimastatus og -fremskrivning er et centralt værktøj i det klimapolitiske årshjul, og Klimarådet har med klimaloven til opgave at kommentere fremskrivningen. Fremskrivningen synliggør behovet for nye klimapolitiske tiltag, og den udgør datagrundlaget for fremadrettede beregninger af klimapolitiske tiltag.

Klimarådet kommenterer i dette vurderingsnotat på emner, der centrerer sig om, hvorvidt fremskrivningen af udledningerne af drivhusgasser og afstanden til klimamålene er retvisende. Derudover foreslår rådet forbedringer til kommende fremskrivninger.

I kapitel 1 giver Klimarådet en introduktion til notatet og opsummerer de væsentligste kommentarer til klimafremskrivningen. Kapitel 2 beskriver Klimarådets overordnede vurdering af reduktionsbehovet for de nationale klimamål og Danmarks EU-reduktionsforpligtelser, mens kapitel 3 udfolder vurderingen af specifikke områder, som vurderes at have særlig betydning for reduktionsbehovene. Kapitel 4 indeholder Klimarådets forslag til udviklingsområder og nye elementer i fremskrivningen.

Klimarådets væsentligste kommentarer til Klimastatus og -fremskrivning 2024:

  • Fremskrivningen fremstår solidt fagligt funderet. Klimarådets overordnede vurdering af fremskrivningen er, at den udgør et solidt fagligt grundlag for det klimapolitiske arbejde, selvom en vurdering af fremtiden naturligvis er forbundet med stor usikkerhed. Det er positivt, at der er foretaget en række justeringer af fremskrivningen i tråd med Klimarådets kommentering af de seneste års klimafremskrivninger.
  • 2025-målets nedre grænse på 50 pct. nås med stor sandsynlighed. Klimarådet vurderer, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct. med stor sandsynlighed opfyldes. Den øvre grænse på 54 pct. ser også ud til at blive nået, men det er forbundet med større usikkerhed. Sammenlignet med sidste år er der dermed gode udsigter til at nå målet. Det skyldes primært nye prognoser for CO2-optaget i skovene og udledningerne fra kulstofrige jorder.
  • 2030-målet kræver både implementering af vedtagen politik og vedtagelse af ny politik. Der er ifølge fremskrivningen behov for ny politik, som kan reducere udledningerne med yderligere 1,6 mio. ton CO2e, hvis 70-procentsmålet i 2030 skal nås. Implementeringen af vedtaget politik kan dog vise sig at være mere vanskelig end forventet. Det er derfor nødvendigt både at følge effekten af de vedtagne tiltag tæt og vedtage nye initiativer, hvis 2030-målet skal opfyldes.
  • EU-forpligtelserne hjælpes på vej af nedjusterede udledningstal for kulstofrige jorder og skov. Danmark ser med klimafremskrivningen ud til lige netop at kunne opfylde sine klimaforpligtelser over for EU for perioden 2021 til 2030. Det skyldes i høj grad de nye udledningstal for kulstofrige jorder og skov, men også at udrulningen af elbiler forventes at gå hurtigere end vurderet sidste år. Opgørelserne er dog forbundet med stor usikkerhed, blandt andet fordi særligt usikre udledninger i land- og skovbrugssektoren udgør en stor del af EU-forpligtelserne.
  • Fremskrivningen indeholder enkelte skævheder. Klimarådet har identificeret enkelte områder, hvor fremskrivningens bud på fremtiden synes at ramme skævt. Fx vurderer Klimarådet, at udledningerne fra cementproduktion og raffinaderier kan være undervurderede, mens antagelserne om indfasning af elbiler kan give anledning til en overvurdering af udledningerne fra vejtransporten. Klimarådet ser ikke en tydelig tendens til, at udledningerne i 2030 samlet set over- eller undervurderes.
  • Den store usikkerhed i fremskrivningen bør belyses bedre. Forudsigelser om fremtidens udledninger er generelt forbundet med stor usikkerhed. Derfor er det særdeles usikkert, hvad reduktionsbehovet i 2030 reelt vil være. Kommende fremskrivninger bør belyse den samlede usikkerhed bedre. 
  • En buffer kan øge sikkerheden for, at 2030-målet nås. Den store usikkerhed betyder, at det er hensigtsmæssigt med en buffer af en vis størrelse ned til klimamålet, hvis der er et politisk ønske om at nå 2030-målet med en vis sikkerhed. En buffer vil også mindske risikoen for, at man bliver nødt til at iværksætte dyre reduktionstiltag i sidste øjeblik.
  • Tidshorisonten i fremskrivningen bør udvides til 2040. Danmark har også et klimamål i 2050 og skal som en del af EU fastsætte et EU-mål for 2040 næste år. I det lys foreslår Klimarådet, at klimafremskrivningens tidshorisont som minimum udvides til 2040.