Fastholdelse af PSO’en på elregningen

Danmark skal ifølge Klimaloven fra 2015 omstille sig til et lavemissionssamfund. Det kræver, at der sker en omfattende elektrificering, hvor elforsyningen er baseret på vedvarende energi. Ideelt set burde udbygningen med vedvarende energi primært være drevet af EU’s system for CO2-kvoter. Men PSO-tariffen er nødvendig, så længe kvoteprisen er meget lav, og de alternative energiteknologier ikke er fuldt modnet. PSO-støtten til vedvarende energi er nødvendig for at sikre, at elektrificeringen ikke bliver baseret på fossile energikilder. Da elektrificering således skal ledsages af udbygning med vedvarende energi, må PSO-støtten ses som en del af den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved elforbrug.

Klimarådet anbefaler ikke, at den fulde PSO-omkostning finansieres over finansloven. Derimod taler flere ting for en fortsat PSO-afgift som brugerbetaling for el. Både økonomiske effektivitetshensyn og ønsket om at sikre stabile langsigtede rammer for omstillingen til vedvarende energi taler for at bevare øremærkningsprincippet om PSO-afgiften som en brugerbetaling for el. Dette princip vil sikre, at afgiften automatisk vil falde fremover, i det omfang kvoteprisen og engrosprisen på el kommer op på et højere niveau, og vedvarende energiteknologier bliver relativt billigere som følge af fortsat teknologimodning.

Klimarådet har ikke analyseret klimaeffekten ved tiltaget.

Fra en samfundsøkonomisk betragtning bør den samlede omkostning ved forbrug af en vare være afspejlet i dens pris for at sikre, at varen ikke overforbruges. Når forbrugeren betaler den fulde pris for sit elforbrug, vil han eller hun være tilskyndet til at forbruge strøm, så længe dens nytteværdi overstiger omkostningen ved produktionen. Hvis et øget elforbrug vil øge behovet for udbygning med vedvarende energi, så bør den deraf følgende omkostning derfor dækkes via elregningen, som det på i 2016 sker via PSO-tariffen. På den anden side bør den samlede beskatning af elforbrug ikke være så høj, at forbrugerprisen på el overstiger den langsigtede marginale produktionsomkostning, med mindre der er en særskilt politisk målsætning om at spare på det samlede energiforbrug.

En finansiering af PSO-udgiften over elregningen er derimod ikke relevant, hvis man fra politisk side ikke ønsker at øge udbygningen med vedvarende energi i takt med elforbruget, men i stedet aftaler en fast udbygning for en længere periode ad gangen, som man eksempelvis ser det i forbindelse med energiaftaler. PSO-omkostningen vil da være afkoblet fra elforbruget, og et øget elforbrug vil altså ikke føre til øgede PSO-omkostninger. Derfor vil en finansiering over elforbruget alene forvride forbrugsvalget og reelt have karakter af en fiskal afgift. I et sådant tilfælde bør PSO’en optimalt finansieres med en bredt baseret skat som fx indkomstskatten for at sikre de lavest mulige forvridninger ved finansieringen. Den optimale finansiering af PSO-omkostningen vil dermed være afhængig af den energi- og klimapolitiske strategi, som de danske politikere vælger i årene frem mod 2050.

En fremsat bekymring er, at de fremtidige PSO-omkostninger løber løbsk. Klimarådet har udarbejdet fremskrivninger af PSO-omkostninger frem mod 2050 og vurderer, at dette næppe vil komme højere op end ca. 9-10 mia. kr. i 2050.  PSO-omkostningen forventes at falde til 4-5 mia. kr. i 2030, hvis Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætning for elprisen benyttes. Omkostningen forventes yderligere at falde frem mod 2050. 

Beskæftigelse og erhverv

Det hævdes fra flere sider, at PSO-finansiering over elregningen i 2016 udgør et konkurrenceevneproblem for danske virksomheder, fordi PSO-tariffen kan gøre el dyrere for danske virksomheder end for deres udenlandske konkurrenter. Men da meget få danske brancher kan siges at være elintensive, udgør dette ikke et væsentligt samfundsøkonomisk problem. Derudover mener Klimarådet, at også de elintensive virksomheder principielt skal betale de samlede omkostninger til produktion af den el, de forbruger, herunder PSO-tariffen. Men hvis man alligevel fra politisk side ønsker at hjælpe virksomheder med store elregninger, kan man overveje en yderligere selektiv lempelse for de berørte virksomheder, i det omfang det kan gøres inden for EU-reglerne.

Fordelingsprincipper

Ligesom resten af elregningen vender PSO-betalingen fordelingspolitisk “den tunge ende nedad”. Det vil sige, at familier med lav indkomst betaler mere i PSO-afgift i forhold til deres indkomst end husholdninger med høj indkomst. PSO-tariffen udgør dog kun 0,2-0,3 pct. af indkomsten for de enkelte husholdninger.

EU’s statsstøtteregler

Den aktuelle PSO-ordning er i strid med EU’s statsstøtteregler. Dette er fordi PSO-støtten kun udbetales til dansk elproduktion baseret på vedvarende energi, mens PSO-tariffen pålægges alt dansk elforbrug, uanset om strømmen er produceret i Danmark eller udlandet. Klimarådet mener, at problemet kan håndteres mest hensigtsmæssigt ved enten at åbne noget af vores PSO-støtte op for producenter af grøn strøm i udlandet eller ved at PSO-tariffen gøres mindre afhængig af elforbruget ved fx en målerafgift. En anden løsning er finansiering af PSO-omkostningerne over finansloven, men Klimarådet finder ikke, at de forskellige argumenter for at løfte PSO’en over på finansloven er tilstrækkeligt tungtvejende.