Beskæftigelse og erhverv
Det hævdes fra flere sider, at PSO-finansiering over elregningen i 2016 udgør et konkurrenceevneproblem for danske virksomheder, fordi PSO-tariffen kan gøre el dyrere for danske virksomheder end for deres udenlandske konkurrenter. Men da meget få danske brancher kan siges at være elintensive, udgør dette ikke et væsentligt samfundsøkonomisk problem. Derudover mener Klimarådet, at også de elintensive virksomheder principielt skal betale de samlede omkostninger til produktion af den el, de forbruger, herunder PSO-tariffen. Men hvis man alligevel fra politisk side ønsker at hjælpe virksomheder med store elregninger, kan man overveje en yderligere selektiv lempelse for de berørte virksomheder, i det omfang det kan gøres inden for EU-reglerne.
Fordelingsprincipper
Ligesom resten af elregningen vender PSO-betalingen fordelingspolitisk “den tunge ende nedad”. Det vil sige, at familier med lav indkomst betaler mere i PSO-afgift i forhold til deres indkomst end husholdninger med høj indkomst. PSO-tariffen udgør dog kun 0,2-0,3 pct. af indkomsten for de enkelte husholdninger.
EU’s statsstøtteregler
Den aktuelle PSO-ordning er i strid med EU’s statsstøtteregler. Dette er fordi PSO-støtten kun udbetales til dansk elproduktion baseret på vedvarende energi, mens PSO-tariffen pålægges alt dansk elforbrug, uanset om strømmen er produceret i Danmark eller udlandet. Klimarådet mener, at problemet kan håndteres mest hensigtsmæssigt ved enten at åbne noget af vores PSO-støtte op for producenter af grøn strøm i udlandet eller ved at PSO-tariffen gøres mindre afhængig af elforbruget ved fx en målerafgift. En anden løsning er finansiering af PSO-omkostningerne over finansloven, men Klimarådet finder ikke, at de forskellige argumenter for at løfte PSO’en over på finansloven er tilstrækkeligt tungtvejende.