Analyse — Offentliggjort den 12. april 2016

Midt i en energiomstilling – udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning

PSO-ordningen diskuteres i dag livligt primært af to årsager. For det første er den nuværende ordning i strid med EU’s statsstøtteregler, for det andet er PSO-omkostningen steget betragteligt i de seneste år, og nogle frygter, at PSO’en løber løbsk i fremtiden. I lyset af denne diskussion har Klimarådet lavet en analyse, der ser nærmere på fremtiden for PSO-ordningen. På bagrund af analysens resultater anbefaler Klimarådet, at finansieringen af PSO-støtten fortsat er tilknyttet elforbruget.

Det hævdes ofte i debatten, at PSO-ordningen bør finansieres over finansloven – fx gennem en højere indkomstskat. Klimarådet vurderer dog, at for at sikre stabile og sikre rammer for finansieringen af den grønne omstilling bør PSO-ordningen også i fremtiden finansieres over elregningen. For at undgå at være i strid med EU’s statsstøtteregler kan finansieringen over elregningen ske enten ved ”den tyske model”, hvor dagens danske model suppleres med en åbning af udbud for grønne el-producenter i andre lande, eller ”den tjekkiske model”, der er en fast afgift per elmåler, som er mindre for små end for store el-kunder. Begge disse modeller vurderes at være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

I analysen har Klimarådet set nærmere på udviklingen af PSO-omkostningen. Mange frygter, at omkostningen til PSO-ordningen vil stige yderligere i fremtiden, men i en fremskrivning af PSO-omkostningen frem mod 2050 viser Klimarådet, at en sådan udvikling er der næppe tale om. Tværtimod er der udsigt til et betydeligt fald i PSO-omkostningen. 

Fokuserer man på PSO-ordningens betydning for den danske konkurrenceevne, viser Klimarådets analyse, at PSO har forholdsvis lille betydning for økonomien i størstedelen af dansk industri. Dette skyldes, at størstedelen af den danske værditilvækst sker i brancher med relativt lavt elforbrug. Det tyder derfor ikke på, at PSO’en på overordnet plan undergraver den danske konkurrenceevne. Enkelte underbrancher eller virksomheder har dog en større el-intensitet, og fra politisk side kan man derfor tage hensyn til konkurrenceevnen ved at målrette tiltag til særligt el-intensive virksomheder – fx ved et bundfradrag i PSO-tariffen.

Klimarådets analyse Midt i en energiomstilling – udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning samt tilhørende faktaark kan downloades i menuen.

Flere analyser