Oplev Klimarådet på Folkemødet
Klimarådets forperson Peter Møllgaard samt Bente Halkier, Bo Jellesmark Thorsen og Marie Münster deltager i flere debatter og arrangementer på årets folkemøde på Bornholm fra torsdag d. 12. juni. Det gælder for eksempel:
Torsdag d. 12. juni
Torsdag kl. 11: Er det tid til at justere Danmarks klimaambitioner?
I anledning af Klimarådets seneste rapport, som forudser at Danmark med stor sandsynlighed når 2030-målet, sætter biolog og podcastvært Alexander Holm tre af landets ypperste eksperter indenfor klimapolitik, biodiversitet og bæredygtighed i stævne til en snak om, hvordan man kan opjustere ambitionerne yderligere. Med Carsten Rahbeks forskning indenfor bæredygtig arealanvendelse og Katherine Richardson og Peter Møllgaards store erfaring med klimarelateret policy-arbejde er banen kridtet op til en ekspertdebat i supersværvægtsklassen.
Torsdag kl. 12: Klimaneutralitet i praksis – hvad skal der til?
Klimarådet vurderer, at Danmark kan reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Men det sker kun, hvis alle aftaler bliver ført ud i livet, og intet går galt undervejs. Vi er langt fra målstregen, for vi skal stadig fange CO₂ fra skorstene, lægge lavbundsjorde om, rulle fjernvarme ud og skifte tusindvis af gasfyr – og selv små forsinkelser kan vælte planen. Mød tre forskere og medlemmer af Klimarådet (Bente Halkier, Bo Jellesmark Thorsen og Marie Münster), der fra hver deres faglige perspektiv – sociologi, økonomi og energisystemer – peger på, hvor vi står, og hvad der haster mest.
Torsdag kl. 13.10: Klimaet ned på jorden
Der skal ske store forandringer i det danske landskab for at nå mål for klima, biodiversitet og vandmiljø. Klimarådet har i analysen Danmarks fremtidige arealanvendelse vist, at der er betydelige gevinster at hente ved at tænke klima, miljø og biodiversitet sammen. Men hvordan kombinerer man konkret hensynene til klima, biodiversitet og natur? Hvad vil det betyde for borgerne og virksomhederne i Danmark? Og hvem skal drive omstillingen?
Torsdag kl. 14.30: Danmarks rolle i den globale klimakamp
Danmark skal ifølge klimaloven være et foregangsland på klimaområdet, og vi har faktisk mange muligheder for at mindske udledningerne af drivhusgasser uden for Danmarks grænser. Men hvad er den rette rolle at påtage sig, og hvordan kan Danmark styrke sin globale klimaindsats? Skal Danmark reducere sit forbrugsbaserede klimaaftryk, gå forrest inden for international transport eller fokusere på det globale klimadiplomati?
Torsdag kl. 16: Intet er godt nok, men hvad gør vi så?
Vi ved det alle godt. Vi skal flyve mindre, spise mindre kød, købe mindre tøj, sortere affald og tænke os grundigt om – hele tiden. Alligevel viser nye tal, at vi lukker ned og læser færre nyheder, fortsat rejser meget, shopper som aldrig før og generelt udleder langt mere CO₂, end planeten kan bære. Selv for dem, der gør meget, rækker det ikke. Hvor efterlader det os – som mennesker og som samfund? Hvad sker der, når intet er godt nok – og hvordan finder vi tilbage til en handlekraft der kan mærkes?
Torsdag kl. 16.30: Er gassen gået af den grønne hydrogenballon?
Det er kun et par år siden, at eksperter, meningsdannere og politikere udråbte power-to-X som det næste store grønne industrieventyr. To år senere er projekter i Danmark trukket tilbage, og andre står stille. Imens buldrer den kinesiske power-to-X-industri derudad, og truer med at tage markedsdominans foran næsen på Europa og USA. Samtidig har vi i Danmark i foråret åbnet verdens største e-metanolanlæg, der med sine 42.000 tons årlige produktion skal levere metanol til plastikproduktion hos Lego og Novo Nordisk og til verdens første metanoldrevne containerskib, Laura Mærsk. Og VE-udvikleren European Energy har allerede varslet nye anlæg de kommende år. European Energy og Business Lolland-Falster ønsker at invitere til en debat om muligheder og forhindringer for en power-to-X-industri i Danmark.
Torsdag kl. 17.15: Fra mark til mål
En omstilling af landbruget er afgørende for at opnå Danmarks klimamål og understøttes af Aftalen om implementering af et Grønt Danmark. Men hvordan skal denne omstilling gennemføres, og hvilken betydning vil den have for landmænd, erhvervsliv og borgere? Adskiller den sig fra de forandringer, sektoren allerede har gennemgået? I denne debat sættes der fokus på landbrugets fremtid, og en række aktører og meningsdannere giver deres perspektiver på, hvordan omstillingen kan forme sektoren og påvirke samfundet i de kommende år.
Torsdag kl. 17.45: Klimanørd Topmødet: Kan nye regnemetoder redde klimaloven?
Klimanørderne samles til topmøde og tager fat på de mest nørdede, men uhyre vigtige debatter, som kan afgøre, om Danmarks klimamål holder vand (eller CO2). Skal vi stadig lade som om, at biomasse er CO2-neutralt? Kan budgetmål bruges til andet end at give politikere hovedpine? Og hvad i alverden betyder gasfordelinger egentlig, og hvorfor er det så vigtigt for temperaturstigningerne?
Fredag d. 13. juni
Fredag kl. 9: Knaphed på biogent kulstof: et grønt kapløb
Der forventes knaphed på biogent CO2, eller biogent kulstof, da det både skal understøtte biodiversitet og da mennesker gerne vil bruge det til fødevarer, foder, materialer, grønne transportbrændstoffer og negative udledninger for at nå klimamål. Debatten stiller skarpt på balancen mellem import og eksport af bioressourcer, om vi skal væk fra animalsk fødevareproduktion for at frigive foderareal, og om det er en god idé at brænde træbiomasse af for at indfange biogent CO2.
Fredag kl. 10: Forbrugeradfærd i den grønne omstilling
Shopping på udenlandske platforme som Temu og Shein slår nye rekorder, og samtidig popper der flere og flere butikker op, der har fokus på genbrug, økologi og grøn omstilling. Hvordan agerer forbrugerne i den grønne omstilling? Og hvad skal der til for at fremme den?
Fredag kl. 12.45: Er statsstøtte til det grønne det nye sort…?
Risikerer Danmark og Europa at tabe konkurrencen indenfor grøn energi? USA har inden valget af Trump støttet grøn energi med Inflation Reduction Act. I Kina gives der massiv statsstøtte til de grønne energivirksomheder, og man sidder på kritiske råstoffer og komponenter. Senest har EU åbnet for brugen af mere statsstøtte. Konsekvensen har indtil videre været en international konkurrencesituation, hvor Danmark og EU har svært ved at være med. Det rejser mange spørgsmål for den grønne energiomstilling. Skal Danmark konkurrere med statsstøtte som eks. for havvind? Er en energisektor på markedsvilkår vejen frem? Er der behov for bedre regulering? Og hvad skal EU gøre?
Fredag kl. 12.45: Lutter grønne skove
Både nye og gamle skove skal spille en central rolle, når Danmark og resten af EU skal nå sine klimamål. Men er det overhovedet en god idé at udskifte god dansk landbrugsjord med skov? Og kan de nuværende skove bidrage endnu mere til klimamålene alt imens biodiversiteten skal beskyttes yderligere? Hvordan sikrer vi at målsætningen om 250.000 ha indfries samtidig med at vi tager højde for kvælstof, drikkevand og biodiversitetsindsatsen?
Fredag kl. 13.30: Kampen om ressourcerne
Et tankevækkende brætspil om vores fødevaresystem – omdrejningspunktet for brætspillet er investeringer i landbrug, hvor hændelseskort vil præge, hvordan det går dine investeringer - samtidigt med at du opsparer mad, penge og biodiversitet. På baggrund af spillet drøfter deltagerne en række mulige politiske initiativer, som bl.a. borgere i Danmark har været med til at stemme om, og som måske kan inspirere til politisk handling.
Fredag kl. 14.30: Skal Klimaloven kun tage hensyn til klimaet?
Det pynter på klimaregnskabet, når vi bruger biomasse som for eksempel træ eller majs til at varme boligen op eller gøre benzinen grønnere. Men samtidig presser det biodiversiteten og naturen. Skal den nye klimalov tage hensyn til det eller kun til klimaet. Informations Marie Sæhl taler med Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og Bo Jellesmark Thorsen fra Klimarådet.
Fredag kl. 14.30: Hvordan opfylder vi klimamålet i 2035?
Vi kender de løsninger, der vil gøre det muligt at opfylde et kommende 2035-mål. Men de forskellige løsninger har hver især fordele og ulemper. Denne debat fokuserer på løsningerne, deres betydning for sammenhængskraften og deres lækagerisiko. Hvilke brikker ville du vælge, når puslespillet skal lægges?
Fredag kl. 15: Hvad skal vi spise efter Trump?
Klimakrisen er vor tids allerstørste krise. Alligevel drukner den i andre dagsordener. Fokus bliver på kortsigtede løsninger af andre og mere larmende problemer, mens klimaet og det lange seje træk for en bedre verden bliver tilsidesat. Men klimakrisen forsvinder ikke uden handling – og der er faktisk meget, der kan gøres. Så når støvet har lagt sig, har vi brug for en plan for, hvordan vi får et mere klimavenligt og bæredygtigt fødevareforbrug. Kom og hør bud på spørgsmål som: Hvordan omstiller vi vores madvaner for en bæredygtig fremtid? Hvordan sikrer vi velsmag og genkendelighed i klimavenlig mad? Hvordan sikrer vi den rette ernæring, når ingredienserne bliver grønnere? Hvilken rolle spiller de offentlige køkkener for ændringen af danskernes madkultur? Og betyder det noget, hvad politikerne beslutter?
Fredag kl. 16: Hvordan sikres biodiversiteten i Danmarks nye urørte skove
Hvis vi skal vende biodiversitetskrisen, er vi nødt til at skabe flere sammenhængende vilde skove, som kan beskytte arter som den sorte stork, eghjorten og askepletvingen. Resultatet af den grønne trepart kan blive en historisk forandring af vores landskab og de valg vi tager nu vil forme fremtidige generationers muligheder. I denne debat møder politikere, fagfolk og borgere hinanden i en debat om fremtidens vilde danske skove.
Fredag kl. 19: Grøn trepart - Lappeløsning eller visionær fremtidsplan?
Klimakrisen, biodiversitetskrisen, det forurenede vandmiljø og behovet for en gentænkning af landbrugssektoren er bagtæppet for Den Grønne Trepart. Intentionen er at ændre det danske landskab, skabe mere skov og natur, sikre et bedre vandmiljø og reducere udledningen af drivhusgasser. For at kunne forstå, hvor vi er på vej hen, tager vi op i helikopteren og ser på de brede og længerevarende perspektiver. Det kræver en forståelse for vores kulturhistorie og hvordan den har ført os til, hvor vi er i dag. Men vi er også nødt til at have blik for kompleksiteten i at forvalte vores arealer, både juridisk, økonomisk og i forhold til den fysiske planlægning.
Lørdag d. 14. juni
Lørdag kl. 11.30: Energiø Bornholm mellem liv og død
I 2030 skulle hundredvis af vindmøller sende grøn strøm til Danmark og Tyskland fra Energiø Bornholm, verdens første af slagsen, et knudepunkt for tredje-generations storskala havvind og elforbindelser mellem lande. Men Energiø Bornholm blev ramt af den perfekte storm længe før første spadestik og svæver lige nu mellem liv og død. Der er stille om projektet udadtil, mens energiøens skæbne afgøres indadtil: i danske og tyske regeringskontorer. Hvad mister Bornholm, Danmark og Europa, hvis vi mister Energiø Bornholm?
Lørdag kl. 12.45: Fremtidens fødevarer: klar til en mere plantebaseret kost?
Er Danmark klar til en mere plantebaseret fremtid? Eksperter fra Klimarådet og de plantebaserede fødevareproducenter giver deres bud på hvorfor et systemskifte er nødvendigt, hvad der holder danskerne tilbage, og hvilke tiltag der kan accelerere udviklingen. Afslutningsvis gives det panelets bedste bud på de vigtigste skridt mod en grønnere kost.
Lørdag kl. 13: Krydsfelt mellem biodiversitetskrise og samfundsbehov
Hvordan kan vi fremme helhedsorienterede løsninger i en dansk kontekst, så biodiversiteten ikke bliver glemt? Til denne debat stilles skarpt på netop dette spørgsmål – med særligt fokus på, hvilken rolle naturens værdier kan spille i udviklingen af en integreret tilgang. Et bredt sammensat panel bringer forskellige perspektiver i spil i diskussionen om de barrierer og muligheder, der opstår, når vi forsøger at samtænke biodiversitetskrisen og samfundsbehov.
Lørdag kl. 13.35: Borgernes rolle frem mod klimamålet i 2050
Klimarådet har i sin analyse af Danmarks 2050-mål tegnet to veje til at opnå 100 eller 110 procents reduktion i 2050: Ny Teknologi og Ny Hverdag. Begge veje involverer forandringer, der kræver et samspil mellem myndigheder og borgere. Især Ny Hverdag forudsætter adfærdsændringer – fx en betydelig kostomlægning. Men også de teknologiske forandringer, der indgår i begge scenarier, forudsætter, at borgermodstand ikke bremser omstillingen. Debatten diskuterer forskellige spørgsmål om, hvordan borgere kan og bør aktiveres og involveres for at komme i mål frem mod 2050.
Lørdag kl. 14: Kan prepping bidrage til sundere og grønnere madvaner?
Det er godt et år siden, at vi alle modtog en beredskabsliste med, hvad vi skal have på lager. Men mange af os har endnu ikke fået fyldt køkkenskabene op. Og dem, der har, står måske tilbage med spørgsmål som: Hvad kan vi lave af mad med det, vi har på lager? Hvordan undgår vi, at prepping bliver til madspild? Rimer prepping på velsmag eller kun på sikkerhed? Hvordan påvirker krig og kriser i Europa egentlig køkkenskabene derhjemme? Bælgfrugter fylder ikke meget i hverdagens kost, men de er nemme at have på lager. Kan prepping blive bælgfrugternes gyldne tid?
Lørdag kl. 14: Hvem tager klimaloven egentlig hensyn til?
I den nuværende klimalov står der, at Danmarks klimapolitik skal tage hensyn til velfærdssamfundet, erhvervet og at "Danmark skal være et foregangsland". Om lidt skal vi have en ny klimalov, men hvem og hvad skal den tage hensyn til? Vi tager temperaturen på, hvilke hensyn der vejer tungest, mens klimakrisen raser - og hvad det siger om vores samfund. For hvad er præmissen for de eksisterende hensyn, og er det egentligt i trit med en virkelighed, der kræver systemiske forandringer? Kan vi give naturen og fremtidige generationer rettigheder igennem klimaloven, og hvilken betydning har det for den klimapolitik, der kan blive ført i Danmark?
