Nyhed

Oplev Klimarådet på Folkemødet

Fem af Klimarådets medlemmer deltager i debatter og andre arrangementer på årets folkemøde på Bornholm.

Forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard, de to næstforpersoner Bente Halkier og Bo Jellesmark Thorsen samt rådsmedlemmerne Per Heiselberg og Marie Münster deltager i flere debatter og arrangementer på årets folkemøde på Bornholm fra torsdag d. 11. juni. Det gælder for eksempel:

Global klimakamp – Kurs mod kollaps, eller håb i horisonten?

Et panel med nogle af Danmarks mest markante klimastemmer diskuterer den globale klimapolitiks tilstand. Er vi på rette vej, kan verden samarbejde, og hvordan bør Danmark agere som foregangsland?

Læs mere.

Hvordan øger vi den brede opbakning til klimahandling?

Klimaindsatsen afhænger ikke kun af politiske beslutninger. Den afhænger også af befolkningens opbakning. Hvis borgere oplever, at konkrete klimatiltag ikke har nogen betydelig klimaeffekt, eller at den rammer nogle befolkningsgrupper for hårdt, kan det gøre det sværere at beslutte og gennemføre klimaindsatser. Hvis borgere derimod bakker op eller engagerer sig i omstillingen, kan det hjælpe indsatserne på vej. En ny analyse fra Klimarådet om klimaholdninger i befolkningen viser, at der er bred opbakning til klimaindsatsen. Analysen peger også på, hvad man kan gøre for at styrke opbakningen yderligere.

Læs mere.

Kan elnettet følge med den grønne omstilling?

Det danske elnet er ved at være fyldt op. Manglen på kapacitet er en alvorlig udfordring, fordi vi har brug for mere grøn strøm til at elektrificere transport, industri og fjernvarme. I løbet af to år er det væltet ind med nye store datacentre, brintfabrikker og batteriparker, som stiller sig i kø med et samlet potentielt elforbrug på 60 GW - 8 gange det nuværende danske maksimale elforbrug. Dertil kommer en næsten lige så voldsom vækst i nye VE-produktionsanlæg på i alt 50 GW. Energinet bygger mere end nogensinde, og vi samarbejder med netselskaber om at støvsuge elnettet for al tilgængelig kapacitet. Men de seneste to års vilde stigninger i ønsket elnetkapacitet kan ikke løses alene ved at bygge mere elnet. Kan vi klare os med et frit marked - eller må vi have gang i en mere helhedsorienteret industripolitik og energiplanlægning på tværs af landet?

Læs mere.

Hvordan kan trepartens mål nås i 2030?

Trepartsaftalen er blevet vedtaget med ambitiøse mål for omlægning af landbrugsareal til natur og til skov. Det skal sikre et bedre vandmiljø, mere biodiversitet og bidrage til klimamålene allerede i 2030. Men hvordan sikres det, at ambitionerne udmøntes i praksis? Er det overhovedet realistisk at nå målene for skovrejsning og udtagning af lavbundsjord, og hvad er den rigtige balance mellem afgifter og tilskud i reguleringen af landbruget?

Læs mere.

Fremtidens byggeri

30 mio. nye kvadratmeter. Cirka så meget vokser de danske bygninger samlet set hvert år. Det skyldes bl.a., at vi bliver flere og flere mennesker, og at vi bor på flere og flere kvadratmeter. Jo større bygningen er, og jo flere bygninger der opføres, jo mere materiale og energi skal bruges i byggeriet og til opvarmning. Også ting i bygningen har et klimaaftryk. I dag bor en gennemsnitlig dansker på ca. 54 kvadratmeter, som er det største antal kvadratmeter opgjort i EU. Der er flere muligheder for at reducere klimabelastningen fra byggeriet. Mulighederne omfatter bl.a. mere cirkulært byggeri og færre kvadratmeter. Hvilken vej skal vi gå i Danmark, og hvordan gør vi det?

Læs mere.