Øge private klimainvesteringer i udviklingslandene

Den tidligere regerings mål i den langsigtede strategi for global klimaindsats, var at vende de globale finansieringsstrømme. I denne henseende er det vigtigt, at man har for øje, hvilke lande og sektorer finansieringsstrømmene når. De danske pensionskasser og andre institutionelle investorer har i de senere år udvist stor interesse for at investere i sol- og vindprojekter i Danmark, Europa og USA. Sådanne investeringer er afgørende for at kunne nå klimamålene i fx den danske klimalov og i EU’s fit for 55-pakke. Hvis de globale klimamål i Parisaftalen skal realiseres, er der imidlertid behov for, at der også investeres i udviklingslandenes grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at der udvikles grønne projekter i udviklingslandene, som samtidig er attraktive og rentable for den private sektor at investere i.

I en række lande og sektorer er der en særlig stor kløft mellem investeringsbehovet og de faktiske investeringer. Det fremgår af IPCC’s delrapport fra april 2022. På globalt plan vurderer IPCC, at det årlige investeringsbehov for at reducere udledningerne i perioden 2020-2030 er tre til seks gange højere end det nuværende niveau og størst i udviklingslandene. Finansieringskløften er mest udtalt for sektorer som landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse (AFOLU), hvor de påkrævede investeringer er 10-30 gange større, end hvad der investeres i dag (kilde: UNEP). Desuden fremgår det, at finansiering til klimatilpasning er blevet overset, da mere end 90 procent af de globale klimafinansieringsmidler mellem 2017-2020 er gået til reduktionsindsatsen.

Offentlige grønne investeringer til udviklingslandene sker hovedsageligt gennem klimabistanden. Den globale strategi fremlægger ikke mange konkrete tiltag for private grønne investeringer i udviklingslandene. Der er samtidig mange barrierer for privat finansiering i udviklingslandene, fx begrænset institutionel kapacitet og uattraktive risiko-afkastprofiler (kilde: Danmarks Nationalbank). Offentligt private partnerskaber, hvor offentlige midler kombineres med risikovillig privat kapital, kan tage noget af risikoen fra de private aktørers investeringer og dermed øge private grønne investeringer i risikable markeder og sektorer.

Klimarådet har ikke regnet på klimaeffekten af dette virkemiddel, men det kan potentielt være meget betydeligt, særligt uden for Danmarks grænser.  

Klimarådet har ikke regnet på samfundsøkonomien i dette virkemiddel.

Klimarådet har ikke analyseret andre effekter af tiltaget.