Nyhed

Nyt notat om klimaprogram 8. november

I et nyt vurderingsnotat kommenterer Klimarådet det årlige klimaprogram. Vurderingsnotatet er tilgængeligt nu for journalister i klausuleret form.

Tirsdag d. 8. november kl. 12 offentliggør Klimarådet et vurderingsnotat med sine kommentarer til det årlige klimaprogram, som den daværende regering udgav i september.

Den til enhver tid siddende regering skal årligt udgive et klimaprogram med blandt andet en status på opfyldelse af klimamålene. Klimarådet skal i følge klimaloven kommentere programmet.

Et klausuleret vurderingsnotat er nu tilgængeligt for journalister. Journalister, der ønsker en klausuleret version af notatet, kan sende en mail med navn og medie til presse@klimaraadet.dk.

For aftale om interview kontakt Klimarådets presseafdeling på presse@klimaraadet.dk eller på telefon 23 25 00 45.