Ambitionsniveauet for 2035: Klimarådet udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål
Klimaloven siger, at regeringen næste år skal fastsætte et klimamål for 2035, og at Klimarådet skal bistå regeringen med at sætte målet. I en ny analyse viser Klimarådet derfor, hvad regeringen og Folketinget bør være særligt opmærksomme på, når 2035-målet skal sættes.
Klimarådet undersøger blandt andet, hvordan tre forskellige mål kan nås. Det drejer sig om reduktioner af drivhusgasudledningen på 80, 85 og 90 pct. i forhold til 1990. Klimarådet opstiller 10 spørgsmål og svar, som belyser de forskellige måls fordele og ulemper, når det blandt andet kommer til samfundsøkonomi, oplevelsen af en fair omstilling og effekten på de globale udledninger.
Konsekvenser og muligheder ved forskellige mål
Med den nuværende klimapolitik har Danmark ifølge regeringens fremskrivninger kurs mod at nå en reduktion af drivhusgasudledningen på 78 pct. i 2035. Et mål på 80 pct. vil derfor ikke kræve nogen stor ekstraindsats. De få ekstra reduktioner, der vil være brug for, kan i stort omfang hentes ved at omlægge mere landbrugsjord til natur og produktionsskov, end trepartsaftalen lægger op til.
Et 2035-mål på 85 pct. vil kræve en større indsats. I analysen bidrager især kulstoffangst og -lagring (CCS) og omstilling i husdyrproduktionen. Prisen for samfundet ser ud til at blive overskuelig, idet den holder sig under 1.500 kr. pr. reduceret ton CO2e.
Et 90-procentsmål opfyldes i analysen først og fremmest ved hjælp af en yderligere elektrificering af transportsektoren. Der anvendes blandt andet også mere CCS end ved et mål på 85 pct. De ekstra reduktioner til at nå 90 pct. holder sig i analysen under 2.000 kr. pr. ton CO2e.
Fordi der er fordele og ulemper ved forskellige mål, er der ifølge forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard, brug for en grundlæggende politisk diskussion om, hvad målet skal være, og hvordan det skal nås.
”Klimamål skaber fremdrift og handling, og det er relevant at tale om, hvad målet skal være, og hvordan det skal nås. Hvor meget skal fx landbruget og transportsektoren levere? Hvor stort er behovet for strukturelle ændringer og implementering af nye teknologier? Et højere mål er som udgangspunkt bedre for klimaet, men vi skal også diskutere, hvordan vi kommer i mål, og hvilke ændringer der er brug for,” siger Peter Møllgaard.
Klimarådet peger i analysen på, at højere mål vil kræve større forandringer af samfundet på kortere tid. Forandringerne kan opleves som uretfærdige blandt nogle befolkningsgrupper, hvis det fx forstærker eksisterende uligheder eller skaber nye. Omvendt kan et højere mål i sig selv opfattes som det mest retfærdige, særligt i lyset af den globale klimakrise.
”Det er et dilemma. Og et af de punkter, hvor det er vigtigt med en offentlig debat om de kommende forandringer. Ideelt set skal omstillingen skabe mest mulig samfundsværdi, opleves fair og have global klimaeffekt. Men desværre kan vi ikke altid få det hele på samme tid,” siger næstforperson i Klimarådet Bente Halkier.
En offentlig diskussion er også vigtig, fordi tilvalg og fravalg af løsninger frem til 2035 lægger spor ud for opfyldelsen af de langsigtede klimamål i 2045 og 2050. På lang sigt kan det vise sig uhensigtsmæssigt at have satset ensidigt på kortsigtede løsninger med maksimal klimaeffekt i 2035, hvis andre løsninger kunne bidrage mere til den ønskede opfyldelse af klimamålene i 2045 og 2050. Hvis man fx ønsker at opnå klimaneutralitet i 2045 ved hjælp af omfattende strukturelle ændringer i landbruget og mere skovrejsning, kan det med fordel igangsættes før 2035.
Der er argumenter for at sigte efter mere end 80 pct.
Valget af 2035-målet beror i sidste ende på en politisk afvejning. Klimarådet kommer ikke med en anbefaling af et specifikt reduktionsmål, men fremhæver tre argumenter for at stile efter mere end 80 pct. reduktion.
For det første drejer det sig om klimaets tilstand, hvor fremtidsudsigterne hele tiden bliver mere og mere dystre. Det drejer sig for det andet om, at et mål på 80 pct. kan synes ude af trit med klimalovens ambition om, at Danmark skal være et foregangsland. EU har da også planer om en reduktion på 90 pct. allerede i 2040. For det tredje handler det om vejen mod de mere langsigtede klimamål.
”I 2035 er der kun 10 år til 2045 og regeringens mål om klimaneutralitet. Fordi de sidste reduktioner nemt kan blive de sværeste, kan det være fornuftigt at øge tempoet frem mod 2035, så vi ikke står tilbage med en alt for stor opgave til sidst,” siger næstforperson i Klimarådet Niels Buus Kristensen.
Global klimahandling kan supplere den territorielle klimaindsats
Uanset hvilket 2035-mål der sættes, bør det nationale mål suppleres af en global klimaindsats. Klimaloven fastslår, at Danmark har et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest i den internationale klimaindsats, og selv et mål på 90 pct. kan fortolkes som utilstrækkeligt i forhold til Parisaftalen, hvis Danmarks historiske udledninger også tages i betragtning.
”Fundamentet i dansk klimapolitik er vores nationale mål og indsatser. Men hvis man lægger vægt på klimalovens formuleringer om Danmarks ansvar, og at Danmark skal være et foregangsland, er der argumenter for også at styrke vores globale indsats. Og det kan både handle om at mindske danskernes globale klimaaftryk og om at bidrage til omstillingen i andre lande,” siger medlem af Klimarådet Katherine Richardson.
Klimarådet har tidligere peget på 10 områder, hvor Danmark har gode muligheder for at påvirke udledningerne uden for vores egne grænser. Blandt de 10 områder er et mere klimavenligt forbrug, brug af grønne brændstoffer i den internationale luft- og skibsfart, eksport af grøn strøm og klimastøtte til udviklingslande.
